[REPLY]
Efter ny bolig i skulle jeg bestille internet.
Jeg kiggede på deres hjemmeside via min mobil og ringede derefter ind og bestilte det jeg ville ha. Efter en time sad jeg på en 20/20 forbindelse.. OG DET FUNKER!
Hurtigt og nemt og fornuftige priser..
Har haft dem i flere år nu og har kun roser tilovers for dem nu!
De havde en del "opstarts-vanskeligheder", som betød en del knas på linjen i starten(dog stadig bedre end TDC/Yousee)
De er hurtigere og billigere!
har aldrig oplevet ringere service, og der gik mere end 14 dage fra nettet gik ned, til det kom op og køre igen trods henvendelse flere gange.
Hej Max
Jeg er ked af at høre du har været uden din internet forbindelse i 14 dage.
Jeg vil derfor meget gerne undersøge dette nærmere, da det ikke er normalt der går 14 dage fra fejlmelding til løsning af problemstillingen.
I den sammenhæng har jeg dog brug for lidt yderligere informationer til at kunne finde dig i vores kundesystem.
Du må derfor meget gerne oplyse dit kundenummer eller sende en mail til vores kundeservice på kundeservice@comx.dk.
Herefter vil jeg undersøge sagen nærmere, og give et overblik på hvad der er sket netop i dette tilfælde, samt finde frem til en passende kompensation for perioden uden internet.
Med venlig hilsen
Patrick Johansen
Leder for ComX kundeservice
Have ComX for more than 5 years, and never had a problem, it was down for 2 day, we got the month and the month after for free :)
Ejerforeningen flyttede fra TDC til comX, og det har da kørt så nogenlunde. Internettet er nogenlunde stabilt omend langsomt, hvorimod TV-signalet er meget ringe. Det analoge signal er så uklart, at det ligner det signal jeg modtog på teleskopantenne i mit teenageværelse anno 1986, hvilket jeg har gjort opmærksom på overfor comX. Man har ikke forholdt sig til dette. I forb m omlægningen af TV2 til betalingskanal forsvinder samtlige digitalkanaler pludseligt, flere af DR signalerne kommer retur, men i en elendig kvalitet, hvor billedet hakker og får store blå og gule firkanter i billedet og lyden tilsvarende kører i 2 sekunder, holder pause i 1 sek, kører i 2 osv. Jeg henvender mig til comX som dog trods alt har den godhed at besvare min henvendelse. Selvom jeg betaler for kabel-TV, oplyses jeg om at jeg skal geninstallere de digitale signaler (hvorfor det, vides ikke) og under indstillingen skal man vælge "stue-antenne" og altså ikke "kabel-TV" som jo altså er det, jeg har?? Lige lidt hjælper det, hvilket jeg oplyser comX om, der så begynder på bortforklaringer om at kabel skal føres den ene og så den anden vej og hvis ikke det hjælper skal jeg have tekniker-besøg. Helt ærligt: Jeg bor i et nyt byggeri fra 2004 og har et 2 år gammelt TV, så skal det da ikke være nødvendigt at have en tekniker ud for at få digital kanal i kassen. I fairness-navn vil jeg forsøge at rode videre med kablerne omend jeg tvivler på, det gør nogen forskel og melde tilbage i herværende medie om situationen bedres. Kan dog for nuværende absolut IKKE anbefale at man opretter sig som kunde hos comX.
Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Hej Hans
Jeg er ked af at høre du har oplevet problemer med dit TV signal fra ComX.
Når jeg læser din kommentar igennem, så kunne det tyde på at der enten er fejl på det signal der kommer ind til din lejlighed eller i tilslutningen efter vores hovedstik i din bolig.
Derfor vil vi meget gerne tilbyde en tekniker som kan komme ud og undersøge dette nærmere.
I forhold til det digitale signal, så benytter vi den standard der hedder DVB-T, dette er på mange TV angivet som Luft eller antenne når man skal foretage en kanalsøgning. Hvor den anden mulighed er betegnet som Kabel, hvilket tilsvarer standarden DVB-C.
I forbindelse med at TV2 blev en betalingskanal og DR ændrede standard fra Mpeg2 til Mpeg4, blev der lavet en omlægning af vores TV kanaler, og her var det nødvendigt at genindlæse TV kanalerne for at modtage det korrekte signal.
Dette har derfor også været nødvendigt i dit tilfælde.
Når vi sender de digitale kanaler, så er det med flere kanaler lagt sammen på samme MUX, hvilket vil sige at flere kanaler sendes på samme frekvens via det digitale bånd, og derved vil det ikke være muligt for os at blokere en enkelt kanal eller MUX til en enkelt bruger. Det kunne derfor lyde til at der på dit TV har været problemer med indlæsningen af kanaler på denne specifikke frekvens, derfor kunne det være interessant at høre om du har manglet andre kanaler end TV2.
Alt i alt vil jeg dog klart anbefale dig at kontakte vores kundeservice, så der kan aftales tid til en tekniker, og vi kan sikre at signalstyrken til din bolig er korrekt.
Med venlig hilsen
Patrick Johansen
Leder for ComX kundeservice
Først og fremmest må jeg påpege at jeg er ny kunde, og min oplevelse kan skifte med tiden.
Men med en halv månedes tid som kunde har jeg haft yderst stabilt internet, jeg skal dog have tjekket op på min upload, da jeg tvivler på at den holder det lovede, jeg har prøvet mange tools, og aldrig ramt 60 eller over, som er garanteret, dog er jeg overbevidst om, såfremt jeg kan dokumentere dette, at de vil skrue op for min linie uden omkostninger.
Jeg har haft fat i kundeservice allerede, da mit navn var skrevet forkert, hvorfor dette blev rettet, det hele gik let og smertefrit.
Prisen er omegn 360kr/mdr for 60/60mbit, hvilket er utroligt, når kobber alternativet med grinaktig upload ville koste væsentligt mere..
Pt. kører min linie; 64/57mbit, hvorfor jeg naturligvis vil tage fat i udbyder for at få hevet min upload op, så snart jeg er helt sikker i min sag...
min Internetopkobling var væsentligt bedre før ComX købte vores tidligere Internetudbyder :/
Jeg er netop flyttet ind i en ejendom som er tilsluttet ComX's fibernetværk. Jeg går meget op i hastighed - også upload, da jeg fildeler en del og bruger videosamtaler meget. Derfor var det også indlysende at ComX skulle undersøges, selvom jeg aldrig har prøvet firmaet før. Tidligere havde jeg en 50/5 hos YouSee til 399 kroner om måneden, men hos ComX har jeg fået 60/60 til 349 kroner om måneden, så det er både billigere og langt bedre end jeg før har haft.
Aktivering var hurtig og nem og forbindelsen virker indtil videre til at være meget pålidelig og altid hurtig med minimale svartider.
Der er dog et enkelt men. Bestillingsprocessen på ComX.dk var helt fjollet. Man skulle downloade en PDF-formular, udskrive den, udfylde den, underskrive den og herefter sende/maile/faxe den til ComX. Det er ganske enkelt for hjernedødt i år 2011. Alle andre udbydere kan finde ud af at lave en webformular som folk kan udfylde, men ikke ComX. Det virker paradoksalt at den internetudbyder som har den bedste teknologi også anvender en gammeldags bestillingsprocess.
Anyway. Eftersom forbindelserne er lynhurtig, ventetiden på kundeservice er meget lav, prisen er attraktiv og oprettelsesprocessen kun tog nogle få dage, så er den tåbelige PDF-formular ikke nok til at hive ComX Internet ned fra 5 stjerner.
Det skal understreges at jeg hverken har prøvet deres telefoniprodukter eller tv-produkter endnu, så denne anmeldelse knytter sig alene til deres internetabonnement.
Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Bestilte Comx igen .. efter at have haft fullrate :(
Har 20/20 Mbit - Plus Fri telefoni (fastnet)
Havde allerede Nt boksen så det blev leveret og installeret inde for 3 dage :)
Har målt hastigheden og Henter tit filer med 2,5mbit i sek. :)
Generalt har comx også en god kundeservice :)
5/5 herfra ! :D
Har en 40/40mbit, har aldrig haft nedbrud, andet end 1 gang som de varslede på forhånd, super stabilt.
Jeg forstår ikke helt hvorfor en 10/10 forbindelse skal koste 200 kr/md når yousee har en 10/1 til samme pris. . men men her får man webtv på pc/ipad samt frit download af musik og gratis router og uploaden er jo ikke super vigtig for de fleste. Der er jo allerede lagt kabler ind, så tilbyd dog en 10 mbit til 100 kr så får i garanteret mange flere kunder. Mht bredbånds tv så mangler i viasat og det er lidt synd for det er ellers nogen udemærket priser i har.
Når man bestiller internet hos comx er prisen fx. på en 2/2 mbit 119 kr pr.mdr, men oveni det kommer der alt mulig andet udgifter ved siden af:
Servicegebyr: 22 kr.
Terrorlogningsgebyr: 6,75 kr.
PBSgebyr: 5,32 kr.
når man regner alt dette sammen så koster internet pr.mdr 153 kr. og ikke 119 kr.
Jeg bestiller den 5. september mit internet hos ComX, hvorefter de siger at de vil sende mig en kontrakt jeg skal underskrive og sende retur. Dette er på sin vis fint nok, og set fra deres synsvinkel, vil de nok gerne have min underskrift. Jeg skriver den under og skriver mine oplysninger på, og sender den retur et par dage efter.
Jeg modtager forbavsende hurtigt en SMS hvori der står at jeg nu er oprettet og jeg burde have internet og at de har sendt mig en email, hvori jeg kan læse mere.
Jeg tjekker min mail, men finder ud af at der intet er kommet, jeg må så logge på nettet via min telefon (da internettet ikke virker i lejligheden som først lovet), og finde ud af at ComX både har stavet mit navn og min email-adresse forkert, hvorfor jeg ikke har fået nogen mail.
Jeg ringer dagen efter (16/9) ind til ComX, og fortæller at en ordblind må have indtastet mine oplysninger, og de bliver hurtigt rettet af en flink dame.
Herfra begynder mit mareridt. Jeg bliver stillet om til teknisk support, da jeg fortæller at mit internet ikke virker. Her snakker jeg med Tim, der fortæller mig at det muligvis kan være mig der har en fejl på mit udstyr, og vi tjekker sammen alt mit udstyr igennem og finder at alt bør virke som det skal, og der slet ikke kommer net ud af stikket.
Tim foreslår at de sender en tekniker ud til mig, der skal tjekke om alt er som det skal være, men hvis de finder det er min fejl, må jeg betale et 'servicegebyr' på 600 kroner. Jeg siger at jeg gerne vil have at de sender en tekniker ud, og vi aftaler at Tim bestiller en tekniker til at komme ud til mig tirsdag den 20. september mellem 12-16. Jeg tager fri for arbejde for at være hjemme i hele dette tidsrum, og ringer til ComX kl 16.05 hvor Kenneth fortæller mig at der slet ikke er bestilt en service tekniker, og at man hos dem kun har registreret at jeg ville ringe tilbage (Man giver altså kunden skylden).
Jeg ringer nu ind igen til Kenneth der har lovet at ringe tilbage til mig med et svar, som fortæller at han ikke lige har fundet ud af noget, men blot har sendt problemet videre til en cheftekniker.
Den 21. september ringer jeg ind og finder ud af at chefteknikeren har svaret, men ingen har ringet til mig, og jeg ved derfor ikke at der slet ikke kan komme nogen tekniker ud til mig hele ugen, og jeg har nu bestilt en tid til på mandag, hvor jeg håber at en tekniker kan komme ud og fortælle mig at det er min egen fejl og jeg kan betale ComX, 600 kr. fordi jeg har været besværlig..
Øv hvor er jeg ærgerlig over at min beboerforening har aftale med ComX, for, for helvede en ussel service man yder overfor betalende kunder.
Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Har et problem med at jeg ikke får den korrekte opload / download hastighed, hverken på min pc. elller ps3. Men der er intet og gøre så længe. De kan se forbindelsen køre fint inden for deres system af... har ringet til dem 100 gange, & de påstår bare at det er mig der er idiot.. og at det er min Router der er sat forkert op. & som louise os skrev, Siger ComX det på en ret truende måde " VI KAN SAGTENS SENDE EN TEKNIKER UD TIL DIG. MEN HVIS FEJLER LIGGER HOS DIG KOSTER DET DIG 600 kr.-" &så er det at man ikke gider og gøre med ved den sag og miste 600 kr.- på at der en tekniker der kommer ud og siger alt fungere fint, Fat nu det ikke køre fint siger jeg bare. "Tag dog & Spil en kamp i fifa på min ps3 ComX og se problemet !"..
Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Hej Rasmus
Hvis man oplever problemer som beskrevet ovenstående med sin internet forbindelse, så anbefaler vi altid vores kunder at teste uden om deres router, såfremt man benytter en.
Årsagen til dette er at i langt største delen af tilfældene vil fejlen ligge ved routeren.
Derudover er det også en langt bedre fejlsøgning der kan laves når du fjerner routeren fra opsætningen.
Dette er ikke kun en fejlsøgnings procedure der benyttes i ComX, men er generel for markedet i Danmark.
Jeg kan se i den første fejlmelding den 19. august, har vores supporter noteret i vores sagssystem, at du får den korrekte hastighed og internet oplevelse igennem din PC, men at der kun opleves problemer når det er igennem din Playstation.
Den efterfølgende dag kontakter du igen vores support, og her er der registreret at samtalen igen har omhandlet det samme, og at der kun blev oplevet problemer med din Playstation.
Dette giver os en indikator af at problemstillingen ligger lokalt på din adresse, og formentlig ved din egen opsætning eller installation.
Siden den 20. august kan jeg ikke se vi har modtaget yderligere henvendelser fra dig.
I din anmeldelse kan jeg dog se at du angiver at din PC nu også skulle være berørt af denne problemstilling, hvilket så kan betyde at fejlen kan ligge flere steder.
I forhold til den konkrete problemstilling du oplever, så vil jeg som tidligere beskrevet anbefale dig at teste med din computer direkte til vores forbindelse.
Hvis hastigheden og stabiliteten ikke her lever op til det bestilte, så kan du fremsende et screenshot af en hastighedstest.
Hastighedstesten og vejledning til udførelsen af denne finder du på din selvbetjenings portal www.comxnet.dk
Som du er blevet oplyst af vores supportere, så har vi herfra ikke kunne konstatere fejl på forbindelsen på nuværende tidspunkt.
Det er ikke ens betydende med, at der ikke kan ligge en fejl på forbindelsen efter vores sidste måle punkt i switchporten du er tilsluttet.
Derfor vil næste skridt i en fejlsøgning være, at der sendes en tekniker ud på adressen til dig.
Her oplyser vores support fuldstændigt korrekt til dig, at der vil blive foretaget en fakturering på kr. 600 såfremt at fejlen viser sig at ligge på dit eget udstyr.
Hvis man selv er aktiv i fejlsøgningen og følger de anvisninger der bliver givet i vores kundeservice i forhold til fejlfinding, så vil risikoen for en tekniker regning være minimal.
Som beskrevet ovenstående så er routere oftest årsagen til disse fejl, og derfor forsøger vi selvfølgelig i så vidt omfang som overhoved muligt at få dette afklaret med kunden, fremfor at sende en tekniker ud på adresse med det samme.
Det tjener ingen parter at sende en tekniker ud på adressen for at konstatere at fejlen ligger på kundens eget udstyr, såfremt at dette kunne have været afklaret med test fra kundens side.
Såfremt man ikke ønsker at følge denne fejlfinding, så er det selvfølgelig muligt at få en tekniker ud på adressen, her må man så også være indstillet på den risiko der foreligger for en regning.
TV, Internet og Telefoni har virket uden problemer siden vi fik comx for ca 3 år siden.
Deres 100/100 Mbit forbindelse yder i følge speedtest.net 106/106 Mbit
Deres 250/250 ligger godt hos speedtest.net
http://www.speedtest.net/result/1707740252.png
Et screenshot fra når der hentes spil fra origin.
Jeg har ComX abonnement på Islandsbrygge, hvor det tidligere Bryggenet blev overtaget af ComX for nogen tid siden.
Der blev i høje toner lovet større stabilitet, men for os har det modsatte så absolut været tilfældet. mindst 4-5 gange på et halvt år har vor fastnettelefon været ramt af fejl, som har betydet ingen forbindelse i omkring 1 uge eller mere, før der blev sendt en teknikker. Lige pt. er det 2 uger siden vi mistede telefonforbindelse og den fungerer stadig ikke! Lige så slemt er det med internettet, der trods adskillige teknikkerbesøg fortsat falder ud med jævne mellemrum fra nogle få timer til adskillige dage af gangen.
ComX slår kvaliteten af deres support meget stort op på deres hjemmeside, men ventetider på en uge eller mere på teknikkerhjælp er realiteten for os. Det er ligeledes helt umuligt at få nogle klare datoer for hvornår de vil se på sagen ved nedbrud, hvilket er dybt frustrerende.
Jeg har nu i stedet bestilt internet og tlf. ved landets størst udbyder og glæder mig til at få ordentlig telefon og internet ligesom vor nabo, der ligeledes tog konsekvensen og droppede Bryggenet/ComX på grund af lignende problemer.
Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Hele oprettelsesproceduren var noget mudret. Fik opkrævninger på noget som var ukendt for mig.
I perioden har jeg fået et godt signal og et flot billede. Men ind i mellem dør lyden og jeg kan kun få den tilbage ved at hive el-stikket ud og lade den opdatere forefra. Noget irriterende.
Her hvor jeg skal afmelde er det næsten umuligt at finde en adresse at returnere udstyret til.....Og man skal huske at gemme æske og alt andet, ellers falder hammeren.
Venlig hilsen
Ole
Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Jeg gider egentlig ikke skrive så meget - stjernerne forklarer alt.
Fremtiden for internettet ville jeg trygt lade ComX håndtere!
60/60 mbit for 349,- kr/md.. Som kører som 70/70+ mbit
Altså selvfølgelig er jeg skuffet over ikke at kunne få de 250/250 som nogen lige nu nyder godt af fra comx.. Men så tænker man på de 90% af danmark (eller mere?) der stadig har kobber og pludselig er det hele kanon igen :D
Har nu haft Comx i små 4 år, og har kun meget rosende ord tilovers for firmaet.
Har en 60/60, der ofte er mere en 75/75 forbindelse, Ikke noget med "op til" shit. De levere det de lover.
Valgte for et lille år siden at skifte kabeltv delen, ud med deres IPTV, et valg jeg absolut ikke har fortrudt.
Og har der været nogen som helst problemer, er de blevet løst hurtigt og venligt. Jeg er ihvertfald blevet taget godt imod, når jeg har rettet henvendelse til virksomheden.
First off, så er comX og Comx-net jo det samme. Vi blir henvist til ComX-net hjemmesiden med vores kundenummer, men Comx.dk er altså firmaet så vidt jeg kan se, så vælger at skrive den dertil.
Jeg bor på Islands brygge, og alle her på bryggen er underlagt "Bryggenet" som leverer alt med tlf, internet og tv. De har så valgt YouSee som udbyder og for nyligt ComX som underudbyder.
Jeg har INGEN problemer haft med YouSee og deres service. Men ComX har KONSTANT travlt med at fortælle mig at det er min skyld, mit ansvar og ihveeeertfald IKKE deres fejl. Jeg har for nyligt brugt over 2 timer på at ringe til dom OG YouSee for at få løst et problem med mine tv-kanaler. Det viste sig at være et filter i kælderen or something, men teknikeren måtte nærmest TVINGES til at se seriøst på problemet, foruden at det var døden at få kundeservice til reelt at sende ham til at starte med.
Nu har vi så problemer med signalet til tvet igen igen.. Kanaler der hakker, mangler lyd/billede og hvad ved jeg. Men jeg gruer for at tage fat i ComX og deres mildest talt ubehagelige kundeservice.
Hvilken kundeservice har også 2-3 forskellige numre med forskellige intro-guides??
Derudover har jeg haft problemer med noget "ekstra kundenummer" eller hvad ved jeg. MYSTISK problem gjorde ihvertfald at jeg fik regninger jeg IKKE burde have. Jeg har bedt om udredning og bedt om det igenog bedt om det igen, uden held. De har sendt mig et sølle papir hvor der står at "problemet er løst" men hva hjælper det??!!
De sendte mig tilmed sms hvor der stod JEG skulle ringe DEM op for at høre mere om problemet før da. Under al kritik!
Kundeservice der siger "det er jeg ikke interesseret i at høre" til mig 14 gange i løbet af en samtale hvor jeg forsøger at fejlmelde og GANG PÅ GANG PÅ GANG har jeg fået modstridende oplysninger eller bare stødt mod en mur hos dem.
Mystiske gebyrer på min regning, som jeg ikke aner hvad er til for og internet der ikke understøtter en router. Som jeg har skiftet 3 gange nu!! Selv den digitale boks fra yousee skal bruge internet, men er både kæresten og jeg på nettet, så går det ned og hakker i tv-signalet.
problemer problemer og atter problemer.
Det eneste gode ved dem, er at internettet er hurtigt, når det ELLERS VIRKER!!
Kan på INGEN måde anbefale den afdeling der står for vores herude på Bryggen ihvertfald. Men ak.. pt, kan vi desværre ikke få andet.
Kasparrow og Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Jeg har nu haft Comx i over et år og jeg er super tilfreds
Jeg har 60/60mbit og den hastighed har jeg, så der er ikke noget at sætte en finger på, så det er skønt man kan have en høj internet hastighed.
Kunne godt tænke mig at man kunne få kabel-tv hvor man selv kunne bestemme hvad tv kanaler man ville have, men jeg ved det ikke er noget Comx kan gøre noget ved så det er bare et ønske, håber så bare de er klar til det når det engang kommer.
Comx er plagsomt opfindsomme med at kræve gebyrer for det ene og det andet. Både et servicegebyr, et PBS-gebyr og noget så enestående kreativt som et terrorlogningsgebyr løber på regningen og fremgår kun langt nede, når man læser deres hjemmeside. Det ville være mere fair overfor kunderne kun at oplyse én pris fremfor at præsentere kunden for et regnestykke.
Det går heller ikke så godt med at oprette kabel-tvabonnementer. Seks uger efter at havde fået aktiveret mit kabel-tvsignal blev det lukket uden varsel. Comx' tekniske support kunne over telefonen ikke forklare fejlen og efter en uges ventetid kom en tekniker forbi, der kunne forklare, at signalet var lukket fordi lejlighedens tidligere beboer havde sagt sit abonnement op! Sig mig, sover I inde i Comx og lukker for signalet i blinde?
Høj hastighed (i begge retninger!) og masser af TV-kanaler til den pris alle andre også burde tage!
Jeg er ked af at flytte væk fra dem!
Nu bor jeg desværre i et nyt område, hvor jeg DESVÆRRE er tvunget til at bruge YouSee. Men Com X er det hidtil bedste internet firma jeg har brugt, og det siger rigtig meget. Jeg er tidligere bruger af forskellige udbydere, TDC, YouSee, Stofa, og et par andre ikke så kendte. Com X er billigere, mere stabil, har god service, og gode "up" tider. Havde ALDRIG problemer med dem, og savner deres service. Ligenu prøver jeg at overbevise min boligforening om at skifte til Com X, som giver 3 gange mere internet til de samme priser som youSee.
eksempel?
30/3 mbit - YouSee - 349 pr måned
60/60 mbit - ComX - 349 pr måned
De fleste bruger dog 12 eller 20 mbit forbindelsen hos youSee, som ikke giver mere in 1-2 mbit i upload. Det er jo for ringe at man skal vente 20 minutter på en side at loade..
ComX jeg savner dig sku, og så snart jeg flytter er du min udbyder igen! That's a promise !
Jeg har altid fået god service hos Comx. Forleden satte din min hastighed op til 100/100 Mbit. Prisen er den samme som for 60/60 = 599 kr. Jeg har teste det op mod forskellige severs og de holder hvad de lover.
Vi har i flere år benyttet Comx til telefon, tv og internet. I forbindelse med det nye tv signal efteråret 2009, købte vi et nyt tv så vi kunne få fordele af de nye digitale kanaler.
Men, lyden forsvinder periodisk på de digitale kanaler. Efter en del tovtrækkeri med Comx, som i øvrigt gav alle andre skylden for den dårlige lyd, lykkedes det efter 4-5 mdr at få Comx til at sende en tekniker til et forudbestilt fast tidspunkt. De ville selvfølgelig gerne at jeg brugte en halv fridag på at vente på deres tekniker.
Dukkede teknikeren op? Selvfølgelig gjorde han ikke det!
Comx kender ikke begrebet "service". De levere et tilsyneladende godt produkt, men sker der fejl må du selv ordne det!
Og det gør vi så. Comx får en opsigelse fra 244 husstande inden så længe!
Rasmus Andersen og Carsten Madsen fandt anmeldelsen nyttig
Som ansvarlig for ComX kundeservice kan jeg informere om, at dette absolut ikke er normal procedure.
Derfor vil jeg meget gerne se nærmere på din pågældende sag, så vi kan se hvad der er gået galt i dette tilfælde.
Du skal derfor være velkommen til at kontakte mig Patrick Johansen igennem vores kundeservice på 70 22 22 29
Jeg er netop flyttet til en ny adresse, hvor der er indlagt fiber/kabel-tv fra ComX. Jeg har ingen interesse i fiberdelen, men da jeg selvfølgelig skal have en TV-løsning havde jeg valget imellem Comx og Boxer TV.
ComX er billigere, mere fleksibelt og har et bedre kanaludbud i forhold til mine behov, hvorfor jeg valgte at bestille hos dem. Desværre kan man jf. deres betingelser ikke bestille et abonnement forud for at man har flyttet sin folkeregisteradresse til den kommende leveringsadresse.
Derfor havde jeg først mulighed for at bestille ComX i forbindelse med, at jeg flyttede ind på adressen. Der er nu 2½ ugers leveringstid på ganske normalt Kabel-TV (jeg er bekendt med at teknikeren skal forbinde kablerne i fordeleren), hvilket jeg synes er lang tid - specielt når man ikke kan bestille i forvejen.
Ved kontakt til deres Kundeservice, fik jeg besked på, at såfremt jeg ønskede ordren fremskyndet, ville det koste ml. 3500 & 4500 kroner, hvilket mildest talt er halvpebret.
Havde der været tale om et mere homogent produkt ala. bredbånd, havde jeg annulleret min ordre med det samme.
Jeg har haft fornøjelsen af at være kunde hos COMX i lidt over et år. Jeg har i en periode haft 25MBIT internet, og har målt den aktuelle hastighed til at være 25.3MBIT ned og 26MBIT op.
I forbindelse med flytning og ændring af hastighed har et opkald over telefonen været nok - og jeg har hver gang fået en kvittering på det aftalte via email indenfor en time.
Har en 6/6 Mbit/sek. forbindelse gennem ejerforeningen. Kørte lige IT-Borgerens hastighedsmåling kl. 16:20: Den målte 6.5/6.5 Mbit/sek. Så produktet er i orden.
Snakkede med kundeservice ved oprettelse - kort ventetid og venligt personale.
Det eneste problem jeg ser er deres afhængighed af e-mail/opringninger ved fx hastighedsskift og så deres registrering af enheders MAC-adresser. Det sidste er lidt irriterende at skulle gøre når nu fx TDC blot har dynamiske adresse til ens enheder.
Men kan anbefales.