[REPLY]
Bestilte den 20/5 diablo III, da deres pris var god og der var mange på lager. Jeg finder så ud af, at deres lagerstatus virker noget suspekt og de egentlig ikke vil modtage keys før 25/5. Den 25/5 bliver det så udskudt til 31/5. Jeg vælger derfor at afbestille, og det sker i løbet af sekunder.
De får to stjerner udelukkende pga. hjælpsom support.
Siden blockbuster stoppede med udlejning af spil, har det været rigtigt svært at finde noget lign. Så jeg må sige jeg blev positivt overrasket da jeg fik info om "gamescribe". Man får sig en gratis prøve periode og kan selv vælge hvor meget man vil have hjem af gangen.
Konceptet i sig selv er drøn godt. Vælg hvor mange spil du vil have hjem af gangen, og send (gratis forsendelse) spillene tilbage igen når du er færdig og nye vil blive sendt som du har placeret på din ønskeliste.
Dog må jeg sige at der også er nogle løse ender for den utålmodige bruger (som mig).
1. Da spillene skal sendes, kan der selvfølgelig opstå nogle problemer med posten, MEN - jeg finder det lidt mærkeligt og mistænkeligt at når gamescribe sender en email til mig at "nu har vi sendt "spil 1" til dig" - så er det hos mig dagen efter. MEN når jeg selv sender spillene tilbage går til tider gerne 3 - 5 dage før gamescribe skriver "spil modtaget".
2. Et af de helt store problemer med gamescribe er, som en anden trustpilot-bruger også har skrevet, at JEG finder deres såkaldte "lager" meget meget lille. Gamescribe foreslår at man har min. 5 spil på sin ønskeliste hvilket vel er fair nok, men når jeg ikke har kunnet få min nummer 1 - 2 hjem på den ønskeliste jeg har lavet i flere måneder, så bliver man lidt irriteret må jeg nok indrømme.... Især fordi jeg stort set bliver nødt til at smide spil jeg slet ikke finder interessante ind på min ønskeliste for at få dækket de min. 5 spil ---> og sjovt nok er det altid dem jeg får hjem først.
Jeg er stadigvæk bruger på gamescribe og benytter deres service, men finder det mangelfuldt på nogle punkter.
+ godt koncept
+ gratis forsendelse
+ billigt (valgmulighed)
- "lille lager?" (virker sådan)
- virker som om at gamescribe trækker tiden lidt når de modtager et spil tilbage
3 ud af 5
Jeg bestilte Diablo 3 (code via email) hos oneplay.com.
Lagerstatus stod her til 30 stk.
Efter en time havde jeg ikke modtaget koden endnu, og besluttede mig derfor for at tage kontakt til deres Live Support. Her fortæller [name] i supporten, at de først modtager koderne fra deres supplier i morgen, og at de faktisk skulle have haft dem dagen før.
Da jeg spørger til, hvordan det hænger sammen med deres lagerstatus der viser 30 stk., er svaret at det er for deres engelske lager. Det giver dog ikke mening, fordi det blot skal sendes via. email.
Jeg har lidt for ofte oplevet webshops hvor de bliver ved med at udskyde leverings datoen, og beslutter mig derfor for at annullere ordren.
Phillip i supporten er her dog meget hjælpsom og annullerer min ordre i løbet af et par sekunder. Oneplay.com får derfor 2 stjerner for god support.
Nu er det første gang jeg handler hos OnePlay. Jeg havde stort set opgivet at kunne få diablo 3 i denne måned, tror jeg har været i godt og vel 4 butikker og på 20 internet sider, alt var udsolgt.
Så fandt jeg OnePlay som havde 2 på lager, var lidt usikker på om de var troværdige men det fandt jeg så ud af de helt klart var. Diablo 3 blev afsendt til mig 30 minutter efter bestillingen og selve serial key'en fik jeg lige efter. Denne ene oplevelse med dette firma var i top, vil helt sikkert handle der igen.
jeg købte Fifa-street 2012.
I butikkerne ville de have 500,-/550,- men slap med at betale under 300,- for spil og forsendelse ! og vi ventede 2-3 dage så var det i postkassen. Så jeg er en yderst tilfreds 'første gangs-kunde' og vender helt sikert tilbage ;-)
Jeg har brugt mange penge på spil jeg har købt over nettet. Der har selvfølgelig været bøvl med de udenlandske samt de danske hjemmesidder jeg har brugt.
Oneplay har altid haft tid og overskud til at svare på diverse spørgsmål fra en uviden person som mig, jeg er altid blevet behandlet ordentligt og vi har kunne løse problemerne sammen.
Det har jeg ikke kunne på mange af de andre sidder jeg har handlet med, i hvert fald ikke den samme service ydelse. Oneplay (i mine øjne) har virkelig givet mig den bedste service jeg har kunne få, fra en hjemmeside af.
Jeg bruger Oneplay til at låne spil til ps3, til jeg kan se om jeg gider at købe/bruge penge på et spil. På denne måde spare jeg en masse penge, jeg skal ikke ud at betale 500 kr. for at se om "UFC 2010" er fed, det ved jeg nu pga jeg har lånt det ved Oneplay. Nu ved jeg så at UFC 2010 er et spil jeg kan lide, og har faktisk været ude at købe det.
Jeg har haft nogle problemer ang levering osv. men jeg har skrevet til dem og snakke med dem og fået det ordnet, jeg har endda købt nogle af de spil jeg har lånt.
Elsker Oneplay, det er det bedste jeg har fundet på nettet i længe, lige over porntube ;D
Valgte mit køb her pga. pris og lovet leveringstid!
Prisen holdt, men bestemt ikke leveringstiden. Efter at have rykket og intet var sket, vælger jeg at forsøge at afmelde ordre. Så vælger de alligevel at levere mit spil, selvom jeg nu ikke længere ønsker det.
Ved tilbagesendelse mister de så min vare for at gøre den dårlige service komplet. Har aldrig selv haft lignende problemer med andre netbutikker. Kan ikke anbefales.
Hej J,
Det er ikke os der har mistet din forsendelse men derimod post danmark.
Din forsendelse er aldrig ankommet til os.
Så hvis du kan forevise en track og trace kode skal vi nok undersøge sagen igen.
Leveringstiden er altid 1 - 5 hverdage da vores lager er placeret i England.
Dårlig service all the way!
Jeg afsluttede mit abonnement hos dem, da der ikke var flere spil, jeg ville leje, men blev alligevel trukket for en ekstra måneds abonnement.
Da jeg skrev til kundeservice om hjælp blev jeg mødt af en smøre af beskyldelser om, at jeg ikke havde opsagt mit abonnement "rigtigt" første gang, og at jeg ikke havde læst hvad jeg opsiger, da jeg påpeger at jeg, efter at have fået at vide, at mit nu opsagte abonnement ville vare til næste faktureringsdato, ikke kunne leje spil i den periode jeg var blevet tvunget til at betale for.
Hold jer fra OnePlay for de narer bare penge fra jer og giver jer skylden for det!
Hej Dennis,
Når man opsiger sit abonnement bliver man informeret via email.
Denne mail kan vi se aldrig er sendt til dig da du ikke har opsagt jf. vores anvisninger.
Desuden informere vi om at man mister resten af sin lejeperiode når lige inden man opsiger. Dette sker da vi ikke kan have spil udlejet til en bruger der ønsker at opsige. Så ville du risikere at spillet ikke nået retur til opsigelsen og du så igen ville blive trukket for en ny leje periode.
Jeg har ikke haft andet end dårlige oplevelser med dem!
Jeg skrev til dem for opsigelse, eftersom at jeg ikke brugte deres service overhovedet. Jeg fik da en mail tilbage om at jeg selv skulle opsige mit abonnement på hjemmesiden. Det gjorde jeg så. Alligevel kræver de betaling. Jeg har intet kreditkort og har derfor ikke mulighed for online betaling. Også en grund til at jeg har opsagt abonnementet.
De begynder så at true med inkasso, trods at jeg har fortalt dem at jeg intet kreditkort har, at jeg aldrig har brugt deres service og at jeg rent faktisk er opsagt.
Den dårligste kundeservice jeg nogensinde har oplevet!
Kan overhovedet ikke anbefales!
Hej Mickey,
Vi har desværre heller ikke haft andet end dårlige oplevelser med dig.
Desværre har rigtig mange Pointshop brugere den samme indstilling til tingene.
Du oprettede din konto for at få point og satte derefter dit abonnement på pause på ubestemt tid. I år valgte vi at informere alle kunder om at vi ikke længere acceptere ubegrænsede pause perioder. Derfor genaktiverede systemet din konto.
Det er nu muligt at pause sit abonnement i op til 42 dage inden man igen skal tage stilling til om man vil fortsætte eller pause i en ny periode.
Du blev informeret omkring din genaktiver d. 4/4 2012 og havde derefter 15 dage til at opsige din konto.
Det valgte du ikke gøre så derfor bliver du opkrævet for en ny lejeperiode som du kan vælge at opsige.
Nu har jeg haft et spil på venteliste siden maj 2011. Det er snart et år siden. Og jeg har ikke fået tilsendt et spil i 6 måneder. Det er simpelthen bare ikke i orden.
Bliver konstant spist af med, at jeg "kun" har 3 spil på venteliste, men det er jo ligegyldigt, både når de ikke har interessante titler, samt at når jeg så har 5 titler på min liste, er det altid nummer 5 der bliver sendt, og ikke min første prioritet.
Deres lager er rent ud sagt til grin, og deres service er pivelendig!! Det er godt de ikke har nogen direkte konkurrenter, for de behandler godt nok deres loyale kunder af helvede til!
Det skal siges at konceptet er fedt, men når det ikke virker, er det til grin og hvad jeg vil vælge at kalde tyveri.
Mickey Klarskov Pedersen fandt anmeldelsen nyttig
Hej Mathias,
Da vi ikke kan identificere din konto og da du formentlig ikke har været kunde hos kan vi desværre ikke give dig feedback.
Til alle andre vil vi gerne sige:
Hvis man jævnligt opdatere sin ønskeliste afsender vi normalt altid fra prioritet 1 - 5.
Vi har altid mellem 100 og 200 forskellige titler på lager til de store konsoller. Så man har altid mulighed for at få et spil tilsendt. Vores pris starter ved kun 38 kr.
Bestilte FIFA Street i går mandag og modtog det i dag tirsdag med posten, så absolut intet og klage over.
Servicen er simpelthen så god, og de sender spillene meget hurtigt, så man behøver ikke vente flere dage for at få spillet. Og ikke mindst kundeservice er helt i top! Kan kun give god kritik :=)
Glæder mig til t handle hos jer igen . Håber I er lige så gode som sidst. Jeg havde ellers købt hos cdon.com men føj hvor er de bare ligeglade med kundeservice
Gode priser, overskuelig hjemmeside og alle gebyrer indberegnet i prisen! Købte spil om lørdagen og fik det om tirsdagen og det er også ganske fornuftigt.
Har gennem længere tid både lejet og købt spil hos OnePlay.
Det virker perfekt.
Spil som jeg må eje på omkring udgivelsen kan man jo altid købe sig til.
Ellers er de 74 kr. jeg betaler givet rigtig godt ud.
Keep up the work:-)
jeg oprettede en profil på oneplay og bagefter syntes jeg ikke det var noget for mig alligevel. derefter prøver jeg at slette min bruger men kan ikke finde noget sted hvor jeg kan slette det. jeg kan kun finde noget om at jeg kan pause mit abonnoment så det har jeg så gjordt. hvordan sletter man sin profil?!
Mickey Klarskov Pedersen fandt anmeldelsen nyttig
Hej Abraham,
Hvis du havde brugt lidt tid på at læse vores FAQ eller kontakte vores kundeservice kunne vi have hjulpet dig med problemet.
Det er muligt at opsige sin konto 24 timer efter oprettelsen fra siden : Mit abonnement.
Dette er lavet for at slippe af med din form for profil, hvor du kommer for at tjene point eller cashback.
Jeg forud bestilte Mass Effect 3 og det ankom i min postkasse på udgivelses datoen de havde angivet.
Var begejstret da jeg erfarede om Oneplays concept. Men efter at jeg har erfaret at de populære samt nyere titler har en lang ventetid. Ydereligere kommer man bagerst i vente listen hvis man f.eks. for sendt et spil man havde som nr. 5 på sin ønske liste.
Konklusion er at Oneplay.com er en stor skuffelse.
Jeg kan ikke anbefale Oneplay.com, hverken til den seriøse gamer eller til den casual gamer.
Fik SSX leveret til den laveste pris jeg kunne finde på nettet.
Plus en gratis måned på lejeservicen.
Det er ikke sidste gang jeg handler her.
Havde bestilt spil den 4 marts 2012, den 12 marts havde jeg ikke fået det endnu, og min søn havde fødselsdag, det var på lager (det stod der) men det endte med at jeg måtte afbestille, og købe det andet sted
Kære John,
Vi beklager at vi overskred vores leveringsfrist med 1 dag.
Vores priser holdes på DK's laveste niveau ved at have lageret placeret i england og vi har derfor 2 - 5 dages leveringsfrist, som dog normalt holdes på omkring 1 - 2 dage.
Vi kunne have afsendt spillet d. 12/3 men du valgte at afbestille.
Mit Mass effect 3 kom til tiden og som aftalt.
Bestilte Mass Effect 3 og fik det på udgivelsesdagen.
Og så til den billigste pris på nettet.
Glæder mig til Max Payne 3 kommer;-)
Nu har jeg haft et abonnement gennem de sidste 6 måneder og får altid spil tilsendt fra min ønskeliste.
Det gælder blot om at holde den opdateret løbende så virker alting perfekt.
Jeg har et casual abonnement til 38 kr. som har givet mig massere af gode oplevelser gennem de sidste par måneder.
Jeg har til enhver tid oplevet rigtig god service hos OnePlay. Super leveringtids og godt koncept. Jeg har sparet masser af penge på at leje spil frem for at købe dem. Forstår ikke folk der brokker sig over, at de ikke kan få alle de spritnye titler med det samme. Det handler om at skrive sig op i god tid og lære at forstå systemet.
David Jensen fandt anmeldelsen nyttig
Deres kundeservice er fantastisk - De er flinke og hurtige til at svare.
Dog kom mit spil kun 3 dage efter som lovet, men ellers et meget godt sted at købe sine spil!
David Jensen fandt anmeldelsen nyttig
Jeg bestiller 2 spil mandag d. 30. januar, begge spil er på lager da jeg bestiller. Onsdag kontakter jeg support og får at vide at det ene spil er sendt afsted, det andet er på vej og jeg vil få en email når det bliver sendt. Torsdag er beskeden den samme. Fredag er det den samme besked. Lørdag er der ikke kommet hverken mail eller spil.
Her mandag d. 6. februar kontakter jeg support igen og får rigtig næsvis behandling.
Det kan godt være at deres priser er lave, men man får hvad man betaler for. Gå langt udenom OnePlay.
Mickey Klarskov Pedersen fandt anmeldelsen nyttig
Jeg ved ikke hvad der er sket siden Gamescribe skiftede navn til Oneplays, eller om det overhovedet har nogen sammenhæng. Jeg var ganske tilfreds med Gamescribe, men da jeg efterfølgende kom tilbage som kunde efter en lille pause, til det der nu hedder Oneplays, ja så er ingenting lykkedes. I slutningen af 2011 var der 3 spil jeg gerne ville spille, og satte dem på min ønskeliste. Men kravet for at være inde i varmen hos Oneplays er at man skal have mindst 10 spil på sin ønskeliste, og herre jemini, hvem hiver lige 10 spil ud af ærmet de gider spille nu og her, medmindre man lige er kommet tilbage fra en årelang rumrejse? Fair nok kan man jo så sige, så kan jeg bare købe spillene i stedet. Og det gjorde jeg så. Jeg bestilte L.A. Noire til ps3, med en forventet leveringstid på 2-5 hverdage, på trods af at spillet var på lager (5 stk!). Jeg kunne såmænd godt vente et par dage. Men da spillet stadig ikke var kommet efter fem hverdage, annulerede jeg ordren. Og det var der sådan set heller ikke noget problem i. Men helt ærligt, hvilken virksomhed med respekt for sig selv magter ikke at levere et spil de har på lager fra dag til dag?
De får trods alt den ene stjerne, men det er mest fordi man ikke kan give mindre. Den ene stjerne kan gå til deres serviceafdeling, som svarede på mine henvendelser rimelig hurtigt. Men jeg ville egentlig nok hellere bare have haft mit spil til tiden?
Jeg har til gengæld aldrig oplevet den dårlige kundeservice eller de problemer der bliver omtalt.
Har lejet alle de nyeste xbox spil igennem et års tid og det har bare fungeret!
Lejede Red Dead Redemption da det var på sit højeste, fik det 2 dage efter.
Da jeg havde spillet det, lejede jeg fifa 11 og nu fifa 12 da det er kommet.
En super smart måde at undgå de enormt høje priser og så har jeg kun haft super positive oplevelser hos oneplays. Kan klart anbefales herfra!
Jeg har været medlem i over 7 måneder nu, og jeg kan absolut ikke klage - det hele virker bare. Man ønsker spil til sin liste, man modtager efter nogle dage, og når man er færdig, så lukker man bare den specialt-lavet kuvert og smider den i postkassen - har ikke oplevet nogle problemer indtil vider.
Ud over at det bare fungere, så er det til og med også ret billigt - ikke kun abonnementerne, men også deres Gameshop.
David Jensen fandt anmeldelsen nyttig
Jeg havde fået en rabatkode via. Just-Eat til OnePlays.dk, og havde set frem til at leje Assassin's Creed: Revelations gratis.
Men da jeg sætter mig ind i sagerne efter at have ventet lang tid på det, finder jeg ud af, at man minimum bør have 10 spil på sin Ønskeliste (læs: IKKE bestillingsliste), da det ikke er sikkert de kan levere de ønskede titler.
Nu var AC:R det eneste jeg var interesseret i, så jeg deaktiverede profilen, da jeg ikke gad betale for noget (rabat udløb efter en måned) hvor jeg ikke med garanti fik de ønskede titler til døren - læg mærke til "deaktiverede" og ikke slettede, da jeg havde problemer med at finde knappen på trods af deres FAQ's guide. Kan ikke anbefales.
Kære Frederik,
Det er altid muligt at opsige sin konto via ens eget login.
Dog er der en karantæne på 24 timer for at sikre os mod netværks robotter.
Dette er også beskrevet i vores FAQ.
Vores service er god hvis man ønsker at prøve kræfter med mange forskellige spil, og ikke hvis det kun er 1 enkelt titel der har interesse. Der kan man istedet købe den til danmarks laveste pris I vores GameShop.
Tilgengæld koster vores billigste leje abonnement også kun 37 kr. pr. måned. Rent logisk kan du selv regne ud at det ville være umuligt, at have en kopi af alle spil stående på lager, så alle kan få præcis deres nummer 1 fra ønskelisten.
jeg fik et spil af dem og spiller igennem. jubii
jeg sender det så tilbage igennem en postkasse som de selv siger at man kan gøre
men desværre sker der en fejl sådan at de ikke få spillet
nu siger de så at jeg skal bevise at jeg har sendt spillet tilbage til dem
og det kan jeg jo ikke fordi jeg har sendt det igennem en postkasse
og de siger at det er mig som der har et problem nu... de fralægger sig et været ansvar som firma og de kan da ikke finde på at lave fejl og gør det ikke.. siger de
køb/lej aldrig fra dem i få problemer hvis der opstå en " FEJL "
Jimmy er aldrig blevet opkrævet noget gebyr.
Det glemte han vist at oplyse.
Fungerer fint, intet at klage over.
Jeg fik en kode til 1 måneds gratis prøvetid, jeg spurgte til om det ville kome men der gik 3 dage før jeg fik svar, men set bort fra det var det min egen fejl.
jeg havde kun sat 1 spil på ønskelisten. men der skulle gerne være minimum 5 på den liste.
så går de efter første prioitet og er den ik hjemme så tager de næste.
at du kan ha 1 spil hjemme i 1 måned for 79kr er billigt i forhold til mange andre, og en god måde at teste spil på inden man køber dem.
Alt i alt jeg har været hos dem siden nov. 2010 og det har virket perfekt.
Gamescribe vi lander på en 5er
Har nu været medlem af Gamescribe.dk i snart 2 måneder og har ikke haft problemer!
Tværtiomod! Var lidt nervøs i starten fordi når det gælder det udlejning af spil eller film er det jo sådan at ikke alle har den opfattelse at man ikke behøver at behandle de spil eller film særlig godt! Så jeg regnede med at få spil der ikke duede på grund af ridser m.m.! Men de spil som jeg har fået hjem har indtil nu ikke fejlet noget som helst! Desuden er det godt at kunne prøve diverse spil før man køber dem!
Lige en kommentar til de andre indlæg! Kan ikke fortså hvorfor det skulle være et problem at Gamescribe vil have deres spil hjemme før man opsiger et abonnement! Er det ikke sund fornunft?
Her er min SUPER oplevelse af Gamescribe.dk:
Jeg oprettede mig som bruger lørdag d. 8.1.11. Jeg satte så kun Call of Duty: Black Ops til PS3 på min ønskeliste. Jeg skulle bruge det lørdag d. 15.1.11, da jeg skulle have en hel spille weekend med min nevø på 11 år. Derfor skrev jeg en mail til deres kundeservice om de kunne fortælle mig, om de havde det på lager som lejespil. Mandag formiddag får jeg svar fra dem: "COD black ops er et meget efterspurgt spil men vi har også mange kopier så er der en god sandsynlighed for at det kan lade sig gøre".
Jeg skriver så igen på deres mail torsdag d. 13.1.11, om de kunne fortælle mig, om der var noget på vej til mig. Jeg får så denne mail én time efter: "det ser ud til vi afsender det til dig i dag".
Da jeg kommer hjem fredag ligger spillet i min postkase.
Det er hvad jeg kalder rigtig god kundeservice. Jeg kan kun varmt anbefale at oprette en konto hos Gamescribe.dk hvis man ønsker at leje nye som gamle spil.
Thomas Bolander
Det er nemt at starte - men at stoppe igen kræver timing ! Hvis abonnementet skal opsiges, skal spillet være kommet retur til Gamescribe, så man mister den sidste periode af ens abonnement. Hvis man har spillet hjemme afvises opsigelsen, uanset at der er tid tilbage. Abonnementsdelen af siden er ret besværlig. Hvorfor kan man ikke bare opsige abonnementet, men bliver nedgraderet til Buy Only (?) - hold op med det ævl og få ren linjer ! Ligeså med kreditkort skifte - hvorfor kan Gamescribe som eneste netbutik i verden ikke håndtere at skifte kreditkort - uden at skulle gennem et "købsforløb". Der er lang vej til en velfungerende forretning !
Opdatering vedr. Gamescribes svar: Jeg har absolut haft en konto endda gennem længere tid. Kontoforløbet er blevet dokumenteret overfor Trustpilot. Servicens fungerer upåklageligt både frem og tilbage. Men jeg har også været igennem et forløb hvor ens opsigelse slettes hvis man ikke returnerer i tide. Hvorfor man ikke blot kan opsige til udløbet af den senest betalt periode er en gåde for mig. Og returnerer man for tæt på udløbet af perioden så spillet ikke når tilbage på sidste dag i den betalte periode, så pålægges man en ny periode. Jeg har absolut ikke misforstået Gamescribes regler, jeg har derimod oplevet Gamescribes regler. Ang. kreditkort systemet er jeg sikker på at mange andre selv har oplevet andre abonnementstjenester der løser opgaven mere elegant. Ser man bort fra denne 'krølle' omkring opsigelsen, er der absolut intet galt med Gamescribe, hvis man føler det passer til ens spillebehov. Jeg efterlyser blot til gennemsigtighed og simplicitet istedet for 'nedgraderinger' og besværlige opsigelsesforhold.
Det lader desværre til at Morten ikke har forsøgt sig med en rigtig brugerprofil hos os, da processen ved opsigelse er ligeså nem som ved oprettelse. Alt styres via eget login og man skal blot huske at sende spillet retur. Det er korrekt man mister det sidste af sin periode, hvis man vælger at opsige mere end 5 dage før lejeperiodenn slutter. Vælger man derimod at opsige sit abonnement mindre end 6 dage før abonnementet slutter kan man vente med at sende sit spil retur til 2 dage før abonnementet udløber. Det eneste man skal sørge for, er at vi har modtaget spillet inden den sidste dag i lejeperioden eller senest 5 dage efter man har opsagt. Vores Buy_only profil giver adgang til at kunne handle i vores GameShop ganske gratis. Ønsker man at slette sin profil kan dette gøres ved at kontakte kundeservice@gamescribe.dk. At systemet ved kreditkort skifte er sat op på vores måde, sikre at medlemmerne stensikkert kan se hvilken pris de acceptere. Vi beklager Mortens vurdering men er sikker på han har misforstået konceptet.
Har allerede sparet en masse penge på mine indkøb. Der skal ikke mange ombytninger til før det kan betale sig for et helt års forbrug.
Det hele er nemt og overskueligt.
Eneste problem er nok at deres "lagerstatus" er noget ubrugelig.
F.eks er populærer titler kaldt "Stor efterspørgsel, forvent kort ventetid". Disse tvetydige meldinger kan ikke bruges til noget, f.eks for titler som er på lager: "På lager, men spillet er meget efterspurgt og levering idag kan ikke garanteres"
Hvis dette rettes ville de være 5-stjerneværdig.
Dog vil jeg klart anbefale denne service til alle som har bare lidt spillelyst.
God service, men hvis du har andre forpligtelser ud over at spille computerspil, får du ikke helt fornemmelsen at du får fuldt udbytte af dine penge. F.eks hvis du kun kan nå en ombytning om måneden, så er det en dårlig deal. Desuden er det slet ikke sikkert at man får de spil, der ligger øverst på ens liste.
Rigtig hurtig levering. Deres spil er i perfekt stand, og smart idé. Fedt at spare 1000 kr + i måneden hvis man vil have de nye spil. Meget billigt.