[REPLY]
Gør det for guds skyld ikke!
Da hjemmesiden beskrev Neglehuset som en klinik og at de havde taget mange kurser for quote: "Inden for hair exstensions og eyelash extensions har vi uddannet os hos Hair Akademi.
Plus diverse opgrades og ekstra kurser for at være bland de bedste i vores fag." Bestilte jeg tid til eyelash extension med stor tillid til deres kunnen.
Allerede da jeg så at "klinikken" i virkeligheden var et rum i deres hus, skulle jeg nok bare være gået, men man kan jo altid være bagklog.
Hun spurgte mig om jeg var ude efter fylde eller længde, hvortil jeg lidt usikkert spurgte om man da ikke kunne få begge??? Men jo det kunne man da godt.
Hun gik igang med arbejdet og forklarede undervejs at hun altså brugte klar lim, fordi nogle kunder ikke kunne lide de klumper af sort lim man ellers kunne få. Jeg kunne slå mig selv for ikke at have opfanget den totale alarmklokke, for der skal da slet ikke være klumper af lim, men det var jo min første eyelash extension...
Bagefter lignede jeg noget der var løgn. Vipperne så meget kunstige ud, det var nærmest en kost henover mine øjne og de fulgte ikke øjets form. Jeg er meget konfliktsky og bad hende kun om at rette formen, tænkte også at resten måske var så grimt fordi mine øjne var hævede efter behandlingen. Hun fik mig til at stå og mase rundt i dem med en pincet og ville så sætte nogle flere på inde ved øjenkrogen. Da hun var færdig opdagede jeg at der sad store kager af lim, især ved de nye, men også i resten, og en helt masse under mit øje og også på øjenlåget. Det sagde hun at jeg selv skulle gå hjem og nulre væk. Hun lovede at hvis der røg nogle af skulle hun nok sætte dem på igen.
Jeg ved nu at der slet ikke må komme lim på huden, og at de kun må fæstnes til de andre øjenlåg, men min hud var STOPPET med lim i fede klumper. Det værste var at det virkelig lignede øjenbetændelse.
Efter at have stået i over en time derhjemme og have mistet MANGE øjenvipper både falske og ægte, kontaktede jeg hende og sagde at hun altså måtte fjerne det snask.
Hun forsøgte at fjerne det med limfjerne, hvilket ikke hjalp. Det værste var at hun hævdede det ikke så slemt ud. Først da jeg spurgte hende om hun så ville have et billede af mig på hjemmesiden, så kunder kunne se hvordan en eyelash extension så ud, indrømmede hun at det ikke var pænt.
Jeg fik overvundet min konfliktskyhed i stor nok grad til at forklare hende at enten måtte hun blive ved indtil det så pænt ud, eller også måtte hun fjerne det og give mig pengene tilbage. Hun blev altså ved og ved med at rode rundt på mine øjenvipper og forsøgte sågar at dække de hvide klatter med sort lim, men fik bare endnu mere lim på mine øjenlåg.
Til sidst gav jeg bare op, hævdede at det var fint nu og tog hjem. Brugte hele aftenen på at forsøge at redde resultatet og syntes til sidst det kunne gå an, men her til morgen indså jeg at den mængde af makeup der skal til før det hele ser ordentligt ud, simpelthen kun passer på en luder. Nu sidder jeg med noget eyelash lim opløser og forsøger at få det væk, men da det jo er beregnet til tynde lag af lim, og jeg har store klumper duer det nærmest ikke. Hendes eyelashes var dog så grimme at jeg hellere vil hive mine naturlige af, end at gå rundt blandt andre med dem på. Glædelig jul til mig... Jeg ved godt at billederne ikke ser så katastrofale ud som det faktisk var, men det er faktisk pga. kamerakvaliteten der gør at vipperne ser tyndere ud end i virkeligheden og at meget af snasket lå ovenpå vipperne. Jeg føler mig virkelig flov over at vise billeder af mig selv sådan her, men hvis det kan redde nogen fra sådan en oplevelse er det dét værd:-C