We are hiring!

Besvarelse fra Brugtecomputere

[DATE]

[REPLY]

Brugtecomputere anmeldelser

Brugtecomputere Logo
Kunderne om Brugtecomputere : »Elendig service« »Dygtigt og serviceorienteret« »Elendig kundeservice« 7
Middel
6.1 af 10

7 kundeanmeldelser
Bedøm virksomhed
  • Anmeldelser (7)
Brugtecomputere
1

Elendig service

aldrig har jeg mødt så slap et personale der bare skubber bolden videre når der er solgt forkert produkt.

Men dog efter 3 dage mander personen sig op, og siger nu har han pludselig fundet frem til det rigtige og sender gerne uden omkostninger, men jeg havde ikke tid og købte en ny og produktet røg retur..

plus aldrig har jeg snakket med en der var så flabet.

Nu er den så gal med pengene retur. sendte pakken retur onsdag sidste uge og nu er det mandag og jeg har stadig ikke modtaget pengene. plus man skriver en mail til dem og de svare pludselig heller ikke fordi man har givet dårlig anmeldelse her inde. ja der kunne manden der ejer forretningen godt kontakte mig via mail da han havde læst denne anmeldelse.

Så Michael jeg venter stadig på mine penge retur tak.

Besvarelse fra Brugtecomputere

Hej Nikolaj

Jeg er helt med på at du har fået leveret en computer med forkert harddisk, som vi beklager.
Efterfølgende bliver du tilbudt en harddisk der er større end den du først havde bestilt som plaster på såret. Det takker du så nej til hvilket er helt fair. Grunden til at der går et par ekstra dage er at, den dag du henvender dig er jeg ikke på kontoret, efterfølgende bestiller jeg harddisken, og så var en af dagene en helligdag.

Angående at vores medarbejder skulle have opført sig flabet, så er der nok to sider af den sag han mener at du havde en ret aggressiv tone og var stærkt utilfreds og gav klart din mening til kende.

Mig bekendt så har vi svaret dig på alle dine henvendelser og kontaktet dig pr. Telefon. Den sidste mail vi sendte til dig har du undladt at svare på.

Din pakke er kommet til vores RMA afdeling mandag, den er tjekket i dag tirsdag og er ekspederet/krediteret.

Til din information, så skal man som netbutik returnere kundens penge ved brug af fortrydelsesretten, inden 30 dage ifølge forbrugerloven. I dit tilfælde gik der godt 2 hverdage.

Den korte opsummering på denne sag er at vi selvfølgelig beklager at din computer bliver leveret med en forkert harddisk, hvilket vi forsøgte at rette op på. Resten af forløbet har jeg svært ved at se hvad vi skulle gøre anderledes.

Med venlig hilsen

Michael Vedel
Brugtecomputere ApS


Brugtecomputere
5

Dygtigt og serviceorienteret

Når man bestiller 13 computere, med skærm, tastatur, mus og headphones - til levering i en lille flække på Grønland, så er der meget der kan gå galt.
Alt har klappet perfekt. Kun en enkelt lille ting gik galt, og den blev håndteret med konduite og professionalisme, så brugtecomputere.dk har fortjent de 5 stjerner jeg giver dem.
De får hermed mine bedste anbefalinger!


Brugtecomputere
2

Elendig kundeservice

Hej,

Hvis jeg skulle have skrevet en anmeldelse af brugte computere for et halvt år siden, ville den have set helt anderledes ud, da jeg i flere år har købt computere hos Brugtecomputere.dk's butik på Frederiksberg. 5 maskiner er det blevet til, og jeg har gennem årene anbefalet forretningen til både venner og familie der skulle anskaffe sig en bærbar computer. Derfor sniger jeg mig lige akurat op på to stjerner, fordi jeg trods alt har fået købt nogle gode computere.

Nu har jeg imidlertid oplevet en total mangel på kundeservice i forbindelse med et fejlkøb, så jeg har købt min sidste maskine hos Brugtecomputere, og i fremtiden vil jeg anbefale venner og familie at holde sig langt væk.

Situationen var den at jeg var blevet sendt i byen for at købe en bærbar til min kone, og naturligt nok valgte jeg at købe en ThinkPad i Brugtecomputere's butik. Da jeg er kommet ud af forretningen og ringer til min kone, fortæller hun mig at computeren altså skal have webcam indbygget - og at det er et absolut must. Jeg forsikrer hende om at det ikke er noget problem, da jeg er fuldt overbevist om at jeg da bare kan få mine penge tilbage - eller byttet maskinen til en med webcam. Jeg går derfor ind i forretningen ca. 5 minutter efter at jeg havde købt computeren, og forklarer situationen.

Jeg kan til min store overraskelse ikke få pengene tilbage, da de to ansatte forklarer at sådan noget skal godkendes af chefen, og at de jo ikke normalt tager computere retur, medmindre de er købt online. De kan dog ikke forestille sig at det vil være noget problem, da jeg jo slet ikke har taget computeren i brug. Jeg informerer den om at jeg skal på en uges ferie, men det er heller ikke noget problem, og jeg skal bare ringe når jeg kommer hjem. Jeg går derfra lidt ærgerlig over at jeg ikke kunne komme af med maskinen med det samme, men ok, det er jo ikke det store problem. Troede jeg da.

Jeg tager ikke computeren i brug i den næste uge, og efter ferien ringer jeg til forretningen igen. Chefen er der desværre ikke, men han kommer i morgen. Der kunne jeg dog heller ikke få fat på ham, og det blev begyndelsen på en længere farce, hvor jeg bliver ved med at ringe gennem mere end en måned, uden at kunne få afklaring på sagen. Hele tiden får jeg at vide, at chefen nok skal ringe tilbage, eller at jeg kan få fat på ham hvis jeg ringer om en time. Der går godt en halvanden måneds tid inden jeg rent faktisk får lov til at tale med chefen. Da havde jeg egentlig opgivet, men jeg øjnede en smule håb da det var "selveste chefen" jeg havde i røret - jo åbenbart den eneste der har bemyndigelse til at tage sig af en meget simpel sag som denne. Han foreslog så at jeg købte en væsentligt dyrere Toshiba med webcam, men det var jeg ikke interesseret i, så han ville se om han kunne fremskaffe en ThinkPad med webcam. Her flere måneder senere har jeg ikke hørt noget, og jeg gider heller ikke at have noget med Brugtecomputere at gøre mere, og computeren er endelig taget i brug.

Gang på gang fik jeg forklaret at de normalt ikke tager computere tilbage, når de ikke er købt online. Det virker på mig ufatteligt dumt, at de ikke vil gøre en undtagelse i en situation som denne.

Bare en lille advarsel til andre. Måske det er risikoen værd for nogen, men jeg skal i hvert falt ikke nyde noget. Helt principielt vil jeg heller ikke støtte en forretning der tilsyneladende er totalt ligeglad med sine kunder.

Bedste hilsner
Lars


Brugtecomputere
5

Handle med service

Fandt en computer på deres hjemmeside.
Købte den, men fik udleveret forkert vare.
Fik byttet efter nogle dage uden problemer.
Kan anbefales :-)
PS: Dygtige folk i butikken. De kan deres kram.


Brugtecomputere
5

Ganske udemærket handel.

Der var ingen problemer overhovedet


Brugtecomputere
5

Super hurtig handel med bærbar PC

Skulle bruge tre bæbare computere til konsulentarbejde.
Fandt en Lenovo Z61T til en rigtig fornuftig pris og tilmed med 1 års garanti.
Bestilte dem over nettet til afhentning og blev ringet op samme dag at de var klar til afhentning. Blev absolut positiv overrasket over standen og performance. Super produkt og god vejledning og service.


Brugtecomputere
5

Fin handel

Fin hjemmeside. bestilte en IBM Thinkpad til afhentning i deres butik på Jagtvej. De ringede dagen efter, at den var klar til afhentning. Brugte computere til en rigtig god pris. Kan klart anbefale deres IBM computere :)


fandt anmeldelsen nyttig. Enig?

Tak for din anmeldelse.

For at sikre at alle anmeldelser på Trustpilot kommer fra rigtige mennesker, bliver du nødt til at validere din e-mail inden din anmeldelse bliver lagt online.

Vi har sendt dig en e-mail med et link, som straks verificerer din e-mail.

Luk