[REPLY]
Har haft ondt i skuden i 3-4 måneders tid og har fået flere behandligheder fra forskillige steder bla hos. kiropraktor og fysioterapeut. Men så kom jeg til Wellness-Terapi efter havde jeg fået anbefalig fra en som havde været hos ham. Efter 2 TO behandliger var jeg rask som ny igen.
Jeg kan kun anbefale Anthony
Jeg har kommet i Wellness-Terapi i ca. 2 år nu. Hovedsagligt for at få massage/behandling, da jeg har et arbejde, der til tider kan være fysisk krævende.
Jeg kom hos Anthony Falk, da jeg havde smerter i nakke og skulder. I stedet for kun at koncentrere sig om min nakke og skulder, så han på hele min kropsholdning.
Jeg er ude over smerterne og kommer der nu for velværen. Kan varmt anbefale det.
De bedste anbefalinger
Camilla F. Hansen
Hej Anthony ! tak for virkelig god og luksuriøs behandling og flot Make up. Jeg glæder mig til næste gang.
Venlig hilsen Mette Nielsen.
Jeg har altid ment jeg var den eneste der kunne lægge min egen make up. I dag, ville jeg være lidt god ved mig selv, så jeg henvendte mig til Wellness - Terapi. Anthony Falk lagde make up på mig. Det var fantastisk dejligt bare at læne sig tilbage og nyde at blive forkælet. Han er meget nænsom og rolig og har en evne til at få en til at slappe totalt af og bare føle sig som en prinsesse. Var meget spændt på resultatet. Det var supergodt. Jeg lignede en prinsesse.
Nu er jeg ikke i tvivl om hvad jeg ønsker mig til jul. Et gavekort til Wellness-Terapi.
Næste gang vil jeg prøve massage. Er sikker på jeg vil "flyve" derfra af velvære.
Et besøg hos Wellness-Terapi kan varmt anbefales.
mvh
Inge Lise Gram
Kan du være sikker på at Wellness-terapi.dk. kan rette op på det. Hver gang jeg har været der, er jeg fuld af energi og samtidig dejlig afslappet.
Jeg lider af hyper mobile led, Anthony kan altid afhjælpe mine smerter med massage og give mig nyttige øvelser til at lette dem.
Wellness-terapi har gjort min hverdag lettere.
Mvh Joan Christensen
Wellness-terapi.dk er det perfekte sted at gå hen og koble af en times tid, når der er allemest travlt på kontoret. Jeg kommer altid tilbage med fornyet energi.
Anthony er en dygtig massør med en professionel indstilling.
Mine bedste anbefalinger.
Jens Baagøe Thomsen.
Som danser er jeg meget afhængig af, at min krop fungerer upåklageligt. Men med det hårde fysiske pres som danserens krop udsættes for sker det, at der opstår smerter som er generende men også hæmmer bevægeligheden. Ved at vælge at få behandlinger hos Wellness-terapi v. Anthony Falk får jeg ikke kun en meget professionel og indsigtfuld behandling. Jeg får også den effektive men blide Rosenberg teknik - Bindevævsmassage, hvor Anthony Falk med ekspertise og dygtighed arbejder med nerve systemet, musklerne og bindevævet. Med stor indføling og dybdegående kropsforståelse løsner han op for kroppens fastlåsninger. Der er efter, hver behandling en mærkbar og meget synlig øget bevægelighed i kroppens led. Efter mine behandlinger hos Wellness-terapi går jeg altid derfra med øget energi, og en lettere og mere fleksibel krop. Anthony Falk er en meget dygtig kropsbehandler, der ved hvad han laver. Mvh Tine Damborg
Under mit besøg hos Wellness-terapi i odense, fik jeg tilbudt en gratis voksbehandling af indehaveren, da han mente at de hår jeg havde under hagen ville han kunne fjerne med voks.
Dette tilbud skulle jeg aldrig ha taget imod.
Efter næsten to timer, hvor jeg var blevet skoldet af hans voks flere gange, og hvor han i et nærmest desperat forsøg, forsøgte at fjerne mine hår, først med alm. ansigtsvoks og da det ikke virkede begyndte han at bruge strips, som man normalt ikke bruger i ansigtet da det ødelægger den tynde ansigtshud, (hvorefter han smed noget parfumeret olie i mit ansigt der sveg som bare pokker, da huden var et åbent væskende sår), gik jeg rød og væskende hjem.
Han mente at jeg lige skulle komme en kold våd klud på ansigtet da behandlingen havde været lidt hård og det normalt kun tager 5-10 min.
Dagen efter gik jeg ned til ham med mine forbrændte sår.
Først spurgte han mig om det var noget jeg havde haft før? Det er brandsår xxx !?! så nej.
Så prøvede han at ringe til sin forhandler af voksen, men kunne ikke komme igennem til dem og herefter kunne han kun sige, at det var bad timing, da jeg beklagede mig over at han havde ødelagt min sommer i solen.
Forbrændt og frustreret over indehaverens fuldstændigt overlegende attitude, gik jeg hjem og skrev ham en mail, for at få mine resterende behandlingers penge tilbage, men nu var behandlingen pludselig ikke gratis længere og det sidste klip jeg havde forudbetalt, af en værdi af 1000 kroner, mente han nu var for min voksbehandling af ansigtet, som normalt ville koste 120 kroner nede hos ham.
I efteråret 2009 fik jeg en dejlig gave af min kæreste. Jeg skulle forkæles med en luksusbehandling (#1) hos wellness-terapi i Odense.
Det viste sig at være den mest krænkende oplevelse jeg har været udsat for.
Udover ejerens ubehagelige nedværdigende måde at håndtere behandlingen på, var følgende punkter med til at gøre oplevelsen ekstra ubehagelig:
- behandlerrummet var iskoldt
- varmetæppet virkede ikke, da det skulle skrues ned, så det føltes som om jeg blev forbrændt (ejeren mente, det var mig der var noget galt med og ikke hans tæppe, men kunne dog ikke komme uden om det faktum at han ikke formåede at skrue ned for det)
- efterfølgende vand i forbindelse med tyrkisk bad (det bliver smidt ud over en) var skoldende hedt, hvilket ikke blev ændret efter jeg havde pointeret at det var for varmt
- behandlingen i vådrummet sluttede tidligere end angivet i programmet, da jeg efterhånden var noget utilpas
- jeg blev derfor tilbudt at få lagt en let dags-make-up som kompensation: jeg lignede efterfølgende et miks mellem en prostitueret og en klovn (ejeren påstod efterfølgende at han havde informeret mig om, at han kun var under uddannelse)
- der blev ikke tilbudt champagne, frugt osv. som lovet i programmet.
Efter at jeg havde sundet mig et par dage oven på oplevelsen gik jeg hen og fortalte ejeren, at jeg ikke mente hans behandling var i orden. Hans respons var, at det ikke var hans skyld, men at min krop nok bare var lidt mærkelig. Og som kompensation kunne jeg komme igen sammen med min kæreste. Men nej tak, jeg sætter aldrig mine ben der igen!
Lee Laursen fandt anmeldelsen nyttig