[REPLY]
Vi har netop lejet en bil hos Avis på Bornholm (Rønne havn). Da vi hentede den, fik vi at vide, at vi enten kunne aflevere den med fuld tank, eller at de selv ville fylde den op. Sidstnævnte ville så "koste literprisen og så selvfølgelig et par kroner ekstra pr. liter, som gebyr".
Ved aflevering valgte vi at tanke bilen fuldt op, max. ½ km fra afleveringsstedet, hvorefter vi kørte direkte over og satte den. Antallet af litre, som vi fyldte på, passede perfekt med det antal km, vi havde kørt, sammen med hvad bilens display havde vist vi brugte pr. 100 km, undervejs.
Alligevel fik vi bagefter en ekstra regning på 90 kr for benzin!
Vi ringede selvfølgelig for at få en forklaring. Svaret var, at "diesel skummer op, når man tanker, så pistolen slår altid fra, selvom om tanken ikke er helt fuld" og "vi ser det meget ofte, at folk af den grund ikke får tanken bilen helt op". Senere kunne de også fortælle, at de præcist havde tanket 4,6 liter diesel.
De "ekstra kr pr. liter" gav altså en pris på 20 kr/liter .. !
Vi endte således med at være lidt ærgerlige over det ekstra gebyr, især da vi er sikre på, at vi har tanket lige så meget, som vi har brugt. 4,6L kan man da komme et mærkbart stykke vej for!
Derudover undrer det os, at de ikke fortalte os om det faktum, at diesel skummer op, når nu det åbenbart er noget, der ofte forårsager uforstående og sure kunder. Havde vi vidst det, havde vi jo selv kunne tanke den helt op...
...eller havde vi? Hvem ved om bilen var tanket heeelt op, da vi fik den, eller om de i virkeligheden har fyldt 4,6L på en anden bil... hmm...
Råd til andre der vil leje biler hos Avis:
1) Spørg, hvad det præcis koster at få bilen fyldt op. "Et par kroner ekstra pr. liter" viste sig at være dobbelt op på prisen for os (10 kr. ekstra pr. liter).
2) Spørg, hvordan man selv kan tanke bilen tilfredsstillende op, så man undgår det gebyr.
Derudover var bilen helt ny og rar at køre i og vi havde ingen andre problemer med Avis :-)
Albert og Anders fandt anmeldelsen nyttig
Jeg har haft lejet en bil i usa. Da jeg fik kvitteringen for at have afleveret bilen, stod der "I HAD AN OPTION TO PAY IN USD BUT CHOSE DKK...". Det koster så lige 3%. Når man så gør dem opmærksomme på, at man ikke har fået det valg, undskylder de, men vil ikke ændre opkrævningen. De prøver med at man har skrevet under på at man vil betale det fee. Selv når man viser dem at det står som IKKE godkendt er de ligeglade...
Det er så lavt et beløb de stjæler (pr kunde) at de sikkert regner med at der ikke er nogen der gider bøvle med det....Det ændre dog ikke på at det er fusk, tyveri og forkert.
De er endda så frække at sige at de glæder sig til at betjene en næste gang igen...det vil sige tage røven på en igen....;o)
Albert fandt anmeldelsen nyttig
Ok behandling, ikke særligt tjekket. Har indtryk af at touristerne får langt nedre behandling. Tænker dog ofte at de ansatte hos Avis må få virkeligt lidt i løn....
Albert fandt anmeldelsen nyttig
Total dårlig behandling, havde bestilt en flyttebil og fået venner til at hjælpe med at flytte, men da jeg kom for at hente bilen havde de ingen, og vi måtte finde nogle trailere og flytte på.
Kommer aldrig der igen.
Albert fandt anmeldelsen nyttig
Lejede bil i Danmark og betalte med VISA i Euro. Regningen var opdelt i 2 hvor man for perioden 2/12 - 31/12 brugte en afregningskurs på 7,0872, mens man for perioden 1/1 - 3/1 brugte en afregningskurs på 7,4343. Den korrekte kurs skulle for begge regninger være omkring 7,46. Trods skriftlige protester og anmodning om begrundelse for den forkerte kurs fik jeg intet svar, man fastholdt blot kursen, der medførte en overfakturering og således et tab for mig på kr. 340,00
Albert fandt anmeldelsen nyttig