[REPLY]
Boligportalen.dk er fin nok. Har prøvet flere forskellige boligportaler og boligforeninger, men boligportalen.dk er mest overskuelig og samtidig også den jeg synes der var flest nye og i mit tilfælde brugbare boliger.
Sys dog at siden er lidt dyr, men man kan jo evt. dele den med flere hvis man har nogle venner eller bekendte der også er boligsøgende.
Jeg fandt min bolig på boligportalen.dk.
Kære Signe,
Tillykke med den nye bolig. Vi er glade for at høre, du finder vores portal overskuelig og også har været tilfreds med udbuddet af relevante boliger.
En findBoligPakke er en personlig søgeannonce, hvor du som boligsøgende præsenterer dig overfor udlejer. Det svarer lidt til et cv, du sender med din ansøgning om boligen, altså lidt som processen ved en jobsøgning. Samtidig matches annoncen op mod relevante boliger og genererer besked til dig pr mail og i dit søgeresultat på profilen.
For udlejer er det vigtigt at kunne danne sig et retvisende billede af din som potentiel lejer. Dermed er søgeprofilen også personlig, og det er således ikke tilladt at dele eller videregive den til andre, mens du søger bolig. Er I derimod flere, der flytter sammen, kan I selvfølgelig søge som en husstand.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg kan varmt anbefale boligportal.dk - min kæreste og jeg søgte boliger derinde, og efter kun 4-5 dage havde vi faktisk været ude og se 3 boliger, og skrevet under på en lejekontrakt til den ene!
Man får svar fra stort set alle udlejerne og siden er god og overskuelig.
Dog vil jeg mene at prisen for en profil er en smule for høj, derfor "kun" de 4 stjerner!
Kære Andrea
Mange tak for anbefalingen - og stort tillykke med jeres nye bolig.
Vi er glade for at høre, I havde god respons på jeres søgning og på ganske kort tid fik fuldt udbytte af jeres søgeprofil.
Med venlig hilsen
Malou Lassen,
BoligPortal.dk
Boligportal har en dårlig hjemmeside -
Du får fx ikke kendskab til hvilken bolig der er udlejet. -
Du får besked omkring et nummer - som du så skal huske at nedskrive når du henvender dig - ellers kan du ikke kende den bolig som nu er udlejet -
Ikke alle mails når frem til udlejer - jeg har her sidste gang oplevet 3 udlejere som ikke har modtaget min mail - tiltrods for at boligportal giver besked om at modtager har modtaget beskeden.
Så en dårlig oplevelse med Boligportal -
Jeg fandt en bolig gennem boligportal - men startede med at ringe -
Så bruger du boligportal - så ring - for deres hjemmeside fungerer ikke !!
Venlig hilsen John S Maj
Kære John,
Tak for din anmeldelse.
Trods den dårlige oplevelse du har haft med BoligPortal.dk, så glæder det mig alligevel at du fandt en bolig igennem os.
Du har helt ret i, at hvis udlejerens telefonnummer fremgår af annoncer, så er den bedste og hurtigste kontaktform at ringe. Ikke alle udlejere ønsker at blive kontaktet pr telefon, og så er den eneste mulighed at maile. Alle mails bliver automatisk sendt direkte til udlejer og af din profil vil det fremgå hvem du har kontaktet og om du har modtaget svar. Er du alligevel i tvivl om udlejer har modtaget din henvendelse, så kan du altid kontakte vores kundeservice, som vil kunne bekræfte om mailen er kommet frem til modtager.
Når en ansøgt bolig bliver markeret udlejet, så vil du altid modtage en mail omkring dette. Det vil ligeledes fremgå af rubrikken ”kontaktede annoncer og arkiv ” i din BoligPortal.dk profil.
Alle vores annoncer er nummereret med et konkret sagsnummer, sådan så du altid vil kunne finde frem til den annonce som sagsnummeret refererer til, enten ved hjælpe af vores ”søg sagsnummer” funktion eller inde i din indbakke.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Et rigtigt godt site der giver et reelt overblik over boligmarkedet.
Vi fandt en bolig selv om vi sidder i udlandet.
Hvor der dog kunne gøres mere, er ved at kræve overfor udlejere at der er billeder af boligerne. Det ville gøre op imod 50% af boligerne langt mere spændende at følge op på.
Oplevede dog en del udlejere der aldrig svarede tilbage. Dette er dog svært at klandre boligportalen for.
Kære Peter,
Tak for de mange stjerner. Dem sætter vi pris på.
Jeg kan afsløre, at vi i øjeblikket er i gang med at udvikle en bedre billeduploadsfunktion, som gør det nemmere for udlejer at uploade billeder på deres annoncer. Formålet er netop at få flere udlejere til at fremhæve deres annonce med billeder. Vi er ligeledes i gang med en opdatering af udlejernes mailsystem, som udover at give et bedre overblik over de ankomne mails også gør svarprocessen lettere for den enkelte udlejer. På den måde ønsker vi at øge svarraten blandt udlejere og boligsøgende.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg var så heldig, at finde en ny og større lejlighed gennem boligportal.dk. Jeg var betalende medlem og nåede kun at skrive et par breve til boligudlejere, før der var gevinst.
Men som så mange andre forhold her i livet, gælder det selvfølgelig også om at være heldig!!!!
Alligevel vil jeg gerne anbefale boligportal.dk til andre.
-Nok det mest seriøse internetsted på boligmarkedet.
Kære Søren,
Tillykke med din nye lejlighed, som du fandt på så kort tid. Vi sætter stor pris på, at du vil anbefale os til andre og ikke mindst at du har fået et godt indtryk af vores side.
Skulle du få behov for en bolig en anden god gang, så ser vi frem til at kunne hjælpe dig igen.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg fandt - til min store overraskelse - lejlighed via boligportal.dk i løbet af kun en uge i Århus, som trods alt er et ret eftertragtet sted.
Jeg mener at de profilspecifikationer man kan lave og søgemulighederne på siden gør det rigtig let at navigere rundt i lejligheder indenfor ens fastlagte størrelse og maks. pris.
Vil klart anbefale andre at bruge siden og gør det uden tvivl selv igen når engang jeg flytter fra den fantastiske lejlighed jeg har fundet gennem boligportal.dk.
Mit eneste lille minus er prisen. Jeg kontaktede kun to udlejere og stk. prisen er dermed ret høj, men slutresultatet er til min fulde tilfredshed.
Kære Diana,
Tak for din fine anmeldelse.
Aarhus er, som du selv skriver, et af de mere eftertragtede steder blandt de boligsøgende på Boligportal.dk og det er derfor ekstra flot, at du på blot en uge kunne finde den rette bolig. Stort tillykke med den.
Du er velkommen tilbage hos BoligPortal.dk, næste gang du mangler tag over hovedet.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Sitet indeholder utroligt mange "døde" lejemål, hvor man enten aldrig hører tilbage fra udlejeren eller blot får beskeden om at lejemålet er udlejet. Endda på lejemål oprettet den samme dag. Jeg kan ikke afgøre om dette udelukkende skyldes et lille udbud og en kæmpe efterspørgsel, eller om boligportalen måske har en finger med i spillet for at holde sitet fyldt med boliger. Faktum er dog, at jeg fik mere ud af at kontakte få udlejere via dba.dk end jeg fik ud af at kontakte et større antal udlejere på boligportal.dk.
Relativt ubrugeligt, men det er da hyggeligt at browse rundt mellem lejligheder, man aldrig får.
Til boligportalen: I bør rette op på jeres "vælg postnummer" funktion ved søgning af lejebolig i kbh. Der bør være mulighed for at kunne vælge i regioner på et kort, fremfor postnumre.
Kære Jesper
Tak for din anmeldelse af BoligPortal.dk. Jeg beklager at du ikke har fået den forventede respons fra udlejere under din boligsøgning. Der er meget stor efterspørgsel på centralt beliggende boliger i København, hvorfor udlejerne ofte får en del henvendelser på kort tid efter deres bolig annonceres til leje. Derfor er det også plausibelt at nogle udlejere, der tjekker hurtigt op på de første henvendelser, kan markere boligen udlejet eller reserveret indenfor få dage. Andre udlejere har ikke samme mulighed for at handle så hurtigt, enten pga. arbejde ved siden af deres private boligudlejning, eller fordi de som professionelle udlejere administrerer flere lejemål til udlejning på én gang og skal koordinere fremvisning med vicevært eller nuværende lejere.
Det er derfor vigtigt ved henvendelse til udlejer at skrive en fyldestgørende ansøgning, inkl. en god personbeskrivelse samt ønsker til boligen, så udlejer nemmere kan udvælge de mest relevante kandidater til fremvisning. Du bør tænke denne proces lidt som ved en jobsøgning.
Tak for dit input vedr. den geografiske søgning. Det er svært at vælge én løsning, der imødekommer alles behov for enkelthed >< målrettet søgning, men vi vil tage dit forslag om søgning via kort med i kommende overvejelser om videreudvikling af søgefunktionerne.
Med venlig hilsen
Malou Lassen,
BoligPortal.dk
Fandt en bolig efter kun en måned, så kan kun anbefale siden. Prisen er lidt i overkanten, men siden er dejligt overskuelig og nem at bruge. Man får indtryk af, at kvaliteten er høj og at annoncerne er tjekket inden de bliver lagt ud.
Kære Lonnie,
Tillykke med din nye bolig, som du fandt på så kort tid. Vi er meget glade for, at du vil anbefale BoligPortal.dk til andre.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Vi søgte bolig på BoligPortal i tre måneder, uden held. Hjemmesiden og servicen er der ikke noget i vejen med, men der er simpelthen for mange om budet, hvilket resulterede i, at vi næsten udelukkende fik "tak for interessen, boligen er desværre lejet ud til anden side" mails tilbage. Jeg anbefaler boligsøgende at benytte sig af andre udbydere som fx den gratis tjeneste på dba.dk, hvor vi fandt de lejligheder vi fik lov til at komme ud og se, og endelig den vi er flyttet ind i nu.
Kære Felicia,
Tak for din anmeldelse.
Først og fremmest så er jeg ked af at høre, at I ikke har fundet en bolig på BoligPortal.dk. Du har helt ret i, at der i nogle områder er stor rift om boligerne. I disse eftertragtede områder er det yderst vigtigt, at man skriver en motiverende ansøgning til udlejer. På den måde får man muligheden for, at adskille sig fra de andre boligsøgende og hermed blive inviteret til en fremvisning.
BoligPortal.dk gør hvad vi kan for, at øge mængden af udlejeannoncer i disse områder, ved bl.a. øget markedsføringen overfor vores nuværende samt nye samarbejdspartnere.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
I forhold til prisen er det lidt et overkill.
Kære Dennis,
Tak for din anmeldelse.
Hos BoligPortal.dk kan boligsøgende vælge mellem to typer produkter: En 2 måneders profil til 365 kr. og et løbende abonnement til 135 kr. for 14 dage. Abonnementet er netop tiltænk de af vores brugere, som efterspørger et mere fleksibelt produkt mht. til pris og periode.
Ønsker man ikke at betale for en boligPakke, så kan man gratis kontakte udlejer på de annoncer som stadig er ledige efter 21 dage på BoligPortal.dk.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Bruger du penge på Boligportal.dk, kan du ikke være sikker på at høre fra de lejligheder du skriver på, førend de er udlejet, hvilket nok tager 1-2 uger før de har fundet en.. Du skal selv bruge tid og penge på at holde øje med de lejligheder du skriver på.. Dvs at du bruger penge på noget, du absolut intet får ud af, andet end at spilde tiden, og jeg tror du vil have det sjovere ved at skylle pengene ud i toilettet!!
Jeg synes bare det er utroligt at man bruger både tid og penge, på at skrive til de lejligheder, man finder interessante, men efter snak med deres supportere, kan man ikke forvente at høre fra dem.. Begrundelsen ligger i at nogle har mange lejligheder, og en anden grund er at de jo altid vil give lyd når den ER blevet udlejet.. Jeg synes simpelthen ikke det er et særlig fedt koncept, for så kan det overhovedet ikke betale sig kun at købe for 14 dage, så skal du op og ofre knap 400 for 2 måneder, for at være sikker på at du overhovedet finder en lejlighed, da udlejere ca har en frist på 14 dage til at svare tilbage i.. Jeg vil aldrig bruge penge på boligportalen igen, ikke når man ikke kan være sikker på at høre bare et eller andet fra de lejligheder man søger på.. Årh jo, det er rigtigt, du hører noget efter 14 dage, når de ER blevet lejet ud og pillet ned fra siden.. Ja, sikke en sikkerhed man får der..
Kære Lonni,
Vi er ked af, at du har fået sådan et dårligt indtryk af BoligPortal.dk at du ikke længere ønsker at benytte vores side.
Da jeg kan se, at du fortsat er tilmeldt som boligsøgende vil jeg dog starte med at give dig et par konstruktive input til at øge udbyttet af din søgeprofil: De boliger du søger (kombinationen af størrelse, pris og beliggenhed) er der desværre ikke så mange af, hvorfor de også er meget eftertragtede. For at få et større udbud af boliger vil jeg derfor anbefale dig at redigere dine søgekriterier, så du medtager flere postnumre og boligtyper eller, hvis muligt, hæver max.-grænsen for husleje. De centralt beliggende boliger i din ønskede størrelse er generelt dyrere end dit angivne loft.
Du undrer dig over, at du ikke straks får svar fra udlejer. En udlejerannonce hos os løber en måned og inden for den måned vil udlejer udvælge kandidater til fremvisning, som kontaktes i første omgang, hvorefter resten af ansøgerne som minimum får et afslag, når boligen markeres udlejet. Mange udlejere sender først afslaget af sted efter kontrakten er underskrevet med den rette lejer. Det gælder derfor om, at skrive seriøse og fyldestgørende henvendelser, lidt som ved en jobsøgning, for at øge sandsynligheden for at være blandt udlejers første ønsker til fremtidig lejer. De vil ofte gerne kunne danne sig et indtryk af, hvem der skal bo i lejemålet, allerede ud fra den første korrespondance. Ikke mindst ved de meget attraktive og efterspurgte lejemål er det vigtigt med en god ansøgning, så du som potentiel lejer skiller dig ud fra mængden.
Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon 70 20 80 82.
Vi sidder klar til at rådgive om din boligsøgning og ser frem til at kunne hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
det er et super boligsite hvor man kan finde den helt rigtig personlig lejlighed som man godt kan lide.
Kære Anne,
Tak for din gode anmeldelse. Vi sætter stor pris på den og vi glæder os over, at du finder vores side brugbar.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Vi havde mange krav til det sted og område vi skulle bo i! Det lykkedes fint og overskueligt at videregive disse ønsker via boligportal.dk - vi fandt hvad vi ledte efter indenfor ca. 3 måneder - og vi fik faktisk en del at vælge imellem.
Kære Brian,
Stort tillykke med jeres nye bolig. Vi er glade for at kunne hjælpe jer en bolig, som opfylder jeres krav og ønsker.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg har overordnet set været tilfreds med boligportalen.dk. Jeg betalte for 2 måneder og fandt min drømmelejlighed 2 dage før min profil udløb, så jeg fik da noget for pengene.
Dog er jeg enig i - som så mange andre - at det er rigtig irriterende, at de udlejere der kun har 'mail' som kontaktform, er alt for lang tid om at svare, og i de fleste tilfælde får man blot en standardbesked om, at lejligheden er udlejet.
Måske det var muligt at sende påmindelser ud til udlejere om, at der ligger et par mails og venter på svar, eller gøre det obligatorisk at efterlade et nummer. Der er rift om billige studieboliger for manges vedkommende, og tiden er ofte knap.
Jeg har kun fået fremvisninger gennem folk der har efterladt telefonnumre. Kun én enkelt besvarede sin mail af samtlige udlejere.
Emailfunktionen med boligtilbud er super! Det giver en mulighed for at kontakte udlejere lige så snart annoncen er uploadet. Så ved man også hvornår man skal tjekke boligportalen.
Jeg udlejede selv min gamle lejlighed via boligportalen, og i løbet af en uge havde jeg en ny lejer. Det var jo bare lækkert.
Småting, men alt i alt har jeg været tilfreds.
- Isabel
Kære Isabel,
Tillykke med din drømmebolig. Vi er utrolig glade for, at du både som boligsøgende samt udlejer har været tilfreds med vores side.
Jeg kan sagtens forstå at du ville kunne kontakte samtlige udlejere direkte på telefon. Mange af vores udlejere kan bedre danne sig et overblik og vælge den rigtige lejer på baggrund af en skriftlig ansøgning frem for et opkald i telefonen. Derudover er en del udlejere private personer med fuldtidsarbejde, som simpelthen ikke har mulighed for at besvare mange opkald dagligt per telefon. Vi har derfor valgt ikke at gøre telefonnumre obligatoriske, for at sikre en løsning der giver det bredeste udbud af lejemål men samtidig er tilpasset udlejernes arbejde med at udvælge og kontakte kandidater. Jeg håber på din forståelse for dette.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Godt nok koster penge, men er du villig til at finde en bolig nu og her, kan du få en billig pakke i 14 dage. Jeg fik 4-5 visninger af lejligheder på kort tid.
Kan kun anbefale det!
Kære Camilla,
Tak for din anbefaling. Det er dejligt at høre, at du fandt en bolig nemt og hurtigt.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
BoligPortal.dk giver et super overblik over det usædvanligt store lejeboligmarked på Fyn. Portalen har dem alle: både de små private og det helt store selskaber. Havde mange reelle muligheder.
Meeeen, der er plads til mange forbedringer. Indbakken bliver en krig i løbet af kort tid. Man kan ikke slette, sortere eller prioritere. Alt ser ens ud. Generelt alt for mange klik. Fx. skal alle opdateringer via e-mail åbnes i et nyt vindue. Når man læse et svar fra en udlejer, kan man ikke klikke på/se annoncen inde fra mailen. Skal ud af e-mailen for at åbne beskrivelsen. Virkeligt irriterende.
Alt i alt var BoligPortal en stor hjælp.
Kære Annette,
Tak for dine rosende ord og tips til forbedringer. Vi sætter altid stor pris på feedback fra vores brugere, da dette hjælper os til at blive endnu bedre.
I den kommende tid, vil vi netop arbejde med mailsystemet ml. udlejer og lejer og i den forbindelse vil vi tage din feedback med i vores overvejelser.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Hi all,
I payed boligportal 365kr for 2 months usage and there are no interesting offers in Copenhagen.
Also the site is not usable from mobile phone/iPad, most of times nothing happens when I try to use it from my phone.
The apartments do not have images with interior and most of times the people behind the ads do not answer e-mail. And they do not leave a phone number.
So I will never use this one again...
Dear Lubomir,
We are sorry to learn, that you have had a negative experience of BoligPortal.dk during the first two weeks of your search for property on our website.
I want to encourage you to contact us as soon as possible, so that we may help you get better outcome of your search profile and hopefully find your next home.
The area in which you are searching is very popular, so you may have to lower your expectations regarding especially size and price. Very few vacant properties match your current criteria. However, you can change your criteria in the search ad on your profile and immediately get an updated list of matching offers, so that you can see the impact of your changes. Also, due to the popularity of mid-sized apartments in Copenhagen, you should expect to contact several landlords in order to be picked out for presentation of the apartment. The landlords get many requests within short time, so make sure to “sell yourselves well” including a short personal description and emphasizing that you will take good care of the place, have a steady income, etc.
We know that some but not all landlords upload photos to the ad. Again, this has to do with the balance between offer and demand and the effort necessary to find the next tenant. However, we will be introducing a new photo upload solution in order to encourage more landlords to upgrade their ads with further information.
We have detected an error on the mobile site that the developers are currently working on, so please bear with us, we will fix this as soon as possible.
I wish you best of luck in your continued search for property, and repeat my sincere invitation to contact us by phone (+45 70 20 80 82), chat or e-mail (info@boligportal.dk) so that we can help you obtain a better outcome.
Kind regards,
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Uden tvivl mit foretrukne værktøj til at finde lejebolig. Kvaliteten af annoncerne er udelukkende op til brugerne/udlejerne. Gode søgemuligheder, dog ville det være rart hvis linket til kort med adressen var et link til et dynamisk kort, så man kan zoome ud/ind og lave rutevejledning med det samme.
Kære Trine,
Tak for din gode anmeldelse. Som vores kort fungerer i dag, så er der desværre ikke muligt at zoome eller få rutevejledning, men det er bestemt et alle tiders forslag, som vi vil overveje.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg synes boligportalen er en god side, fordi de har mange valgmuligheder og mange udbydere hver dag, samt deres email service fungerer virkelig godt. Dog er det meget svært at få fat i noget, da der er rift om lejlighederne.
Boligportalen burde få en app, så man kan logge på fra Mac produkter som iPad og iPhone.
Kære Malene,
Tusind tak for din gode anmeldelse og brugbare feedback.
BoligPortal.dk arbejder i øjeblikket på at optimere vores mobilsite, sådan så det bliver en bedre platform for vores mobil samt Mac-brugere. En app er en rigtig god ide, så den vil vi tage med i vores fremtidige overvejelser.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg synes deres side er rimeligt let at bevæge sig rundt på, men det er ikke min favorit på det område;)
Kære Linda,
Tak for din anmeldelse. BoligPortal.dk ønsker løbende på at optimere hjemmesiden, så hvis du har nogle forslag til, hvad vi kan gøre bedre, så vil vi meget gerne høre dem. Du er velkommen til at sende os en mail på info@boligportal.dk.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg synes at boligportalen er alt for dyr. Hvis man lige har fundet én enkelt lejlighed man vil ringe på, skal man betale i dyre domme og det er jo ikke ensbetydende med at man får lejligheden, måske er man slet ikke interesseret alligevel.. Så det er lidt af en dyr fornøjelse..
Kære Trine,
Tak for din anmeldelse.
Til de boligsøgende som ønsker et billigere og mere fleksibelt produkt mht. pris og periode, tilbyder vi abonnement, hvor man betaler 135 kr. for 14 dage.
Hvis du ikke ønsker en søgeprofil, så har du mulighed for at kontakte udlejerne bag de annoncer der er mere end 21 dage gamle og forsat er ledige.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg synes boligportalen har opfyldt mine forventninger, og jeg fandt en lejlighed i den tid jeg var oprettet, eller rettere udlejeren fandt mig. Dog synes jeg der mangler et sted hvor man kan krydse af at man f.eks. kun søger stue lejligheder eller hvad man lige søger. For har man et ønske om kun at ville bo i en stue lejlighed eller 2 sals eller hvad det måtte være, er det lidt træls at få besked om alle de boliger som ikke 100% matcher det man søger.
Men stod jeg og skulle finde en anden bolig på et senere tidspunkt vil jeg klart lave et nyt abonnement her på boligportalen.
Kære Betina,
Tak for din anmeldelse. Det er dejligt at høre, at du har fundet en bolig med din findBoligPakke.
Som vores system er nu, så er det desværre ikke muligt at søge på lejemål på specifikke ”etager”, idet vi vurderer, at det vil give et begrænset søgeresultat. Du har dog mulighed for at skrive eksplicit i din søgeannonce, at det kun er stue lejligheder du er interesseret i, og på den måde kan udlejer læse sig til om du er den rette lejer til han/hendes lejemål. Jeg kan sagtens se, at det i din situation kunne være brugbart med et sådan kriterium, så vi vil bestemt tage dit forslag til efterretning.
Skulle du få behov for, at finde en bolig på senere tidspunkt, så er du altid velkommen os hos.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Det har fungeret fint med Boligportalen og vi fandt den lejlighed vi ønskede
Kære René,
Tusind tak for den gode anmeldelse.
Vi er utrolig glade for, at I har været tilfredse med at bruge vores side og ikke mindst, at I har fundet en bolig.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Jeg har tidligere søgt bolig der. og vis man kontakter dem via mail
får man et pænt og ordenlig svar.
Kære Bente,
Tak for din anmeldelse. Vi er utrolig glade for at du er tilfreds med vores side.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Er glad for muligheden med 14 dages abb til under 150 kr, ville bare ønske man fik en email dagen før ens abb blev fornyet f.eks. med teksten "Dit abb hos boliportalen.dk fornyes i morgen d. XX/XX efter kl 10. Vær opmærksom på abb skal opsiges under din bolipakke, hvis du ikke ønsker fortsat at kunne søge og kontakte blandt mere end XXXXX spændende boliger". Endte som en anden skriver længere nede nemlig også med at betale for 14 dage mere, uden at have brugt profilen til andet end at lukke min konto - men fik dog ikke tilbudt nogen penge igen, selvom jeg kontaktede jer for "at brokke mig" :)
Skal til at finde lejl igen, og forventer at bruge boligportal igen - så helt skidt er det ikke. Fik mange personlige henvendelser sidste gang, og det trækker klart op - selvom der var nogle enkelte helt urealistiske henvendelser, men dem ku jeg jo bare ignorere.
Kære McAlley Cat,
Tak for din anmeldelse. Vi er glade for at høre, du sætter pris på at kunne vælge abonnementsløsningen frem for en to måneders periode.
Ved oprettelsen af abonnementet, bliver du på sitet og i kvitteringsmails oplyst omkring den løbende fornyelse og at du selv skal afmelde dig, når du ikke længere ønsker at være boligsøgende. Det fremgår ligeledes på din profil, når du er logget på, hvornår beløbet bliver hævet næste gang. Dermed har du løbende oplysningen ved hånden frem for at skulle afvente en mail om fornyelse, som du hurtigt skal reagere på. Du kan når som helst i søgeperioden fra din menu enten afmelde dit abonnement men fortsætte din søgning perioden ud eller helt afmelde din søgeprofil.
Du er velkommen tilbage, når du skal finde din næste bolig.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Siden er som regel meget langsom og indeholder mange små fejl. Jeg har været nødt til at kontakte deres support afdeling for overhovedet at kunne kontakte bolig udlejerne, og det var efter at jeg havde betalt. Man må dog give dem at de har en meget god support i form af deres chat system.
Der burde være mere kontrol over for udlejerne, da jeg har ansøgt om boliger, og først får svar fra udlejerne mere end en måned efter.
Kære Morten,
Tak for din anmeldelse og ikke mindst dine rosende ord om vores supportteam.
Vi opfordrer udlejer til at svare alle henvendelser fra boligsøgende, og sender et standardafslag på vegne af de som ikke gør dette, så alle boligsøgende får respons på deres henvendelse. Vi gør dette, fordi vi netop ved, hvor vigtigt det er for den enkelte boligsøgende, at få besked hurtigst muligt.
Hvis du oplever, at vores side er langsom, så er du altid velkommen til at kontakte vores kundesupport, som hurtigt kan fortælle dig, om der er tale om et generelt problem og hvornår siden forventes at være hurtig igen.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Vi fandt vores nye bolig på boligportal.dk, ved hjælp af en filtrering i menuen er det nemt og overskueligt at finde lige præcis de boliger der har dit/jeres behov.
Kære Michael,
Stort tillykke med jeres nye bolig og tusind tak for din gode anmeldelse af BoligPortal.dk
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín, BoligPortal.dk
Vi blev kontaktet af af en lejer og endte i et rigtig godt tilbud.
Boligportal.dk bør dog oprette et form for filter så brugere kan se om "artikler" er lavet af seriøse udlejere eller fjollehoveder. F.eks. hvis mere end 50% af henvendelserne ikke føre til svar. Det vil spare en for meget tid og besvær hvis man med det samme kan se at det her sted man syns ser godt ud bare ikke svare hvis nogen skriver til dem. For det oplevede jeg som en stor svaghed.
Der er nogle få af den slags detaljer men helt generelt er det fornuftigt.
Kære Troels,
Tillykke med din nye bolig, og tak for din anmeldelse af BoligPortal.dk. Vi er glade for at høre om din oplevelse som boligsøgende hos os.
Hos BoligPortal.dk validerer vi alle annoncer manuelt. I den proces kigger vi både på udlejer samt lejemålet og på den måde sikre vi os, at det er reelle folk og reelle lejemål som står bag vores annoncer. Vi opfordrer udlejer til at svare alle henvendelser fra boligsøgende, og sender et standardafslag på vegne af de som ikke gør dette så alle boligsøgende får respons på deres henvendelse. At udlejer ikke tager sig tid til at skrive et afslag er derfor ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke er seriøs, men måske snarer er travl og ikke tænker over hvor meget et svar vil betyde for de boligsøgende.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Web sitet Boligportal.dk er super godt og effektivt. Vi fandt en dejlig lejlighed, dog ikke helt som vi oenskede os, men det er jo ikke boligportal's skyld at det er vanskeligt at finde gode billige lejligheder i hjertet af Koebenhavn generelt.
Kære Mads,
Tusind tak for din gode anmeldelse her på Trustpilot. Vi håber på, at der snart dukker en billig og god lejlighed op til jer i hjertet af København.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarin,
Vi fandt vores lejlighed gennem boligportalen.
Jeg synes siden er super lækker og hurtig, så det virker bare.
Dog synes jeg at det skulle være et krav til udlejeren at man skal oplyse et telefonnummer, da email kontakten godt kan være langsom.
Jeg synes også der er mange "døde" annoncer, hvor der er tale om boliger, som er lejet ud, men ikke pillet af siden, det er dog udlejerne, som er problemet her.
Ellers synes jeg at siden fungerer rigtig godt.
Kære Jens,
Tillykke med jeres nye lejlighed.
Vi har af flere grunde gjort det valgfrit for udlejer at oplyse telefonnummer på annoncen. Mange af vores udlejere er private personer med job og familie, som ikke har tid eller mulighed for at besvare mange opkald pr telefon og derfor er bedre tilgængelige pr mail. Andre udlejere fortrækker mail fordi det giver dem et bedre indtryk af ansøger, samt tid til at udvælge den rette boligsøgende.
Det er som udgangspunkt udlejer selv som styrer status på lejemålene, men oplever vi, at de ikke besvarer nye henvendelser, skrider vi til handling ved, at kontakte udlejer og derefter reservere eller helt fjerne annoncen fra siden. Støder du imod forventning alligevel på en sådan annoncen, er du meget velkommen til at tippe vores kundeservice med det pågældende sagsnummer som efterfølgende vil følge op på sagen.
Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
en god side som giver dig overblik, over det som du søger er nem at betjene
Kære Annette,
Tusind tak for din anmeldelse. Vi er glade for at du er tilfreds med vores side.
Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Er/var egentlig godt tilfreds med boligportal.dk men synes der mangler bedre søge funktioner. Blandt andet at man kan oprette annonce og søge i feks både århus og viborg men dette er ikke muligt og svaret fra support var at så kunne jeg bare ændre min annonce fra tid til anden.
Det holder bare ikke. Så heller at man ikke kan søge regioner men vælge de byer man ny har behov for.
Mange useriøse henvendelser og manglende svar fra udlejer
Kære Maja,
Du har helt ret i at det i øjeblikket ikke er muligt at indstille søgekriterierne på findBoligPakken til at søge bolig i flere forskellige områder. Du kan dog altid redigere dine søgekriterier, sådan så du på skift søger bolig i enten Aarhus og Viborg. Da skal du blot logge på og gå til ”Rediger annonce”. Alternativt kan du også logge på og søge manuelt i de øvrige områder. Hvis du ønsker en e-mailservice for de områder, dine søgekriterier ikke dækker, kan du tilmelde dig vores gratis findBolig e-mailservice.
Vi stiller som et krav at både udlejer og de boligsøgende skriver relevante henvendelser til hinanden, så hvis du har fået en anden oplevelse, vil vi meget gerne høre om det. Du er meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon (70 20 80 82) /email (info@boligportal.dk) eller via chatten.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Jeg er meget overrasket over og glad for at det gik så hurtigt med at finde en lejlighed på boligportal.dk.
Det havde jeg slet ikke forventet... Jeg nåede egentlig ikke selv at kigge ret meget, for allerede efter 10 dage havde jeg fået rigtig mange henvendelser fra udlejere som kunne matche nogenlunde det jeg søgte efter. Èn faldt helt i min smag, så efter ca 14 dage havde jeg en ny bolig - fantastisk!
Jeg ærgede mig lidt over at jeg havde forudbetalt for 2 måneder, - når nu jeg kunne nøjes med 14 dage -
men det er jo ingen herregård, og jeg er super glad for mit nye hjem.
Hvis jeg skal flytte igen, vil jeg helt sikkert bruge boligportal.dk.
Venlig Hilsen
Tina
Kære Tina,
Tillykke med din nye bolig.
Vi er utrolig glade for at kunne hjælpe dig og skulle du blive boligsøgende igen, så ser vi frem til at kunne tilbyde dig endnu en bolig.
Men venlig hilsen
Katrine Ballarín
Som studerende og på jagt efter lejlighed syntes jeg det er alt for dyrt at benytte sig af bolig portal.
Det er en god side og der er da også mere kvalitet ved det når der bliver betalt fra begge parter, men jeg syntes prisen er for dyr.
Kære kunde,
Tak for din Trustpilot anmeldelse.
Som boligsøgende hos os, kan man købe to typer af produkter. Henholdsvis en pakke til 365 kr. for 2 måneder og en abbonementsløsning til 135 kr. for 14 dage. Abonnementet er netop tiltænkt de boligsøgende som efterspørger et billigere og mere fleksibelt produkt mht. pris og periode.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Nu har jeg efterhånden haft en bruger på boligportalen lidt over 4uger. Det virker øjensynligt ikke at så lang tid, men ift. prisen er det dyrt, dette skyldes at der sjældent bliver lagt lejligheder ud, som opfylder kravene (3 eller 4værelses og delevenlig i Århus området med en rimelig husleje (ikke over 11.000kr))..
De annoncer som bliver lagt ud, er oftest langt fra fyldestgørende, dvs. hverken uden billeder, plantegning og oftest kun med kort beskrivelse af lejemålet. Disse annoncer kan man oftest kun kontakte pr. mail, hvorefter man kan vente over 2 uger, og det eneste svar man får er en automatisk genereret mail om at lejemålet er lejet ud.
Efter at have siddet klistret til hjemmesiden for opdateringer/nye annoncer er det på 4uger kun lykkedes at få reel kontakt til EN ENKELT udlejer ud af 16 kontaktede (det skal siges, at der på alt denne tid, kun har været omtrent så mange annoncer som opfyldte kravene)
Det skal siges at jeg er 20år, medicinstuderende og IKKE ryger!
Jeg har besluttet at give siden 2uger mere, men er bestemt ikke tilfreds på givende tidspunkt, og hvis der ikke sker en ændring i løbet af det næste stykke tid, vil jeg stærkt fraråde alle jeg kender samt medstuderende at bruge denne side.
Hilsen en stærk skuffet (og fattigere) Universitetsstuderende.
Lubomir Toshev fandt anmeldelsen nyttig
Kære Casper,
Tak for din anmeldelse. Vi sætter altid stor pris på feedback fra vores brugere, da dette hjælper os til at blive endnu bedre.
Vi er godt klar over at der i storbyerne er en ulige fordeling mellem udbud og efterspørgsel, hvilket vi desværre har ringe indflydelse på, dog forsøger vi at udligne denne forskel gennem tiltrækning af flere udlejerannoncer.
Vi opfordrer udlejerne til at fremhæve deres annoncer med billeder og plantegninger, men vælger at gøre det valgfrit for at sikre det bedst mulige udbud af ledige boliger, idet det er ikke alle udlejere som ligger inde med billeder og plantegninger af deres lejemål, samt besidder de tekniske færdigheder det kræves at uploade dette til annoncen. Det betyder dog ikke, at vi ikke går op i med annoncernes udseende.
Det er op til udlejer selv, om de vil kontaktes på mail eller telefon. I de attraktive områder modtager vores udlejer ofte mange henvendelser på meget kort tid hvilket er med til at de fravælger telefonen som kontaktform samt forsinke deres besvarelser. Mange udlejere sender nemlig først deres afslag af sted, når den rette lejer er valgt, samt kontrakt underskrevet.
Vi følger op på udlejere, der undlader at læse deres henvendelser, og markerer deres annoncer reserveret, hvis de ikke får dem læst. Nogle udlejere får mange henvendelser, så boligsøgende har også ansvar for at skrive seriøse og fyldestgørende henvendelser for at sikre sig hurtigere svar retur.
Jeg kan se at du efterspørger en 4 værelseslejlighed til max 11.000 kr. Denne type lejligheder er, som du selv nævner, forholdsvis sjælden og yderst eftertragtet, idet det er en stor lejlighed til en god pris. For at komme i betragtning til disse lejligheder, så er det vigtigt at tænke din boligsøgning lidt som en jobsøgningssituation, hvor arbejdsgiveren også udvælger en håndfuld til samtale, mens resten modtager et afslag. Desuden, kan det besværliggøre boligsøgningen yderligere, at I søger en delebolig, da ikke alle udlejere ønsker, at udleje til bofællesskaber og lig.
Jeg kan desværre ikke se om du er oprettet med en findBoligPakken via dit navn og jeg ville gerne have givet dig nogle konkrete råd til at forbedre din boligsøgning, da man selv i høj grad selv kan påvirke udfaldet af søgningen. Vi er ligeledes meget interesseret i at høre mere om din brugeroplevelse som boligsøgende på BoligPortal.dk , så derfor vil jeg opfodre dig til at kontakte os, sådan så vi sammen i dialog kan forbedre os og ikke mindst din boligsøgnings situation. Du er velkommen til at ringe på telefon 70 20 80 82 og spørge efter mig eller sende mig en mail på ksb@boligportal.dk
Vi ser frem til at tale med dig.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Jeg startede med en postiv holdning, men efter 15 afslag er den på det kraftigste vendt. Til trods for at man skriver få minutter efter en annonce er kommet på kan man ikke komme til en fremvisning.
Det man får ved at betale over 300 kroner hos boligportal er ikke mere end hvad man kan finde på dba.dk
Kære Niels,
Jeg er ked af at høre, du ikke har fået det forventede udbytte af din boligsøgning. Hvis du stadig er boligsøgende, så vil jeg opfordre dig til at kontakte vores kundeservice på tlf. 70208082, info@boligportal.dk eller via chatten, så vi kan gennemgå din profil og søgeaktivitet med dig og hjælpe dig videre med et par konkrete gode råd i forhold til netop din boligsøgning, sådan så du også kan få mulighed for at blive inviteret til fremvisning.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
ALLE de annoncører jeg kontaktede var egentlig bare reklame for boligforeninger, og lejlighederne var ikke aktuelle og var faktisk stadig beboet. Men det er vel ikke sidens skyld :)
Kære Mie,
Jeg beklager den dårlige oplevelse du har haft med vores side. I følge vores retningslinjer, så skal de lejemål som annonceres på vores side være ledige, når de udlejes igennem BoligPortal.dk. Da vi lægger stor vægt på, at disse retningslinjer overholdes af udlejerne, så vil jeg opfordre dig til at kontakte os med de pågældende sagsnumre også vil vi straks tage kontakt til dem.
Du kan fange os på telefon 70 20 80 82. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Nu er det anden gang jeg gennem Boligportalen har fået mig en dejlig lejlighed i Aarhus! Suuper lækkert! Efter at have lagt en lille ekstra indsats i, med at holde øje med nye annoncer, tog det ikke længe denne gang heller.
Det er rigtigt, som nogen skriver, at man ofte får auto-svar om en ansøgt lejlighed allerede er udlejet, men man må også forvente dette, nogle af de udlejere jeg var så heldig at komme i kontakt med, fortalte om 2-300 ansøgere på en dag og en telefon der bogstaveligtalt ringede konstant, der er ikke noget at sige til at man ikke altid får et personligt svar :) og dette er jo iøvigt heller ikke noget Boligportalen kan gøre for.
Jeg er yderst tilfreds og glæder mig til at flytte ind i min nye lejlighed :)
Held og lykke til jer andre!
Kære Lærke,
Tusind tak for din positive tilbagemelding. Vi er utrolig glade for den og ikke mindst for at kunne hjælpe dig med endnu en bolig.
Vi er klar over at der i storbyerne er en ulige fordeling mellem udbud og efterspørgsel, hvilket vi har ringe indflydelse på, dog forsøger vi at udligne denne forskel gennem tiltrækning af flere udlejerannoncer. Ud over dette bruger vi mange ressourcer på udvikling af vores website og vi arbejder i øjeblikket på at forbedre brugeroplevelsen heriblandt kommunikationen mellem udlejer og den boligsøgende.
BoligPortal.dk ønsker dig rigtig god weekend samt god flytning.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
havde oprette en profil på boligportalen efter en lejlighed og efter en uge skrev en udlejer med en lejlighed til billige penge med en en super god tilstand
jeg kan kun råde folk til at oprette en profil på boligportalen hvis man søger en lejlighed
Kære Tonny,
Vi er utrolig glade for at din søgeprofil hurtigt gav bonus og at du nu har fundet et dejligt sted at bo.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín
Jeg er virkelig glad for at boligportal fandtes.Jeg var meget heldig at få lejlighed med kort varsel meget hurtigt.
Så tak bolig portal for at i er til.
Med venlig hilsen
lis
Kære Lis,
Selv tak, vi er bestemt også glade for at kunne hjælpe dig med en bolig.
Med venlig hilsen
Katrine Ballarín