[REPLY]
Én af de sidste dage i juni kom vi forbi kroen og bad om et bord. Der var kun få gæster denne dag og det får én jo til at forvente gode siddepladser og hurtig servering. Og sådan gik det også. Portionerne var rigeligt store og godt varme. Min bøf var saftig indeni og så sprød på ydersiden at jeg troede den var grillet, hvilket den dog ikke var. Pommes fritterne smager af kartoffel og ikke af friture og en god mængde grøntsager udgør en velkommen forfriskning på en varm sommerdag. Servitricen var venlig og imødekommende og med til at gøre besøget til en behagelig oplevelse.
Jeg ville til enhver tid besøge Bork Kro igen, ikke mindst fordi 440 kroner for to voksne og et barn, inklusive 3 colaer og 1 øl forekommer rimeligt i forhold til kvaliteten. Skulle jeg efter næste besøg give kroen 5 stjerner, er det fordi jeg til denne tid forefinder et større udvalg af øl til maden og måske en smule mere hyggelig atmosfære i lokalerne. Det er også de eneste ting jeg kan sætte en finger på. Det er en glæde at se en velfungerede restaurant som ikke har givet op overfor konkurrence af charmeforladte fastfood-kæder!