[REPLY]
I november 2011 købte jeg noget udstyr til børnesikring af hjemmet på Pussershop.dk. En af de ting jeg bestilte var en glidelås til at sikre skabslåger med. Under beskrivelsen af produktet stod der "Indhold: 3 stk". Men da jeg modtog mine varer var der kun 1 i pakken.
Jeg sendte derfor en mail til Pussershop og bad dem om at sende mig de 2, der manglede. Jeg fik intet svar på min mail. Men de havde nok læst den, for de rettede deres hjemmeside, så der nu står "Indhold: 1 stk.".
Efter 14 dage skrev jeg igen og rykkede for et svar, men den mail valgte de også at ignorere. Der er nu gået 4 uger siden jeg sidst skrev til Pussershop, og de har stadig ikke svaret.
Jeg synes det er dårlig service at ignorere henvendelser på den måde!