[REPLY]
Jeg havde hos MyDeal købt en kupon til rustbeskyttelse af min bil hos firmaet Autobedst. Autobedst havde trods gentagne henvendelser meget svært ved at finde tid til at give min bil rustbeskyttelse, og ved senest henvendelse oplyste de at de slet ikke længere havde mulighed for at rustbehandle biler pga. bøvl med miljømyndighederne.
Efter at have læst om en del andre folks triste oplevelser med Autobedst på www.dethitter.dk kontaktede jeg Mydeal.dk, som ligeledes havde hørt om mange andre i problemer med Autobedst.
Det er selvfølgelig helt utilfredsstillende at blive holdt hen i månedsvis af Autobedst som til sidst må opgive at levere varen.
Mydeal.dk valgte med det samme at returnere det beløb jeg havde betalt for rustbehandlingen; det er god service fra MyDeal's side!
Købte også MyDeal undervognsbehandling til 999,-
Jeg har i mit livs skabte dage ALDRIG oplevet noget lignende.
Jeg havde en aftale med AutoBedst her fredag d. 27. januar at vores bil skulle have den købte undervognsbehandling. Aftalen, som blev lavet telefonisk var, at vi skulle indlevere bilen her til morgen kl. 10.00 og så ville bilen være færdig ved 18-19 tiden samme aften. Da jeg møder op på kontoret for at aflevere bilen, fortæller han mig ”at jeg da ikke kan regne med at få bilen med hjem i dag. Der står jo også på sedlen at det tager min. 48 timer!” Det er jo for så vidt korrekt, men da jeg før jul sidste år ringede for at aftale tiden til behandlingen, fortalte jeg at vi kom fra Odense. I den anledning spurgte han mig om hvilken bil der var tale om, og jeg fortalte han hvilken bil det drejer sig om, en Rover 200. Dertil sagde han, ”jamen der er jo en lille bil, så den kan vi godt klare at lave samme dag, kun hvis det er større biler er det nødvendigt at have to dage med tørring m.m. Så det regnede jeg med var en aftale.
Derfor var det en meget overraskende oplevelse da jeg mødte op her til morgen. Og fik en anden besked. Jeg gjorde ham talrige gange klart at han havde lovet at han kunne behandle bilen inden for én arbejdsdag. Han påstod hårdnakket at dette ikke var tilfældet. Til trods for mange forsøg på at få ham til at forstå at han havde sagt det holdt han hårdt på sit. Jeg gik derfor ud til min kone som sad i bilen og fortalte om sagen. Vi gik sammen ind på kontoret igen og fortalte at min kone havde overhørt min samtale med ham og at vi gerne ville have en forklaring. Han nægtede igen at have lovet ovenstående, og begyndte at tale om at han ikke var fusker og havde 15 års erfaring med biler og havde mange tilfredse kunder. Vi parlamenterede frem og tilbage, men uden nogen positiv indstilling fra ham. Vi fortalte ham at vi ikke ville finde os i denne behandling og ville gå til Jer og fortælle om sagen. Han sagde jamen om vi ikke kunne forstå at det tog 2 døgn at gøre bilen klar (kigger du på andre firmaer tilbyder de altid behandling for personbiler inden for en alm. arbejdsdag). Vi holdt på at det ikke var rimeligt at love noget og så efterfølgende ikke holde det. Vi havde ikke bedt om det, han havde selv tilbudt det. Da min kone så igen fortalte at vi ikke ville finde os i denne behandling og igen at vi ville kontakte Jer og klage, sagde han pludselig OK jeg kan lave den klar til i aften. Herefter spurgte min kone hvordan dette pludselig kunne lade sig gøre. Han svarede at han ville flytte andre aftaler og selv hjælpe med til at klargøre bilen. Vi havde efterhånden mistet al tillid til denne mand og hans firma og ønskede at annullere aftalen uanset. Vi fortalte ham vores tanker og mening om hans opførsel, selvfølgelig uden at være personlig, men kun refererede til hans løftebrud. Det resulterede i at han sagde til os at vi var urimelige og at min kone var en dum kælling!! Jeg gjorde stille men bestemt opmærksom på at sådan skulle han ikke tiltale min kone og at jeg på ingen måde ville finde mig i dette. Han var ligeglad og smækkede døren i foran os.
Claus Rosenbal Roed.
Jeg vil kraftigt advare mod at handle med denne mand. Allerede ved ankomst til stedet, der lignede et mekanikerværksted fra Bagdad fik jeg bange anelser.
Har fået lavet teksttyl behandling hos ham, købte over nettet for 999,-
Min bil er fire år gammel, og karossen er galvaniseret (dvs den ikke ruster) men stadig har han formået at lave rust. Han ville have 600,- for noget han UMULIGT kan have lavet.
Han var ikke selv tilstede, men snakkede med hans medarbejder som var flink og forstående.
Metal som ejeren hedder ville ikke snakke med mig, da hans medarbejder ringede til Metal var han syg og insisterede på de 600,-
Det endte med jeg selv ringede ham op, bad om en specifik kvittering på hvad der var lavet, det havde han ikke.
Sagde de ikke kunne tilbageholde min bil, truede ham med politi anmeldelse, og fik endelig udleveret nøglen til min bil. Betalte ikke noget, men han skal bare vide jeg hørte ham bande af mig i telefonen.
Kig os her
http://www.dethitter.dk/brugeranmeldelse/964647/Auto+Bedst
Michael fandt anmeldelsen nyttig