[REPLY]
Jeg brugte over 30 minutter på at besvare et langt spørgeskema om bl.a. Nordea, hvor jeg så 3 reklamer og flere trykte reklamer, derefter kom der nogle demografiske spørgsmål, som så smed mig ud af undersøgelsen! Så jeg fik ikke noget for besvarelsen, derfor kan jeg bestemt ikke anbefale nogen at besvare disse spørgeskemaer, jeg kontaktede dem men til ingen verdens nytte.
Sammenlignet med andre spørgeskemaudbydere, er premierne forsvindende små. Det tager alt for lang tid og tjene point op, og de har reklameret med, at man kan få op til 50 kr per spørgeskema - har jeg aldrig oplevet i mine år som medlem. Jeg synes tit der er fejl i spørgeskemaerne, hvor man ikke passer i målgruppen, eller ikke bliver belønnet - det er for ringe, og man burde kunne sortere respondenter fra, på baggrund af de oplysninger de har vist på deres profil.
Jeg har taget konsekvensen og meldt mig ud, det er spild af tid, og hjemmesider som survee, 24timer panelet, gratis ting panelet o.l. belønner ens tid meget bedre.
Har optjent 430 kr hos Danske Meninger. Finder så et PS3 spil jeg gerne vil købe på CDON.com til 299,- så vil derfor så bestille 3 gavekort. Disse gavekort viser sig så at være rabatkoder, og disse kan man kun bruge 1 af pr. køb hos cdon. Så nu skal jeg selv ud og betale 200,- kr. ved siden af, og stadig have 2 gavekort tilbage bagefter. Dette får man ikke at vide når man bestiller gavekortene. Jeg har skrevet til dem og brokket mig, og Isabel har også svaret mig, men det gør hun nu ikke mere, så nu satser de nok på at jeg giver op (hvilket jeg egentlig også har nu efter 2 måneders venten). Så lad være med at bruge tid på disse spørgeskemaer, det er for dårlige præmier i forhold til tiden.
Jeg får først EFTER, at jeg har brugt masser af tid og svaret nøje på alle spørgsmålene, at vide at undersøgelsen er lukket og at man allerede har fået det tilstrækkelige antal svar. Jeg udfyldte hele undersøgelsen, men fik ingen belønning. Det virker som bevidst snyd.
Desuden, de sidste par gange er der sket mærkelige tekniske "fejl", efter at jeg har svaret på undersøgelserne, hvilket har gjort at jeg ikke har fået belønningerne. Er det sådan, at når den interviewede begynder at nærme sig målet 100 kr. som er det mindste beløb for gavekortene, at der pludseligt sker mærkelige fejl... at det mål ikke kan opnås?
Jeg har ikke modtaget mit gavekort. bestilt 8 dec 2010.Det er umulige at klage til dem. De svare ikke på mail og der er intet tlf nr. Jeg har dog tidligere modtaget 2 gavekort uden problemer
ALT for mange problemer med denne virksomhed. For lave betalinger, for langsomme forsendelser og besvarelser. Mange får slet ikke deres checks. Virker som fup og svindel det hele med udenlandsk adresse og ubemandet mail. Hold jer væk fra denne virksomhed.
Jeg syntes at det er enormt underlige spørgsmål at virksomheden stiller. De spørgsmål kan give web ejeren en ide om hvor rige folk er, hvor tit folk er hjemme og hvilken værdi fulde ting man har i hjemmet.
Jeg er sikker på at disse typer af besvarelser ville gør arbejdet for indbrudstyv lettere.
PAS PÅ MED DENNE VIRKSOMHED. DE BRUGER JERES INFORMATIONER IMOD JER.
Jeg har været medlem i ca. 1½ år af danske meninger og jeg har tjent 200 kr.
det ene gavekort var næsten 1½ måned om at blive leveret, så de har ikke fart på.
Jeg modtager ikke særligt ofte spørgeskemaer fra danske meninger og af dem jeg modtager er der mange hvor jeg ikke passer ind i målgruppen.
3 stjerner kan det max blive til
Jeg bestilte den 13.02.2010 2 stk. gavekort til Gad a 100 kr.. Disse har jeg endnu ikke modtaget. Nu er der så gået over 2 måneder siden!
Jeg har siden rykket flere gange for disse gavekort. Hver gang (og det er nu over en periode på flere uger) har jeg fået samme autogenererede svar:
"Kære Danske Meninger medlem,
Vi oplever for øjeblikket tekniske problemer med vores web server. På grund af dette kan det gå lidt längre tid før vi svarer dig. Vi beklager dette.
Vi vil hjælpe dig så snart som mulig!"
Jeg har været inde på deres hjemmeside, men der er der intet telefonnummer, man kan kontakte dem på.
Gad vide, om det bare er et "fup- & svindel-firma", der lokker en masse oplysninger ud af folk, og så ikke vil honorere dem som aftalt bagefter?
Jeg fik mit gavekort 15 dage efter bestillingen. Servicen er ikke den hurtigste, men før eller siden får man svar. undersøgelserne er lønnet på den måde at du får 1kr. pr. minut altså hvis de skriver at undersøgelsen kommer til at vare 5 minutter, får du 5 kr. Siden kan helt klart anbefales, og er ikke fup!
Danske Meninger betaler ikke som de lover. Nu har jeg snart ventet 2 måneder på det gavekort jeg blev lovet og enhver henvendelse til deres kundeservice er forblevet ubesvaret.
Man får lov at bruge masser af tid på deres spørgeskemaer, men får ikke en krone som de eller lover!
Fup og Fiduser.
Lover penge for at deltage i markedsanalyser, men når man har brugt tid på at besvare en alenlang undersøgelse, får man at vide, at man ikke tilhøre målgruppen og dermed ingen betaling får. Sådan har det været hver gang ved de 7-8 undersøgelser jeg har deltaget i.