[REPLY]
Virksomheden er dansk og driver internethandendel med smykker og outdoor produkter produceret i faldskærmsline.
Produkterne er af en høj kvalitet og hjemmesiden er generelt god.
Der er dog en lang række forhold som gør oplevelsen af at handle med dette firma til en særdeles kedelig oplevelse:
1. De instruktioner som sitet angiver for opmåling af de indivuduelt tilpassede produkter, er særdeles mangelfuld og resulterer i fejlbehæftede produkter - størrelsen passer ikke ved levering.
2. Leveringstiderne på 3-7 dage overholdes ikke. Jeg har oplevet leveringstider på op til 2 måneder.
3. Ved levering forkommer også forkerte produkter i forhold til de på sitet anførte tilbud og guidelines.
4. Kommunikationen er mangelfuld og tid tider ikke eksisterende.
De oplysninger som ejeren kommer med omkring levering, betaling og generelt har jeg også oplevet som direkte usande.
Derudover er tonen i kommunikationen ikke modtagelig for berrettiget kritik og til tider direkte fjendsk.
5. Tilbagebetaling af aftalt dekort finder ikke sted - jeg har p.t. ventet næsten 2 måneder på mine penge.
Jeg bestilte 2 armbånd til min søns fødsselsdag i marts - i god tid - og da produkterne endeligt kom, længe efter dagen de var bestilt til, passede de ikke - da den leverede vare ikke passede med den opmåling der var indgivet. Jeg blev lovet, at de sagtens kunne leveres i god tid før dagen, men ak... Sagen kører fortsat - efter endeløs kommunikation (ubehagelig) og jeg har fortsat ikke fået den aftalte del af mine penge retur.
Virksomheden drives tilsyneladende som en bi-beskæftigelse og bærer i høj grad præg deraf. Ejeren har heller ikke den store forståelse for, at når man driver en forretning, så har man en række forpligtelser overfor kunderne. Ej heller er der den store forståelse for, at men har pligt til at holde sine kunder informeret om eventuelle forsinkelser eller problemer.
Til trods for produkternes kvalitet, kan jeg under ingen omstændigheder anbefale virksomheden og med mindre du har nerver af stål og en tålmodighed og overbærenhed som Moder Theresa - så hold dig væk.