[REPLY]
Hvis jeg kunne give 4.5 ville jeg gøre det. Min kæreste og jeg fik en rigtig god middag på Miró med god service og en fin imødekommenhed - vi havde begge lyst til vin til maden, men ingen af os kunne helt overskue den store vinmenu. "Intet problem, vi laver bare en lille udgave til jer" - selvom den ikke stod på kortet. Dejligt.
Maden var, generelt, ganske glimrende, og fint præsenteret af kokkene og ejeren. De to anker jeg har var osteserveringen og - desværre - hovedretten. Ostene var tydeligvis anrettet tidligere på dagen og flere af dem var nået at blive tørre og lidt kedelige.
Hovedretten... En konceptuel, ikke en teknisk fejltagelse. Sprængt svinemørbrad i "sprød toast" med en lækker morkelsauce til. Tilbehøret var dejligt, vinen var god, men den møre mørbrad fik efter sprængningen konsistens af pølsefyld. Koblet med toastkrummen udenom mindede det mig om noget fra en mindre heldig DSB grill i 90erne.
Det ændrer dog ikke på at jeg med glæde vil vende tilbage til stedet, for samlet set var det en meget fin oplevelse.