[REPLY]
Vi tror at vores opgave som kristne og som kirke først og fremmest er at være centrum for Guds kærlighed. Gud elsker betingelsesløst.
Den kærlighed Gud elsker med, vil vi give videre og vi har formuleret fire områder vi tror det er vigtigt at have fokus på:
Gud: Vores åndelighed eller spiritualitet. Universets Gud vil gerne have en relation til os alle og det er den relation der er livsforvandlende og centrum for alt andet vi gør.
Os selv: Vores personlige vækst. Alt levende vokser og hele vores liv bør være en stadig personlig udvikling. Gud har en drøm for hver enkelt menneskes liv og har givet evner, talenter, erfaringer osv. som skal bruges på vejen mod den drøm. og i vores daglige vandring mod at blive mennesker der mere og mere afspejler det ideal Jesus har givet os.
Vores relationer i kirken: Kirken er en unik sammenslutning af mennesker der har mødt Gud og som derfor er blevet en slags familie, med en dimension som andre fællesskaber ikke har. Her findes en livsforvandlende kraft fra Gud som sætter os i stand til at bære hinandens glæder og sorger.
Dig: Hele verden. Det budskab Gud kommunikerede igennem Jesus er verdens bedste budskab og det fortjener at blive delt med alle mennesker. Vi tror at vi som kristne og som kirke skal dele det Gud har gjort for og i os med andre. Og det forsøger vi at gøre både med ord, med kærlighed i praksis og med en tro på Guds overnaturlige indgriben.