[REPLY]
Kæresten og jeg havde, igennem Downtown, købt et værdibevis til en såkaldt "take away weekendboks" fra Det franske hjørne, til 249 kr (påstået oprindelig pris: 519 kr). Ordlyden i tilbuddet, gav os et indtryk af at boksen ville indeholde morgenmad og aftensmad for to personer i tre dage.
Det hele var desværre en skuffelse! For det første manglede der flere ting i boksen ved ankomsten (bla. noget brød og noget kød, som var beskrevet som en del af tilbuddet), for det andet har min kæreste forsøgt at ringe til dem flere gange for at gøre opmærksom på dette. Hver gang får han fat i en medarbejder som ikke forstår særlig godt dansk og han bliver lovet at chefen ringer tilbage - men det skete først to dage efter vores første henvendelse, og vi har fortsat ikke fået de varer vi mangler. Desuden er den del af maden vi fik, slet ikke nok til to personer i en hel weekend og kvaliteten af maden er helt i bund. Maden er slet ikke den billige pris værd. Jeg vil bestemt IKKE anbefale det franske hjørne til nogen. Dårlig service og dårlig mad. De lover noget som de desværre ikke magter at overholde.