[REPLY]
Jeg fik et tilbud fra Fischer Thorup IS omhandlende omlægning af tag på en mindre ejendom i Grenaa.
Tilbuddet lød på 52.000 kr, hvilket sammenlignet med et konkurrerende tilbud på 59.000 kr lød ganske fornuftigt.
Omlægningen begyndte i december 2010 og efter kort tid var Fischer Thorup IS nået halvvejs. Og så besluttede man sig for at lave en a conto fakturering Og hold nu fast. Denne lød på 177.000 kr for omlægning af et halvt tag på et hus med et grundareal på 72 m2.
Erik Thorup pressede på for at få et a conto beløb på 20.000 kr, som han skulle rejse på ferie for. Jeg betalte yderligere 45.000 kr, og så var aftalen at omlægningen skulle gøres færdig, når Erik Thorup efter jul 2010 kom tilbage fra ferie.
Siden da er bygningen efterladt af Fischer Thorup IS med et halvt omlagt tag. Fjernede tagsten på den anden halvdel og en tagryg, der er åben for vind og vejr.
Der skete intet, da Erik Thorup kom tilbage fra ferie, udover at jeg blev mødt med en inkassosag i februar 2011.
Og de 20.000 kr benægter Erik Thorup, at han nogensinde har fået.
Jeg har valgt at lade sagen gå i retten. Det kan ikke passe at håndværkere i den grad kan snyde sig igennem.
Syns- og skønsforretningen er nu overstået, og alt tyder på, at jeg har en god sag. Og vi kan starte forfra, heldigvis med en seriøs håndværker.
Jeg vil gerne advare alle mod at benytte Fischer Thorup IS. Deres tilbud lyder tiltalende, men der er masser af dygtige, seriøse håndværkere rundt omkring.
Mere følger her på Trustpilot efterhånden som sagen skrider frem.