[REPLY]
Der kan ikke komme noget godt ud af DSB, den eneste løsning er at nedlægge firmaet eller sælge det.
Jeg vil aldrig nogensinde i mit liv få tiltro til dem igen.
Hvordan kan man tillade sig at fjerne en masse togsæt så pendlerne må stå på hele vejen og samtidig lave reklamer i tv'et hvor man anbefaler at rejse på 1. hvor der altid er plads.
Har netop skrevet flg. til DSB Kundeservice (efter med megen møje og besvær at have opstøvet en email-adresse der kunne bruges) :
Til DSB Kundeservice,
Jeg ønsker hermed at indgive en klage over den rejse vi foretog med DSB 29/3 fra Odense til Berlin.
Jeg og min familie, ialt 2 voksne og 2 børn på hhv. 4 og 1 år havde 29/3 en mildest talt uheldig og skrækkelig oplevelse, da vi tog med InterCityExpress-toget fra Fredericia med retning mod Berlin - en rejse vi havde bestilt god tid i forvejen, fordi vi gerne ville give vores børn en god rejseoplevelse med toget - og ikke skulle skifte tog eller tilbringe lange ventetider i en lufthavn på vores rejse.
Det første der sker er at togføreren påtaler, at vi har en barnevogn og en klapvogn med toget - hvilket forlængst er blevet arrangeret med DSB da vi købte rejsen, hvorfor vi havde pladsbillet til barnevognen på strækningen Odense-Fredericia t/r. I toget til Berlin var det ikke muligt at bestille plads, men vi fik at vide, at vi gerne måtte medtage dem. Begge kan klappes fuldstændigt sammen, hvilket vi var igang med at foretage, da togføreren påtaler medbringelsen. Men idet medbringelsen af barnevognen er en klar forudsætning for at vi valgte at tage toget, forekommer det besynderligt, at dette skal påtales idet vi stiger ind i toget.
Vi kommer imidlertid efter dette godt afsted fra Fredericia, men efter kort tid tager rejsen en uventet drejning.
I nærheden af Vamdrup får vi at vide, at toget må holde stille og ikke kan køre videre, fordi der længere syd på strækningen har været en påkørsel - formodentlig af en person, men de nærmere omstændigheder kendes ikke.
Vi får at vide, at vi sandsynligvis skal videre med bus - selvom vi (vi og de passagerer vi talte med i nærheden) alle foretrak at afvente en normaldrift i toget, så vi fortsat (med nogen forsinkelse) kunne få den rejse til Berlin uden skift, som vi har bestilt og betalt, og for at undgå besvær med at skulle have bagage og barnevogn m.v. ud og ind af tog og busser, bl.a. af hensyn til vores børns rejseoplevelse.
Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at skaffe busser, tilsyneladende - hvorfor toget holder stille i adskillige timer - inden der så kommer noget information om, at politiet nu har afspærret strækningen og afsøger denne med hunde, hvorfor vi alligevel skal med nogle busser videre. Vi får endvidere oplyst, at der slet ikke længere er nogen lokofører på toget - denne har angiveligt forladt toget, fordi han/hun er blevet sat til at køre et andet tog!
Vi tager indtil videre situationen med ro og oprejst pande, pakker roligt sammen og får børn og barnevogn m.v. ud af toget for at stige ind i de busser, der skulle kommer.
Der ankommer nogle busser, som fyldes til bristepunktet med passagerer fra toget, og som skal køre os til Vojens - hvilket tager vel mindst en halv times tid, hvis ikke længere. Vores børn er allerede nu temmelig trætte - den ældste falder i søvn på sit sæde kort inden bussen kommer til Vojens, hvor hun må vækkes, da vi skal af, angiveligt fordi vi herfra skal videre med et tog sydpå. Angiveligt, fordi det er så sparsomt med information, og fordi der ingen DSB-medarbejder er med de busser vi transporteres med, der kan fortælle noget om hvad de har tænkt sig.
Den næste oplevelse tager for alvor kegler, da vi får forlydender om, at togdriften nu er "normaliseret" hvilket vi ved selvsyn kan konstatere, da der holder et IC3-tog, der - netop idet vi myldrer ind på perronen - kører i sydgående retning, tilsyneladende uden efterretninger om, at dette tog muligvis (vi ved det ikke) skuile have haft passagerer med fra InterCity Express toget. Under alle omstændigheder uhyre frustrerende at stå i Vojens på det tidspunkt, hvor vi ellers ville have været i Berlin, under andre omstændigheder. Ventetiden på perronen i Vojens er kold for os alle - men der kommer ikke noget tog der skal køre os sydpå. Damen i kiosken overrendes af mennesker, der vil vide noget, men hun kan blot henvise til 70 13 14 15, som jeg og flere andre forsøger at ringe til. Efter temmelig megen vente-musik og efter at have trykket sig igennem adskillige "brugervenlige" telefonmenuer, og efter at have talt med to medarbejdere fra DSB, hvoraf den ene ikke vidste noget, andet end at togdriften nu var "normaliseret" (hvad det så skulle hjælpe?), og en anden, som ikke kunne hjælpe, men derimod kunne fortælle at han ikke kunne stille os videre til de der kunne hjælpe os, fordi de var netop i dette øjeblik (sådan fremgik det af samtalen) var ved at blive fyret...! - Der står vel omkring et par hundrede mennesker på Vojens station og fryser, fordi de er blevet dumpet der af nogle busser som DSB har bestilt, og netop i det øjeblik vælger DSB at fyre udlandsdivisionen...
Jeg afslutter samtalen med DSB - flere andre har haft bedre held end jeg, og det forlyder at der nu igen vil komme nogle busser, som denne gang skal køre os til Flensburg, hvorfra vi da vil kunne tage et tog videre til Hamburg og herfra til Berlin.
Busturen til Flensburg forløber omtrent som turen fra Vamdrup til Vojens - dog er den længere, og idet bussen er en turistbus og ikke en rutebil, må barnevogn m.v. skilles helt ad og pakkes ned i bussens bagagerum - sammen med de mange andre barnevogne m.v. der skal med. Undervejs er der forlydender om, at der måske slet ikke var nogen personpåkørsel - men en påkørsel af en fugl - og at dette skulle være årsagen til, at politiet afspærrede strækningen og ikke kunne finde den påkørte person.
Modtagelsen af DB i Flensburg er eksemplarisk - der er en meget venlig DB medarbejder der afventer de danske passagerer fra bussen og sørger for at bringe os alle helt hen til den rigtige perron og elevator. Man tænker uvægerligt - tænk, hvilken forskel det ville have gjort, om der havde været en DSB medarbejder med busser m.v. der på lignende vis havde kunnet guide og give ordentlig information. Men det skal senere vise sig, at DB ikke har noget at lade DSB høre, når alt kommer til alt.
Allerede i Hamburg - hvor der ingen information er udover den man selv kan opsøge i en informationsskranke - lykkes det at blive yderligere forsinket for os og de øvrige familier med barnevogne og små børn, der nu er blevet til en gruppe der følges ad. Det sker idet toget der afgår fra Hamburg mod Berlin nægter at tage os med, hvorfor vi må se på at toget ruller afsted foran snuden på os - og nu må vente yderligere på den næste forbindelse til Berlin, hvilket betyder at vi først er i Berlin omkring kl 21 onsdag aften.
Nu skulle man måske tro, at man ikke kan opleve flere uheldige oplevelser på sådan en togrejse. Men det er ikke tilfældet.
Da vi skal afrejse en lille uge senere fra Berlin med kurs mod Danmark viser det sig - informationerne kommer først, idet toget kommer ind til Berlin Hbhf. - at adskillige vogne, herunder de vogne, hvori vi havde bestilt plads, ganske enkelt ikke er tilkoblet toget, fordi de er "kaput". Disse vil først blive tilkoblet i Hamburg, viser det sig.
Igen er informationerne yderst mangelfulde. Resultatet er et tumultagtigt kaos på perronen og i de vogne der er på toget - 100 mennesker der forsøger at klemme sig ind i de samme togvogne, fordi de vogne de ellers skulle befinde sig i, ikke findes på toget. Vi rejser vel at mærke stadig med to små børn, og må tilbringe rejsen fra Berlin til Hamburg dels stående og siddende i en mellemgang i toget, og må finde os i at blive forulempet af andre passagerer, der nægter at trække længere ind i togvognen, hvilket forhindrer os og andre passager i at komme videre ind i toget. Ikke en undskyldning eller nogen form for kompensation eller plaster på såret gives der af DB i den forbindelse. Vi føler os faktisk godt gammeldags røvrendt. Det er efter mine begreber helt utænkeligt at DB ikke har haft informationer om de manglende vogne, som kunne have nået os på et langt tidligere tidspunkt. Vi har trods alt ventet på hovedbanegården i adskillige timer på vores tog, og en lille smule information på tavler eller fra en medarbejder ville have gjort underværker, for ikke at tale om, at det kunne have fået en langt højere prioritering at skaffe de nødvendige vogne.
Rejsen videre fra Hamburg til Fredericia forløber nogenlunde planmæssigt, bortset fra at toget her forsinkes så meget, at det ikke kan lade sig gøre for os at opnå forbindelse med det tog videre til Odense, som vi har pladsbilletter til. En mindre detalje - men måske virker det ikke specielt fremsynet at give os et "vindue" på så få minutter i Fredericia til at skifte tog, at der skal kun en mindre forsinkelse til, tilsyneladende, for at forbindelsen ikke kan opnås.
Jeg er desværre nødt til at sige, at vi efter denne rejseoplevelse vægrer os ved at vælge toget som rejseform næste gang vi skal ud at rejse med vores børn. Ikke pga. de opståede forsinkelser, men pga. den kluntede håndtering af situationerne - på både dansk og tysk side - af de uventede situationer, som skaber unødig usikkerhed, ekstra ventetid og stress.
Vi klager ikke over forsinkelsen af vores udrejse - vores rejse blev på lidt over 12 timer mod de forventede ca. 5 timer. Vi klager ikke over den uventede, opståede situation som vi var så uheldige at blive fanget i, som følge af en mulig personpåkørsel, hvilket i bekræftende fald er en dybt ubehagelig og sørgelig hændelse for alle involverede.
Vi klager over det, som vi har oplevet som en kluntet og usikker håndtering af situationen af DSB (og til dels DB), fravær af personale og service og af ordentlig information - og slet ingen som helst hensyntagen til at man som familie rejser med små børn, eller kompensation for, at man under ingen omstændigheder får et produkt der ligner det man har købt (en rejse uden skift og fravær af alt det besvær det indebærer). Vi klager også over, at forsinkelsen blev unødigt lang, pga den kluntede håndtering og dårlige information eller fravær af information og koordinering internt i DSB. Allerede da de første busser havde kørt os til Vojens fik vi via 70 13 14 15 at vide, at togdriften var "normaliseret" - og kunne til vores store frustration se tog køre sydpå - uden selv at kunne få lov til at køre med det tog vi havde købt billet til. DSB kunne have valgt at holde toget (og lokoføreren!) på strækningen og lade det køre videre til Berlin med den forsinkelse der nu engang var opstået - og på den måde undgå den umådeligt anstrengende - for os og vores børn, og for de øvrige rejsende, herunder mange andre familier med små børn - videre forsinkelse af vores rejse, herunder efterfølgende mange skift.
Vi klager også over, at vi på vores hjemrejse ej heller har fået det produkt vi har betalt for, denne gang uden nogen påviselig karakter af "force majeure", som den formodede påkørsel på vores udrejse efter alt at dømme kan kategoriseres som.
Venlige hilsener,
Morten Blaabjerg
Vedhæftet indscannet kopi af vores togbilletter samt faktura fra DSB.
Denne henvendelse er samtidig med indsendelsen til DSB publiceret online på undertegnedes blog samt på TrustPilot.
PS. Vedr. den anvendte email-adresse : Jeg ønsker ikke at benytte diverse tilbudte online-formularer til at kontakte DSB, da det fratager mig muligheden for at beholde en kopi af min email. Jeg finder det ærligt talt ikke en rimelig brugeroplevelse af organisationens webside, at man skal have oplevelsen af at blive trukket rundt ved næsen, fordi man vil sende organisationen en email. Jeg vil opfordre jer til at finde en simpel og brugervenlig måde at anvende email i organisationen på, dvs. ganske enkelt publicere de relevante email-adresser, hvor det er muligt at finde dem. Hvis alle andre kan, hvorfor skulle DSB så ikke også kunne?
Joakim Gramkow Brader og Yassin Khedri fandt anmeldelsen nyttig
Jeg har indtryk af, at togene sjældent bliver rengjort. Der er støv og skrald under alle sæder! Og det er fuldkommen latterlig, at man har fjernet plastikposerne der plejer at hænge ved siden af alle sæder.
- Det er helt sikkert et sparetrick! Så skal der nemlig fære personale til at tømme alle affaldsposerne.
uddelegere tog driften
kan ikke sige andet
i japan er 5 min for sent meget for sent VI BOR I DK
alt over 10 min for sent skulle være gratis
kom ind i kampen :)
Man får hurtigt et overblik over rejsen og prisen. Nem at navigere rundt i.
Jeg synes for det første, at hjemmesiden mangler bedre brugerflade. En anden ting jeg efterhånden er ved at blive godt gal i rødbeden over er, at man, når man bestiller en billet via hjemmesiden, ikke kan fra- og tilvælge familiekupeen, så man Kan undgå larm og tuderi fra et væld af unger. Nu sidder jeg her endnu engang, men heldigvis er det et nattog. Jeg savner et overblik, som man f.eks. Kan få, når man bestiller en biograf billet på nettet. Det må kunne gøres bedre.
Lille Tina Altmann fandt anmeldelsen nyttig
Jeg bruger altid offentlig transport, deriblandt DSB. Jeg synes at priserne er ALT for dyre taget i betragning hvor ofte deres toge er forsinkede, for fyldte, for gamle og hvor sure deres kontrollører kan være! ØV. Jeg besøger ofte min Farmor der bor i Holbæk, og stiger på toget i København. Har ALDRIG prøvet et tog der rent faktisk er kommet til tiden, men alligevel betaler man over 100 kr for at komme med.
Mads Dakdak og Lille Tina Altmann fandt anmeldelsen nyttig
De vinder ingen pris for design, som er lidt kedeligt. Til gengæld er siden super nem at finde rundt på, det er enkelt og ligetil.
Jeg startede ud som pendler mellem Aalborg og Randers for lidt over en måned siden, hvor jeg tidligere har anvendt bilen. Men for at prøve noget nyt investerede jeg i et pendlerkort!
Det har kørt overraskende godt! Jeg har siddet og slappet af frem og tilbage. Jeg har fået mere overskud i hverdagen!
Toget har kun været forsinket en enkelt gang pga. en personpåkørsel, hvilket man jo ikke kan klantre DSB for!
Man kan ikke bestille billetter til alle strækninger. Og det må kunne gøres bedre med af den legitimation man skal have frem når billetten skal tjekkes.
Lille Tina Altmann fandt anmeldelsen nyttig
Det er træls, at man ikke kan søge på DSBs forskellige billettyper og så se hvornår disse er til rådighed! Det er temmelig besværligt at finde orange billetter, da man ikke kan søge på dem, og så få en oversigt over billetter til rådighed. man kan kun søge på afrejse tidspunkt, g så håbe at der er en billet i det tidsrum. Det er bare træls, når man ikke er afhængelig af et bestemt afrejsetidspunkt, men hellere gerne vil spare nogle penge!
Lille Tina Altmann fandt anmeldelsen nyttig
Igennem flere år har jeg måttet sande, at DSB er en meget useriøs virksomhed som er ligeglad med deres kunder.
DSB bruger 40 år gamle toge som er så ubehagelige at køre i, at det er svært at forstå i dagens Danmark. Ikke nok med dette, så forurener de usandsynligt meget, og luften i og udenfor dem er meget forurenet. Ydermere aflyses afgange ofte fordi togene ikke kan køre. Og når de kan, er der om vinteren ofte ingen varme.
Afgange er utrolig ofte forsinkede, og dette skyldes i mange tilfælde useriøse togførere eller kontrolører som ikke kan køre til tiden, eller tog der ikke kan køre. Derudover er en stor årsag til forsinkelser DSBs manglende prioritet af alt nord for Aarhus. Jeg har gang på gang oplevet at måtte vente 15 minutter på et krydsende tog for at køre 5 minutter og nå en forbindelse. Grunden til dette skal findes i, at det andet tog er et IC eller ICL tog, hvilket har høj prioritet for DSB. Dog har disse afgange planlagte ophold ved større stationer, hvorfor en forsinkelse på få minutter hurtigt kan indhentes, i stedet for at mange passagerer i et regionaltog misser deres forbindelse.
Når togene er forsinkede, er DSB ligeglade, og beklager ikke i 90% af tilfældene. Dette er virkelig useriøst. Nogle afgange har i de sidste par år været forsinkede i ca. 25% af tilfældende hvor jeg har benyttet dem.
Derudover er det utrolig dyrt i forhold til den usandsynlige dårlige service man får med forældede togsæt, forsinkelser og aflysninger. At rejse med DSB er intet mindre end et mareridt.
Jeg har mistet al min respekt for DSB, og medmindre de virkelig tager deres kunder seriøst, så vil denne respekt aldrig komme tilbage. Desværre er der ikke mange alternativer til DSB, og dette nyder DSB virkelig godt af, og må uden tvivl være årsagen til, at de ikke arbejder for at forbedre deres produkt.
Undgå for alt i verden at rejse med DSB!
Lille Tina Altmann fandt anmeldelsen nyttig
jeg har nu rejst med DSB et par gange, og det er gået smertefrit alle gange, undtagen en hvor toget var forsinket 20 minutter, ellers har jeg kun haft gode oplevelser med togene.
Ved godt mange klager over tog der ikke kommer til tiden, selv her når de laver skinnerne er det galt, men altså, helt seriøst, har de folk prøvet at rejse i udlandet? næppe, hehe.
Dsb er dansk rock and roll, sådan er det bare :)
Da jeg foretrækker at rejse med offentlige midler, hænder det at jeg ender i et S-tog til tider. Derfor er jeg altid stærkt væbnet med klippekort, før i tiden i papform, nu på telefonen.
Jeg har et utal af klippekort hjemme i mine papirer, og jeg betaler altid, på trods af at jeg synes at det er pebret, selv hvis jeg skal et enkelt stop. Da jeg en dag skulle fra Hundige til Greve, hvilket jeg har gjort før, ville jeg også klippe, men automaten var i stykker grundet hærværk, hvilket der også stod skrevet på stationen, men det så jeg ikke, og jeg kunne ikke nå hen til en ny automat før toget ville køre så jeg valgte at hoppe på toget og ville klippe på Greve i stedet, for at være en god og ærlig gut.
Det resulterede i en bøde, hvilket også er fair. Jeg fortalte kontrolløren om situationen og han bedte mig klippe på Greve, hvilket han så at jeg gjorde - Men alligevel måtte han give mig en afgift/bøde. Dog!! Fortalte han at jeg bare skulle skrive ind til deres support omkring min bøde, så de kunne få historien og klippekortet sendt, så jeg smed en pæn beskrivende mail med konkrete tidspunkter så de også kunne tjekke overvågningskameraer, men blev tilbagemødt med en kedelig nyhed.
Jeg kunne anke sagen, eller betale bøden. De henviste mig til et klagenævn, hvor det alene kostede det samme som bøden bare at oprette en klage - Så nu bliver de ved med at sende afgifter til mig, om jeg betaler dem. Nah. Jeg gjorde præcis som de sagde. No wonder at folk vælger at køre uden billet, når man alligevel, selvom man er en meget ærlig kunde og betaler 30 kroner for 1½ minuts transporttid (1 stop) stadigvæk skal have bøder sendt hjem når en klippeautomat er i stykker.
Fremover gør jeg alt der står i min magt for at undgå at skulle sidde i deres toge. Vil ikke smide en krone efter de fupmagere, så når endelig jeg sidder i deres hårde sæder med et smørret smil på læben kører jeg ganske gratis.. Det kan umuligt betale sig at købe deres billetter når ikke engang de kan redde en i situationer som disse, især når kontrolløren bedte mig om at klippe efter jeg var steget af og havde fået afgiften, og jeg stadigvæk skal betale.
Pedersen fandt anmeldelsen nyttig
Har rejst en del med dsb de sidste år og har været okay tilfreds.
Har også oplevet deres forsinkelser osv, men plejer at ta det som "en del af oplevelsen"
Det ville dog være dejligt hvis priserne blev sænket en smule, da jeg syntes det er ret dyrt at køre med tog
Jeg bruger DSB rigtig meget, og elsker at købe billetter online. Det fungerer bare.
Der er mange gode tilbud i forskellige prisklasser, og det er ofte rimeligt at rejse på 1. klasse.
Men det er horibelt når det går galt. Forleden sad nogle spanske gæster i et S-tog og ventede i 50 minutter. De fik INGEN besked om, hvad der var galt på et sprog (engelsk) som de kunne forstå. De fik ingen hjælp til at komme videre efter denne episode og jeg var flov. Øv, DSB!!!
Usympatisk, ugennemsigtig, pengemaskine. Prøver altid at undgå at benytte DSB.
Bruger DSB stort set hver dag til og fra arbejde da jeg hverken har bil eller råd til at tage en vogn hele tiden.. Syntes det er en uretfærdig dårlig service man møder når man ringer til dem med spørgsmål til lidt af hvert, deres afgange er altid forsinket eller for tidligt på den også er deres priser bare tåbeligt dyre!! TAG JER SAMMEN DSB TOSSER!!
Jeg har netop brugt 20 minutter på at hente DSB's nye app og købe et klippekort.
Det er stadig ikke lykkedes at købe en 2 zoners billet via dette klippekort. Applikationen reagerer ikke og kommer med uforståelige fejlbeskeder.
Jeg forsøgte at ringe til dem for at få hjælp med produktet. Men kl. 15.00 på en hverdag er åbenbart uden for DSB services åbningstid!
Jeg har nu droppet at få det til at virke og reklameret over produktet.
Altid forsinket næsten, offentlig transport er også alt for dyrt, hvis vi skal droppe bilen. skyldes nok også at en dårlig ledelse der skal belønnes med bonus´er her og dér :P
dsb er et godt alternativ til bus, men servicen kunne være bedre.
bla. er det et problem at købe billet på nettet. det man får er en pladsbillet, hvilket kræver en ekstra billet oveni, for at man ikke kommer i problemer.
dette er en "fælde" for pensionister, handicappede eller bare uvidende folk som mig selv, der ikke er inde i de forskellige billet typer.
bedre vejledning tak:)
Jeg syntes at det er for dyrt, når man tænker på at der tit er problemer.
Synes det er ufattelig dyrt at rejse rundt i danmark med tog.. De ved sgu godt hvad de skal have for det da!
Jeg har under min uddannelse brugt Uddannelseskort, som for det første ikke kom til tiden til min skolestart, så jeg måtte bruge alt for mange penge på anden transport!
Da jeg så i min praktikperiode ikke længere havde brug for mit kort afbestilte jeg kortene og de blev ved med at sende mig kortene!
Den eneste service jeg fik var at jeg måtte sende kortene tilbage inden starten på dem og informere om at jeg ikke ønskede kortet.
Dog fik jeg en regning flere måneder efter på et kort de åbenbart ikke kunne trække for på min konto i december måned, til trods for at de sagtens kunne trække fra de andre kort de konstant spammede mig med.
Jeg ringer nu ind til dem og spørger dem hvorfor, de efter lovning om det, kategorisk nægter at afbestille de kort og medarbejderen fortæller mig at hun nu har afbestilt alle fremtidige kort.
MEN, det er åbenbart ikke enden på deres dumhed. Kortet bliver der den 1. i denne måned nu trukket penge for og jeg bliver fortalt at jeg ikke får de penge retur før jeg betaler den regning de har sendt fra december måned (som ikke er blevet betalt, da de bliver ved med at suge pengene ud af min konto, så jeg derfor ikke har råd til at betale den regning). Jeg forklarer, at jeg er på SU og jeg kan ikke betale den regning for derefter at vente 2 uger på at få returneret mine 600 kr. Hun siger at der intet er at gøre og jeg betaler modvilligt.
Nu skriver de så til mig at de kort jeg IGEN har fået ind af døren hæver de inden for de næste par dage endnu 600 kr for. Det kan ikke være rigtigt at de gang på gang giver modsvarende anvisninger og nægter at afbestille det kort jeg VIRKELIG ikke ønsker at få ind af døren! Derudover trækker de 1200 kroner på min konto (oveni at jeg skal betale de 600 kr) som jeg må vente to uger med at få tilbage.
Hvad i alverden er der gået galt i hoved på dem, siden de mener det er fair at udsætte en SU modtager (eller nogen som helst anden kunden) for den slags?
De fortjener ikke engang den ene stjerne de har fået. Det er jo latterligt og direkte inkompetent service de forsøger at yde!!
Købte en billet. Fandt så senere ud af at jeg kunne have fået den meget billigere da en ven viste mig hvor man skulle trykke for at få det til den rigtige pris.
Det er en penge maskine, og det er alt alt for dyrt i forhold til alle andre lande. Tag jer sammen DSB.
Poul Pedersen fandt anmeldelsen nyttig
Skulle med familien til Berlin i påsken med DSB.
Det startede ud med en times forsinkelse fra DSB så vi ikke kunne nå vores tog i Hamborg. Der var ingen på toget der kunne hjælp alle DSB ansatte var væk. Jeg ringede til DSB der var ingen hjælp at hente. Det må du selv finde ud af selv om rejsen var købt af DSB.
Heldigvis har DB en meget meget bedre service så de tog over der hvor DSB fuldstændig fejlede.
Det er mig ubegribeligt at man kan drive foretning på denne måde.
Jeg kunne forstå hvis det var meget billigt at køre med tog men det er betydeligt billigere at flyve. Jeg kan tilføje at Ryan air som er kendt for dårlig service har en betydlig bedre service end DSB. De er heller ikke så forsinket.
For vores famile er det slut med DSB det er livet for kort til.
En (alle zoners) billet i rom, der var 75 min koster 1 euro altså 7,5. En allezoners billet i Danmark der varer to timer koster 108 kroner
En 24 timers billet, der holder alle zoner koster 4 euro altså 30 kr. I danmark koster den 130 kroner.
Italienere må jo synes at danskere er fuldstændig sindssyge??
Togpriserne er jo gået helt amok, der var snak om at en tillægsbillet skulle koste 19 kroner, nu vil de ovenkøbet sætte kontrollører på samtlige toge, fordi flere og flere vælger ikke at købe billet.
Hvorfor tror de flere og flere kører sort?
Deres priser er fuldstændig sindssyge det er snart billigere at leje en bil.
Hvad gør det for miljøet??
DSB ER TILGRIN få de priser ned
Kører ikke tit med tog, men det der med "Orange" Billetter, det er da vist kun på de mærkeligste tidspunkter. Gik ind præcis på dagen hvor biletterne skulle frigives men der var ingen biletter.
Hm Lige meget, det er nok Bestyrelsens Skyld..........
Jeg har haft mange dårlige oplevelser med DSB..
Ofte forsinkelser, infoskærme der viser noget forkert og deres automater er nogen gange i stykker og klippekort automaten er ofte ved at ødelægge klippekortet om så det er nyt eller gammelt ..
Dog er de ansatte i toget somregel flinke :)
Hvis bare man havde en anden transportmulighed
Det kan da ikke passe at et evt. underskud kan blive så meget højere
fordi i skal levere morgenkaffe på strækningen: Aalborg - Århus.
Personalet gør aligevel turen.! Hvis de tog en pose rundstykker med , og man selv trak kaffen i automaten, ja så kunne det ikke gå helt galt.!
Jeg oplevede at mit tog mod Herning fra Fredericia var aflyst, uden nogen form for information på mail eller mobil. Men fik en ny billet uden at betale.
Men da jeg så skulle fra Herning til Fredericia, var toget forsinket med 1 time..... MEN, jeg ringede til DSB inden jeg kørte fra Hammerum til Herning, og der sagde de at mit tog kørte. Så syntes det er for dårligt at finde ud af at man skal sidde på Herning banegård i 1 time, fordi man ikke har fået det rigtige information.!
Dog fik jeg nogle % af det jeg havde betalt for billetterne, pga. forsinkelse osv. Det er en god ting, men er stadig ikke tilfreds.
Der er ingen service, som sådan. Dette er ikke en overdrivelse, dette er en ubestridelig triste virkelighed. Telefon damen er der ikke for at hjælpe, men for at kaste selvtilfredse kommentarer og undgå et klart svar på enhver mulig måde.
priserne er blevet så høje nu, at jeg har måtte opsige månedskortet. SURT!