[REPLY]
Som mangeårig Ford-ejer har jeg haft kontakt med alle afdelinger af Bilia i Storkøbenhavn. kun ét sted har jeg oplevet reel kundeservice og korrekt betjening; nemlig reservedelsekspeditionen på Tempovej i Herlev. Her lader de faktisk til at have styr på sagerne og lyst til at sælge reservedele.
Mine øvrige oplevelser med Bilia har været temmelig skuffende.
-Den lille bule i døren, som beløb sig til over 7.000,- og hvor man først efter reparationen (som jeg reklamerede over to gange - pga. hhv. løbere i malingen og en reparationstid på næsten to uger) valgte at meddele mig, jeg kunne få skiftet alle dørene som reklamation, da de er konstrueret forkert.
-Den fejlkonstruerede indsugningsslange, som hyler, og som er et kendt problem i en Mondeo V6, hvor man meddelte mig, at jeg først selv kunne betale for udskiftningen, og derefter klage til Bilias reklamationsafdeling.
-Sjuskede reparationer med løse lister, sjuskede fugninger, manglende dele, sjusket lakering, løse skruer. "Der mangler et dæksel i mit motorrum, som sad der, da jeg indleverede bilen" Svar fra Bilia Albertslund: "Det betyder ingenting - det har ingen funktion"
-Værkføreren, der forsøgte at lyve sig fra de fede skruetrækkerridser i mine alufælge og insisterede på, jeg måtte have lavet dem selv, indtil jeg skruede bissen på.
-Tre ugers ventetid på at få undersøgt, hvorfor motorlampen lyste. Jeg spugte naturligvis: "Må jeg køre videre i bilen?" Svar: "Det må du jo selv om"
konklusion hos Bilia i Gladsaxe: "Vi kan ikke finde ud af, hvorfor den lyser, så derfor foreslår vi, at du skifter kørecomputeren." (Pris: ca. 13.000,-)
-Travlhed er den næsten ufravigelige forklaring på, jeg ikke kan få repareret min bil, når den går i stykker.
-Helt urimelige værkstedophold sat i forhold til den reparation, der skal udføres. F.eks. skulle Bilia have min bil til rådighed i fire dage for at skifte en kofanger.
-"Enhedspriser", som betyder, at uanset om Bilia har udført en korrekt fejlfinding eller ej - og uanset, hvor enkel eller kompliceret den måtte være, betaler jeg cirka 1.700,- for ydelsen "fejlfinding". I det konkrete tilfælde bestod ydelsen i at stikke en skruetrækker i øret og fortælle mig, at jeg sikkert havde ret i, det var min generator, som hylede. Ingen hos Bilia i Albertslund kunne forstå, at jeg fandt prisen urimelig. (Det viste sig iøvrigt at være vandpumpen, da jeg frustreret bad et andet værksted undersøge bilen)
...og så den helt uforskammede betjening i ekspeditionen hos Bilia i Gladsaxe, hvor jeg overhørte en ældre mand blive skældt hæder og ære fra, fordi: "Jeg kan jo ikke gætte, at du skal hjælpes, når du stiller dig i den forkerte ende af disken!"
Behøver jeg skrive, at jeg forlængst er holdt op med at benytte mig af Bilias kompetencer, medmindre det drejer sig om reservedele, jeg ikke kan få leveret andetsteds? .. og at jeg får dem monteret på et uafhængigt værksted.
Jeg køber gerne endnu en ny Ford - men den havner ALDRIG på et Bilia-værksted - det er mit liv ganske enkelt for kort til, og jeg er afhængig af min bil i hverdagen.
Bilia Gladsaxe yder generelt ringe betjening.
Jeg ejer en halvgammel Ford, og reparerer den selv.
Reservedels skranken i Gladsaxe er meget lidt service orienteret, uforskammede og ligeglade. Jeg kører langt for at undgå at handle der.
Jeg har haft en renault megane II touring i 2 år nu bilen har været på værksted over 12 gange.. alle gange jeg har fået bilen tilbage har der været noget nyt galt..
efter 8 gang med den samme fejl hvor de har prøvet at udbedre den siger de at vi kan lave et tilbage køb når de har snakket med salgs chefen.. nu 3 uger efter vender de tilbage og siger at når det bare er gulvtæppet i bilen de ikke kan finde ud af at repererer så kan de ikke lave tilbagekøb.. ja tak.. hvor meget skal der så til jeg er så led og ked af den bil jeg er træt af bilia i albertslund der åbenbart ikke kan finde ud af at lave biler men siger du kan godt få det lavet igen det er nemt at lave.. men hvis det er så nemt hvorfor er det så ikke gjort ordenligt de 8 andre gange...
Lavet: 8 gange gulvtæppe
Døre: lavet 2 gange. (efter en skade samlede de ikke dørene ordenligt) nu er der fejl på bagdøren igen
Sidepanel: her sendte de mig regning for noget de hade ødelagt
Foreste dør: knap ind til skruen faldt ud efter de hade spændt døren for di der kom vand ind.. (den har de nu limet 3 gange)
Efter sidste service hyler den også fra forhjulene..
Renault mener bilia har gjort nok og vil derfor ikke kommenterer sagen.
Bilia har tilbudt at købe bilen tilbage for den svimlende pris af 120000kr dette er over 30000 kr mindre end hvad bilen står til hos andre forhandlere her taler vi om mindre biler dog og uden det samme udstyrs nivou..
og lige en update nu med Blinkende Airbag lampe grundet løs forbindelse igen... efter de hade lodet den burde det ellers ikke kunne ske igen..
Alt i alt 1 stjerne jeg har nu min jurist på sagen...
Jeg skulle have lavet en ny nøgle, have fjernet raslyde i motoren og have hældt olie 5-30 på.
De brugte ni arbejdsdage.
De lovede tre gange at ringe mig op, men gjorde det aldrig.
Da jeg endelig blev ringet op fik jeg oplyst, at bilen trængte til at blive rustbeskyttet. Jeg svarede at det kunne ikke passe. Bilen er helt rustfri, da den er har kørt i Sydtyskland ind til for tre måneder siden, hvor bilen fik en dobbeltbehandling hos Dinitrol, og i den forbindelse blev vurderet til at være i meget fin stand. Jeg fatter ikke hvordan Bilia Skovlunde kan overse, at en bil er gennemsprøjtet for under to måneder siden, når de vurderer om en bil trænger til rustbeskyttelse.
Da jeg hentede bilen kunne jeg konstatere, at Bilia Skovlunde havde glemt at lave den ekstra nøgle som jeg havde bestilt.
De havde hældt forkert olie på 5-40 i stedet for 5-30.
Men værst af alt, da jeg kører der fra i bilen, kan jeg høre, at den stadig rasler fra motoren.
Jeg har spildt ni dage og flere tusinde kroner.
Nu skal jeg så have bilen på et nyt værksted igen for at få lavet en ny nøgle, få lavet rasleyden og få fyldt den rigtige olie 5-30 på bilen.
Et værksted kan blive så stort og uoverskuelig, at man ikke kan finde ud af at betjene kunderne ordentligt, men mere bliver eksperter i ansvarsforflygtigelse og elendig kundeservice.
På Bilias pladeværksted i Skovlunde, hvor min Ford Mondeo blev forsikringsrepareret for kr. 18.000, bad man mig om at køre til Jagtvej for at få foretaget et motortjek pga af 2 gange motorstop i de første dage, efter at bilen var afhentet fra reparation. Der ud over kunne motorklappen ikke lukkes ordentligt. Så ud over turen til Jagtvej skulle vognen også en tur retur til Skovlunde igen.
Det viste sig, at der ikke var noget galt med motorstyringen, men alligevel fremkom en regning på ca. kr. 850, som blev fremsendt til mig.
Efter at have talt med Jagtvej, der henviste til Skovlunde, der igen henviste til forsikringsselskabet, som ikke kunne se, at de skulle betale regningen - og derfor henviste tilbage til Skovlunde igen, som lige skulle tale lidt med sig selv, endte man med at mene, at regningen skulle betales af mig!
Motorproblemet havde ikke noget med uheldet og reparationen at gøre – punktum. Interessant i øvrigt, da vognen kørte upåklageligt før skaden og er blevet serviceret 100% i sin 4 årige levetid hos Bilia.
Efter således at have besøgt Skovlunde 2 gange samt Jagtvejen 1 gang samt talt med diverse værkfører på de 2 afdelinger samt 1 forsikringstaksator, som Skovlunde pudsede mig på - - ja så står det soleklart, at man er oppe imod store og stærke kræfter hos Bilia, der kan sammenfattes i sætningen: Hvordan man effektivt kommer af med sine kunder.
Konsekvens: Jeg fik taget mig sammen til at skifte forsikringsselskab fra Topsikring til Nykredit, der i øvrigt har en masse spændende tilbud med pæne rabatter, så blot den øvelse har sparet mig for 2-3.00 pr år på bilforsikringen ud over de andre forsikringer jeg har skiftet fra Topsikring.
Og jeg har skiftet værksted til et sted, hvor ordentlig kundebetjening er i højsædet, fordi man ved, at kunderne er dem, man skal leve af. Så topkarakter til Bilia for den modsatte holdning. Og tak fordi Bilia har tvunget mig til at skifte til noget bedre.
Jeg har en Ford hvor centrallåsen gik i stykker i den ene dør - da det var indenfor garantiperioden henvendte jeg mig i Gladsaxe for at få bestilt tid til reparation.
Receptionisten udviste en arrogant attitude overfor min kæreste og jeg, da vi forelagde hende problemet - og jeg blev halvt om halvt afvist med et "det er nok nøglen der er i stykker" samt "nu skal det jo være en fejl fra fabrikkens side - og det er jo ikke sikkert det er det".
Faktum er bare at nøglen ikke er i stykker da den fint låser den anden dør op og kan starte bilen samt låse bagagerum op. Desuden lignede hun ikke en med den mindste erfaring med biler. Og så har jeg naturligvis ikke selv lemlæstet min bils lås - hvorfor skulle jeg?
Jeg skriver en klage til Ford + Bilia i Gladsaxe - begge beklager utrolig meget - ikke mindst Bilia, som tilbyder mig kompensation på 500 kr ved næste service.
Men jeg tog min bil til Ford i Ballerup hvor jeg fik en meget kompetent og venlig betjening - jeg skulle blot give en underskrift og så røg regningen videre til Ford, sådan som det bør være ved en garantisag.
Min gamle Ford Focus, havde problemer med centrallåsesystemet, og det peb fra bremsen. Derfor kørte jeg til Bilia - autoriseret værksted!!!!, og sagde som jeg plejer - vil I se på det og give mig et tilbud, altså ikke lave noget før, det er aftalt!
Det skete, pris centrallåsesystem - skulle helt skiftes ca. 4000 kr. Bremser - håndbremsekabler skiftes, skiver skiftes og klodser skiftes 8.200 kr.
Ubs lidt dyrt - bilen var nysynet - de havde ikke reservedelene, så jeg hentede bilen.
Nå, tog til AGL fik laver bremser for 1200 kr - Men så kom overraskelsen, jeg fik en regning fra Bilia - 1670,98 kr. - det var et dyrt tilbud!
Den sag kørte jeg i Kbh Byret - men de synes, det er ok, fordi jeg ikke havde bedt om at få et tilbud på tilbudet, og at Bilia ikke havde sagt, det var gratis! Se nu skal man altså være rigtig opmærksom, fordi jeg har aldrig betalt for at få et tilbud hos Bilia før - så PAS PÅ det kan bliev dyrt, at spørge om prisen - men måske dyrere at glemme at spørge om den? Alt andet lige var det langt billigere at få det hele lavet et andet sted - også låsesystemet - som skulle udskiftes virker nu efter at have kostet mig 860 kr. Og jeg - jeg sætter aldrig mine ben hos Bilia mere!
Jeg fik et tilbud på 7.300 for skift af tandrem + eftersyn. Jeg havde lagt en seddel i bilen med dette tilbud og bedt dem om at kontakte mig, hvis der skulle laves yderligere. Bilila ringede og fortalte, at bremseklodserne burde skiftes, når bilen alligevel var skilt ad.
Samlet regning blev på over 17.000!!! (de var bl.a "kommet til" at skrive 2 gange arbejdsløn á 4.000 på - og så havde de pludselig lagt moms oven i tilbudsbeløbet til trods for at jeg er privatkunde). I bilen lå en arbejdsseddel hvor jeg kunne se, at kun halvdelen af de punkter, der skulle laves i forbindelse med eftersynet, var lavet.
Jeg bad om at få de udskiftede dele udleveret, så en uvildig kunne bedømme, om Bilia også havde svindlet på dette punkt. En uge efter min anmodning kontaktede Bilia mig og fortalte, at de havde smidt de gamle dele ud.
Sagen har været over FDM, men da de gamle dele var smidt ud, kan jeg ikke bevise, at værkstedet har fusket.
Jeg har derfor endt med at betale næsten 5.000 mere end tilbudet lød på...
Gå langt uden om BILIA
Da jeg afleverede min Ford Mondeo årgang 2007 til 20.000 km service, havde jeg fået en pris på 3204,- kr. Jeg afleverede samtidigt et brev til dem med en række punkter de skulle tjekke og udbedre under garantien. I dette brev stod også, at jeg ville kontaktes, hvis der kom ekstraomkostninger.
Værkføreren læste brevet og jeg fik min bil lavet i løbet af dagen, som aftalt.
Da jeg fik regningen 2 uger senere var prisen alligevel steget til 3777,- kr. uden forudgående aftale.
Efter en telefonopringning til værkføreren vendte han tilbage og forklarede at de to ekstra poster på regningen (rusteftersyn og af/påmontering af motorskjold) jo selvfølgelig er en del af et normalt 20.000 km serviceeftersyn!
Derefter sendte han mig en ny regning på det aftalte beløb.
Jeg stoler ikke på et værksted, der forsøger at snige ekstraomkostninger ind på regningen uden grund og uden aftale.
Henrik Mogensen fandt anmeldelsen nyttig