[REPLY]
Jeg bestilte en opmåling til ny bordplade og det gik fint. Lækre produkter og flinke mennesker. Bordpladen kom og blev lagt. Her startede det firma de har til at lægge pladen, med at banke ud i min væg for at den laseropmålet bordplade overhoved passede. Det trak e-byggeri blot på skuldrene af. Der var ialt 5 plader. Den ene plade lå ikke pænt. Samlingen til den anden plade var så skæv at det var umuligt at trække en genstand fra den ene plade til den anden uden at den stødte på. Over de næste 2 måneder havde de deres tyske samarbejdspartner ude for at lægge pladen om 4 gange og det blev værre og værre. Til sidst lå pladen så skæv horisontalt, at der over 40 cm var en forskel på 5mm og når man lagde et vaterpas ovenpå var der cirka 3 mm luft under det i midten. Tyskerne sagde at det var selve pladen der var skæv og at den skulle skiftes. E-byggeri blev igen kontaktet og de snakkede meget om tolerancer og hvad man måtte acceptere. Jeg fik til sidst presset en af deres key account managere (eller på dansk, sælgere) til at komme forbi. Han kunne godt se at det var pladen den var gal med. De ville bestille en ny som de ville komme og levere. Over de næste 4 måneder både skrev og ringede jeg flere gange for at få en status. Email svarede de aldrig på. Når man ringede, talte den man skulle have fat i altid i telefon. Hvis man lagde besked blev der ikke ringet tilbage. Når man endelig fik fat på den man skulle, så havde han set mailen bare ikke nået at svare på den. Samtalerne endte tit med at de lige skulle undersøge noget og så lover de at man har svar et par dage efter. Man hører dog aldrig noget. Da pladen endelig kom blev den lagt og passede perfekt. Så selvfølgelig var det den der fra start var problemet.
Jeg havde ved et tilfælde ikke fået betalt inden de kom og lagde pladen, så jeg tilbageholdt selvfølgelig betalingen indtil den nye plade kom. Jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid de ville have trukket det hvis jeg havde betalt inden.
Efterfølgende har jeg så haft en selvforskyldt skade på en af pladerne. Jeg kontaktede e-byggeri igen for at høre om man kunne reparere skaden. Jeg fik ved et tilfælde fat på en af dem jeg ikke tidligere havde været i kontakt med. Via telefon en fredag spurgte jeg om man kunne få noget fyldstof til at fylde skaden ud med. Det vidste personen ikke helt, men ville undersøge det for mig og vende tilbage. 6 dage senere ringede jeg til ham igen og spørger om han havde fundet ud af noget. Det havde han vist glemt, men lovede at sende noget senere. Det gjorde han. Han sendte 2 links til plejeprodukter af bordpladen. Det var ikke lige det jeg havde brug for. Efter weekenden ringede jeg igen og forklarede igen hvad det var jeg havde brug for. Jamen det ville han da lige undersøge og vende tilbage. Det er nu 14 dage siden og jeg har intet hørt. Til gengæld ringede jeg til en konkurrent og spurgte. Efter at have forklaret problemet i telefonen, fik jeg en aftale om et besøg og 7 dage efter var skaden lavet. Det tog dem 10 minutter og man kan ikke se at der har været en skade.
Så til konklusionen:
E-byggeri har lækre produkter, flinke mennesker at snakke med. Men der er en ikke-eksisterende kundeservice. Forvent IKKE at de svarer på e-mail, når du har købt. Forvent IKKE at de vender tilbage på nogen som helst henvendelser, selvom de gentagne gange lover det. Hvis du køber der alligevel, så bed til at alt går glat igennem første gang, for du bliver syltet efterfølgende og skal selv sørge for at presse på hvis der skal ske noget. Endvidere så skal du passe på hvis du har små børn. Vores skabe var fyldt med knivspidser fra hobbyknive, da de åbenbart bruger dem til at lægge under pladerne som afstandsklodser (dokumenteret på billede). Jeg har måtte trykke et par stykker helt ind efterfølgende for at være sikker på at folk ikke skar sig hvis de kørte fingerne langs pladerne underneden.
Har fået granitbordplader til køkken, som indenfor første uge fik hvide render af vand ved siden af køkkenvasken. Flere kanter på pladerne er meget matte og dårligt poleret. Har siden stort set ikke kunnet spore den store interesse fra firmaets side, i at løse problemet. Nu efter 15 måneder er der stadig intet sket. Kunne ALDRIG finde på at benytte eller anbefale firmaet til andre .
Jeg fik super service hos E-byggeri det er ikke sidste gang jeg har købt granit hos dem.
Det er fair priser og varen er i orden.