[REPLY]
Har netop købt en NEMOX Gelato Pro 1700 (Rosso) ved Pasto. Prisen var den sammen som ved de flete andre konkurrenter, tilbehør i form af ekstra skål var billigere.Maskinen lever fuldt ud op til beskrivelsen på hjemmesiden. Den ankom sammen med bestilt tilbehør grundigt emballeret efter to arbejdsdage, hvilket var lidt hurtigere end lovet. En te si, som jeg også havde bestilt, viste sig at være i restordre, men jeg modtog hurtigt en mail fra Pasto, hvor jeg blev tilbudt enten at få tilbageført beløbet med det samme, eller at vente på varen.
Købte en ismaskine. Bestilt mandag middag og fik den leveret tirsdag middag. Super pris, levering og vare.
Bestilte kun en enkelt ting og den var der med posten den efterfølgende dag, som de har skrevet at den ville, så der er ikke noget at klage over.
Jeg synes jeg havde en god oplevelse og jeg ville klart købe hos Pasto.dk igen. Indpakningen var absolut heller ikke mangelfuld, min ismaskine var pakket ind til den helt store guldmedalje.
Jeg er rigtig godt tilfreds, både med købet hos jer, og jeres fænomenale håndtering af problemerne omkring reparation.
Desværre var maskinen behæftet med fejl fra starten (og det trækker selvfølgelig fra i en samlet bedømmelse), som blev værre, for til sidst at stoppe maskinen på grund af motoren, som havde revet to af tre hæftningspunkter af.
Maskinen blev sendt til Skanderborg, men jeg blev ringet op, fordi jeg skulle anmelde sagen til GLS, som jeg havde sendt den med. Det sagen skulle anmeldes for, var de fejl der var på maskinen før jeg sendte den. Det er amatøragtigt - til 1 stjerne (urimelig og grov behandling) og tangerer forsøg på svindel overfor mit transportfirma.
Pasto redte dog hurtigt trådene ud, og maskinen kom retur godt en uge efter, og fungerer nu forhåbentligt efter hensigten. Den er dog ikke pakket ud endnu! Da det er Pasto der skal bedømmes, og jeg ikke ved om værkstedet i Skanderborg hører med, så er min bedømmelse ud fra jeres service, herunder især hastigheden af den, og en maskine der var i stykker fra starten. 3½ stjerne vil nok passe, men den betjening, som kom til at virke som meget personlig service, som fik mig til at føle mig velkommen, så...... nåh ja, tæl stjernerne.
Hej Steen
Tak for de pæne ord. Vi forsøger altid at yde en god og personlig service.
Da serviceværkstedet pakkede maskinen op lignede det at maskinen havde fået en transportskade, som de fejlagtigt troede var sket på vej ind til værkstedet. Den misforståelse fik vi, som du selv skriver, dog hurtigt rettet sammen med serviceværkstedet.
Jeg håber du nu nyder is fra ismaskinen her i sommervarmen.
Med venlig hilsen
Morten
Pasto.dk
Jeg købte to duge hos pasto.dk. Jeg havde set een pris og pasto mente, prisen var dyrere. Men det lavede de om øjeblikkelig. Jeg fik dem til "min" pris - og pakken kom meget hurtigt. Til tiden som lovet.
2 dage efter bestilling havde jeg mit produkt og det virkede upåklageligt. Intet negativt at sige.
Det er første gang jeg handler med Pasto.dk og jeg er meget tilfreds både med sikkerheden med nethandlen og den hurtige levering og det er den rigtige vare man modtager.
Jeg kan kun anbefale dette firma til andre.
Venlig hilsen.
Hemming Kondrup.
Havde brug for lidt hjælp og de var super hurtige til at svare via deres chatfunktion. Jeg fik bestilt og modtog varen præcis som de havde lovet. Bestemt ikke sidste gang jeg sætter mine virtuelle ben i deres shop :)
Dejligt med hurtig og rigtig levering, lige som aftalt.....
Jeg var på jagt efter et Jacob Jensen vækkeur. Jeg fandt det flere steder på nettet, og da jeg gerne ville vide, om uret anvendte specialbatterier eller alm. batterietr, svarede Pasto som den eneste netforhandler hurtigt. Derfor endte ordren hos Pasto til min fulde tilfredshed.
Var på udkig efter nye knive til mit køkken, og fandt dem jeg søgte. Havde få spørgsmål til materialet, som jeg fik svar på - Endda via live chat.
Der er helt sikkert en masse lækker at komme efter på pasto.dk, så jeg kommer tilbage.
Har modtaget en ismaskine som er god, bortset fra låget er så svært at sætte på. Første gang var der en lille plastikdims, som holder låget i den ene side,der knækkede af, så nu rokker låget frem og tilbage når maskinen kører. Surt når man har betalt 2400 kr for den.
Levering og indpakning og leveringstid var meget fin.
Med venlig hilsen
Rie
Har købt flere ting hos Pasto.dk hver gang er det hurtig levering og god service hvis man har spørgsmål eller lignende. Det er bestemt ikke sidste gang jeg handler hos dem.
Jeg synes Pasto havde et godt udvalg af de ismaskiner jeg var interesseret i, til konkurrencedygtige priser. Varen kom hurtigt, og alt fungerede perfekt.
Alt gik som det skulle - hverken værre eller bedre end det man bør forvente af en netbutik.
De præsterede at sælge en vare i webshoppen, der stod til at være lagerført, selvom varen var i restordre. Derfor blev varen først sendt efter 9 dage. Dette var temmelig irriterende eftersom det var en julegave. Jeg synes, det er dårlig forretningsetik, at sælge varer man ikke har ved at lade som om de er på lager og klar til afsending.
Bestilte en peber kværn d. 8 december, men den kunne ikke nå frem til den 24 (det var en julegave).
Heldigvis var Pasto.dk meget venlige, da de valgte at refundere beløbet + sende produktet. mange tak.
Fantastisk service og hurtig levering af en superflot Alessi kasserolle ;-) glæder mig til at give den i julegave...
Jeg har købt skrælleknive og pizzahjul fra microplane. Hurtig og præcis levering.
Normalt er en knivblok ikke specielt ophidsende - men med en Voodoo knivblok - så er man sikret en del kommentarer. Super sjov og samtidig meget anvendelig.
Har købt Joseph Joseph køkkenredskaber og Microplane rivejern. Fantastiske lækre produkter. Selve bestillingen på hjemmesiden og leveringen af varene var nem, hurtig og effektiv. Det er ikke sidste gang jeg handler hos pasto.dk
Har købt Gastrolux grillpande hos www.pasto.dk
Hurtig levering og i forsvarlig emballage. Brugsanvisningen kunne måske laves mere professionelt.
Købte en dyr ismaskine, og da vi prøver den, så larmer den helt utroligt meget. Skriver så til dem, og gennem deres leverandør finder vi så ud af at det er en kendt fejl, og maskinen skal sendes til service. Jeg har dog smidt al amballagen ud, og derfor er det ret besværligt at sende så tung en maskine tilbage. Specielt surt, når det nu er en kendt fejl. Ellers fint.
Tak for din tilbagemelding Asger. Det er altid irriterende at skulle sende sin maskine ind til service, specielt når den er så ny som din har været. Ismaskinerne er i princippet ret simple maskiner, og de ting der kan gå galt, er de samme 2-3 ting. Derfor er fejlene som regel kendte.
Dette fjerner dog på ingen måder skuffelsen ved at modtage en maskine som er ikke kører som den skal. Dette beklager vi mange gange, og håber samtidig at du har fået gang i isproduktionen.
Har du spørgsmål eller noget du er i tvivl om, så er du mere end velkommen til at ringe ind til vores kundeservice på 70 777 202
Vh
Michael - Kundesupport
Fik meget fin information fra medarbejderen på online-chatten, og senere ligeledes telefonisk. Da jeg bestilte ismaskinen, ankom den dagen efter! Og i god indpakning og perfekt stand.
Eneste lille klagepunkt: Manualen inklusive opskrifter er oversat/skrevet med mange fejl - så få lige den op med niveau med resten af jeres business.
Jeg købte en ismaskine, der blev leveret to dage efter min bestilling. Absolut forsvarligt embaleret. Nemt og overskueligt at bestille på hjemmesiden. Fint.
Jeg forespurgte på et tilbud set på sitet som desværre var udløbet, men fik tilbudt maskinen til en konkurrencedygtig pris. Min ordre ankom dagen efter bestilling, og var pakket meget forsvarligt ind.
Jeg vil helt sikkert købe herfra igen, og kan anbefale andre det samme.
Bestilte en ismaskine som blev leveret to dagen efter. Fuld tilfreds med handlen.
Købte Microplane rivejernssæt og mandolin, som blev afsendt dagen efter. Pasto har mange spændende ting i butikken.
Produktet var præcis som beskrevet. Kundeservice svarede på mail med det samme, og jeg afhentede produktet dagen efter bestilling uden problemer. Ville helt sikkert handle der igen.
varen levede fuldt ud op til det forventede og blev tilmed leveret hurtigt.
Stort og velasorteret udbud af div køkkenmaskiner og andre gadgets for os der "ikke vil gå ned på udstyr".
Købte en oliespray, og ingen problemer. Både varen og leveringstiden levede op til deres beskrivelse.
Jeg købte krydderurtekværn og senere oliespray. Pasto har gode og geniale produkter af høj kvalitet til gode priser. Bestilling og levering går nemt og hurtigt. Meget troværdig webshop.
Bestilte et pizzahjul, der ikke var på lager. Beskeden om restordren kom ret hurtigt, med forslag til andre varer. Da jeg sendte mit svar gik der 3 dage før jeg hørte fra dem, men det var også med en undskyldning.
Varerne blev sendt samme dag de havde registreret mine ændringer i ordren.
Ved pakningen modtog jeg et link til Postdanmarks track&trace, så jeg kunne følge forsendelsen.
Lidt synd med ventetiden på mails ellers havde de fået 5 stjerner.
Der handler jeg gerne igen :-)