[REPLY]
Bestilte nogle møbler kort før jul og fik efter en del telefon samtaler osv bestilt nogle og sendt dem afsted.
Der blev sagt at jeg ville have dem mandag, men fik dem tirsdag eller onsdag.
De kom dog frem før jul, og var rigtigt fine!
Den 7. april 2011 bestilte jeg et børnemøbelsæt hos Alphaline. Fik at vide, at leveringstiden var 3 måneder og der skulle betales et depositum på halvdelen af ordrens beløb. Dette var jeg indforstået med. Proceduren var så lidt mærkelig. Umiddelbart efter at jeg havde besøgt butikken i Fields foretog jeg bestillingen dels pr/ mail og dels pr/telefon. Her blev jeg bedt om at komme ud i butikken igen, så jeg kunne betale det aftalte depositum. Da jeg ankom i butikken, fik jeg så at vide, at de ville sende en mail med det konto-nr, jeg skulle overføre pengene til - øvkay! Jeg gik hjem og overførte pengene med det samme - men fik aldrig nogen bekræftelse på min bestilling.
Da de tre måneder var ved at være gået, kontaktede jeg spændt firmaet for at høre om leveringstiden holdt? Jeg fik så at vide, at der var 4 ugers forsinkelse, øv. Bad i den forbindelse om at få en bekræftelse på min bestilling/betaling - men selv om det blev lovet, fik jeg den aldrig. Efter yderligere 2 uger kontaktede jeg igen firmaet, der oplyste, at de havde modtaget leveringen. Efter at have gennemgået varerne måtte de dog konstatere, at mine møbler ikke var iblandt disse. "Men var det ikke også noget med, at det var mig, der ikke havde betalt depositum" - øhh, nej!
Vi aftalte derfor at møbelsættet blev bestilt på ny (leveringstid ca. 2 måneder) men at prisen i stedet blev lig med det depositum, jeg betalte godt 4 måneder tidligere. Jeg fik dog stadig ingen skriftlig bekræftelse på trods af gentagne anmodninger.
Da jeg en dag var i Fields ville jeg lige følge op på min bestilling - men butikken var væk! Jeg ringede til ejeren, Robin, der oplyste, at de var flyttet pga huslejestigning og at de forresten havde problemer med leverandøren - men at jeg skulle sende en mail til kundeservice, der straks ville undersøge sagen. Alligevel gik der en uge, før jeg hørte fra firmaet, at de ikke kunne få møblerne leveret pt, men at de kunne returnere mit depositum, hvis jeg sendte mit konto-nr. Igen gik der en uge uden jeg modtog mine penge og først efter at have rykket for dem modtog jeg de 1000 kr, som jeg så havde undværet i mere end 5 måneder.
Spild af tid og energi og jeg har stadig ingen møbler.
Så hvis du overvejer at købe dine møbler hos Alphaline skal du nok vælge nogen af dem, der står i den fysiske butik (hvor den så end måtte være). Vær opmærksom på, at du hverken kan regne med firmaets adresse eller de priser, der fremgår af deres hjemmeside.