[REPLY]
Var i sommerferien i bogens svømmehal med familien og nogle bekendte. Med et lille spædbarn på armen havde jeg ikke mulighed for at være med i vandet og ville derfor hjælpe de større drenge ind i omklædningsrummet. Efter entre-betaling og netop som jeg var på vej ind i omklædningsrummet, blev jeg mødt at en uforskammet ansat der anklagede mig for at ville "snyde" mig ind. Ingen spørgsmål stillet, blot en direkte anklage. Selvom jeg forklarede hensigten blev jeg forment adgang til omklædningsrummet med mindre jeg ville betale for entre. Resultatet var af en af drengene efter 5 minutter kom ud fra omklædningsrummet, uden at ville i svømmehallen. Han sad sammen med mig i cafeteriet mens de andre i selskabet svømmede. Vi bad om at få entre-pengene for det ene barn tilbage hvilket den ansatte ikke ville høre tale om. "Det var ikke jo hendes skyld at han alligevel ikke ville i vandet" som det blev formuleret.
Sendte samme dag en klage til svømmehallen og fik en formel "undskyldning" og en forsikring om tilfældet var enkeltstående. Min efterfølgende mail til svømmehallen med krav om refusion af uberettiget opkrævning af entre (eller gratis entre for et barn) blev dog ikke imødekommet.
Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på at der i min omgangskreds er flere familier der har oplevet en lignende uforskammet kundebehandling fra svømmehallens personale, hvilket (i mine øjne) tyder på en generel dårlig kundehåndtering, snarere end en enkeltstående svipser.
Forholdsvise gode og hyggelige bade faciliteter. Men forvent dårlig og uvenlig kundebetjening i receptionen. En alt for aggressiv og mistænkeliggørende kundebehandling.