[REPLY]
Jeg har netop købt en elcykel hos Ecykler i Islev. Jeg startede med en fin prøvetur og efterfølgende fik vi en fin snak om for og imod elcykler. Klargøringen blev klaret som aftalt, og cyklen virker fint.
har købt en fin lille løbecykel, har intet at udsætte på den. Da den skulle leveres - som jeg havde bestilt PostDanmark til, blev jeg ringet op adskillige gange af en mand, som insisterede på at levere den herhjemme, selvom jeg flere steder i bestillingen havde angivet en anden leveringsadresse. Da det var en fødselsdagsgave til min søn ville jeg ikke have den afleveret her, lige for snuden af ham. Manden blev ved med at insistere på at levere her, indtil han endelig kunne se hvad jeg havde angivet som lev.adresse. I stedet for at undskylde eller bare sige ok, blev jeg overfuset for ikke at have skrevet det tydeligt nok på hjemmesiden. Jeg havde skrevet det i bemærkningsfeltet. Så jeg køber ikke noget her en anden gang, for den oplevelse gider jeg ikke have igen:-(
Jeg er tilfreds med cyklen, men der var en udsædvanlig mangel på service vedr. levering.
Jeg købte en cykel hos ecykler for mange år siden. Det var rigtig fin service.
Cyklen blev senere stjålet, og jeg kunne ikke finde min kvittering og ringede derfor til ecykler for at høre om de kunne oplyse mig om de oplysninger min forsikring skulle bruge. Selvom cyklen det var fem år siden jeg købte cyklen havde de stadig mine oplysninger, og sendte dem pr. email til mig.
Bestilte en cykel på ecykler.dk onsdag aften og fik den leveret fredag formiddag - godt pakket ind. Samtidig var cyklen 20% billigere end det næstbilligste alternativ.
købte en elcykel 12.999 kr. hos eCykler Islev torv d. 26/08-11. Venlig ekspedient, forløb: jeg spurgte ham om hvilke batteri type jeg skulle bruge, vi blev så enige om et 12 AH , de havde ikke den type hjemme før end i august mdr. ikke noget problem, jeg kunne låne et 9 AH bat. til de fik 12 AH hjem (desværre fik jeg det ikke skriftligt), får en ok rabat, jeg betaler. Dagen efter går jeg op til butikken, for at giver mit tlf. nr. så han kan ringe, når 12 AH bat. er kommet hjem, men nu siger han, det var ikke med det 12 AH Bat. han havde givet mig en pris på, så hvis jeg ville havde et 12 AH Bat. skal jeg betale 1500 kr. Ekspedient indrømmede, vi var blevet enige om et 12 AH, men han havde glemt det ved pris tilbuddet, jeg sagde at jeg følte mig snydt, han fast holdt at jeg skulle betale 1500 kr. hvis jeg ville havde et 12 AH, men han var da ked af denne misforståelse, nu var han ikke venlig, som da vi skulle handle. Så en mundtlig aftale med denne forretning gælder altså ikke
Min første online bestilling af en Cykel, gik rigtig godt. Jeg fik en rigtig god vejledning over telefonen og er yderst tilfreds med min nye Cykel.
Jeg måtte sælge min knap 1 årige kildemose cykel fra Fri Cykler Holstebro da jeg havde fået en elendig veljledning som resulterede i at jeg købte en cykel der var for lille (stel størrelse 56) idag cykler jeg rundt på en cykel med stel størrelse 60 som passer mig rigtig godt pga en god vejledning fra eCykler.
Købte en ny Racer cykel, super service hele vejen igennem, og cyklen er for lækker :D
Cyklen var en model 2009, jeg fik den til super pris. ca. 4000 kr billigere end hos den lokale cykel handler!!
kan kun anbefale at handle ved e-cykler
Cyklen var samlet ved ankomst.
Havde min mtb på værksted, super service lavede kun
ting der var aftalt.
mødte stor venlighed
MBK-cykel 2010-model til en rigtig god pris. Den blev leverethurtigt og effektivt
5 stjerner. købt dame cykel i afd fuglebjerg. god information telefonisk, kom 3 dage efter med fragt
Dejlig oplevelse helt igennem - og så var cyklen jo også lige samlet - klar til en tur i det dejlige vejr!
Super - og billigt!
Cyklen landede hos mig, 2 dage efter bestilling - en Raleigh Contour Ultra Max.
Det er en fornøjelse, at cykle igen. Cykelmodellen er vel 2 år gl.; men hvad gør det, når den er af høj kvalitet. En tilsvarende cykel koster ca. 3-4.000
mere.
Handlen forløb som aftalt med Ecykler. Man får en fornemmelse af, at der står mennesker i den anden ende. De kontaktede telefonisk for at ændre på min bestilling, så cykeltilbehøret passede bedre til. Fleksibel ordning mht. levering. Super!
På overskuelig hjemmeside, blev der valgt en cykel, og betalt med dankort. Tilbuddet gik på en wintercykel der var nedsat 700 kr.
Allerede dagen efter blev jeg ringet op, og blev tilbudt at få cyklen leveret om aftenen kl. 19.00
Det skete så, og cyklen var færdigsamlet og klar til at køre på.
Gennemgående en positiv oplevelse.
Købt lækker ønskecykel.
Fandt ønskecyklen hos e-cykler.dk ved søgning på nettet.
Bestilte cyklen, og blev dagenefter ringet op af e-cykler.dk, som ville sikre sig, at jeg var klar over at det var en lidt speciel model.
Levering dagen efter.
Kanon og professionel oplevelse.
OK betjening og pris.
Lidt mangelfuld embballering, dog ingen skader på cyklen
Vi vil klart søge på Ecycler igen en anden gang
Jeg købte en merida speeder I7 sportscykel med indvendig gear. Lækker cykel og til den rigtige pris.
Har lige købt min anden cykel hos ecykler - en kvalitetscykel i sidste års model til en yderst rimelig pris. Det er netop en del af deres koncept... og det kan anbefales, medmindre man kun kan cykle på allerallersidste skrig.
Får også smurt og strammet mine cykler i butikken to gange årligt. Som regel er servicen hurtig, og cykel repareret til dagen efter.
Har købt cykel der et par gange og både brugt butikken på østerbro og i skovlunde. Ude i skovlunde er de lyn hurtige til reparationer, og fikser evt. problemer hurtigst muligt (ofte samme dag eller dagen efter). På østerbro tager det ofte et par dage.
Jeg synes generelt de giver en god vejledning, og er kommet afsted med cykler jeg har været glad for. Ligeledes har jeg oplevet at der er blevet lyttet når der har været problemer, og de har løst dem efter bogen.
Og der er altid nogle kanon gode tilbud på alle typer cykler!
Kan godt anbefales!
Jeg købte en cykel hos eCykler på Østerbro af deres tidligere ansatte, Kristian (Christian?), men allerede fra første tur efter købet er gearene håbløst indstillet og kæden hopper konstant af den ene vej (det problem var der allerede ved prøvekørselen men de forsværgede at det var top-tunet når jeg hentede den), de får den ind og justerer den så den bare hopper af den anden vej. 3. forsøg lykkes det dem endelig at justere cyklen så kæden kun hopper af en sjælden gang imellem. De nægter sig ansvarlige for de kæmpe ridser den helt nye cykel har fået pga deres fejljustering.
Næste problem er at jeg allerede ved afhentning bemærker at styret er lidt smalt, men Kristian tilbyder at prøve at rykke alle instrumenter så tæt sammen som muligt og lade mig prøve det - hvis det ikke er tilstrækkeligt kan vi bare bytte lige over uden nogen beregning så de får det originale styr og jeg får et bredere.
Det tilbud benytter jeg mig af og indleverer cyklen, da jeg får krampe i hænderne pga for smalt styr. De siger at det ikke er noget problem, men når jeg skal hente den skal jeg lige pludselig betale for styret OG arbejdsløn, for "de kan jo ikke tage et brugt styr tilbage" (Jimmy, som er bestyrer der inde). De tilbyder at give arbejdslønnen, men styret bliver jeg nød til at betale for, hvis jeg ikke vil det må jeg betale for arbejdsløn+en ny arbejdsløn for at de kan skifte det tilbage!
Og så er der bremserne; det er hydrauliske skivebremser, hvilket burde være noget mere effektivt end de V-bremser der sidder på min 18-år gamle racercykel, hvor der aldrig er blevet skiftet andet end dæk og bremseklodser, men forbremsen kan ikke en gang tvinges til at blokere på is, heller ikke efter de har efterset dem og påstår at alt er i skønneste orden og da den havde stået stille i en uge i juleferien var alt bremsetrykket pludselig forsvundet fra forbremsen!
Bagbremsegrebet hænger nu, for anden gang, men jeg har endnu ikke indleveret den.
Forhjulet har også præsteret at løsne sig fuldstendig, EFTER det havde været til efterspendingseftersyn!
En ege er knækket, fuldstændig uden forklaring (har været MEGET forsigtig med ikke at køre ud over kantsten eller noget som helst andet)
Det "punkterfrie" fordæk punkterede på fin, jævn, flisebelagt cykelsti, jeg skiftede slangen og cyklen fungerede fint, pånær en lille uballance hvor hullet i dækket var blevet lappet indvendigt, indtil jeg sendte den ind til dem, pga en af de utallige andre fejl, hvor jeg aftalte med Kristian at de skulle ordne de fejl der nu en gang var og så skulle jeg have et nyt dæk med hjem, som jeg selv skulle skifte.
Pludselig ringer Jimmy til mig og siger at han har punkteret min slange, da han ville pumpe dækket (noget han bestemt ikke er blevet bedt om at gøre, da jeg jo selv skulle hjem og skifte dækket!), og at de altså har skiftet dæk og slange og jeg må betale for begge dele+arbejdsløn!
Ud over det er der en hel række mindre småfejl på cyklen, som fx at gearskifterne bliver fyldt med vand så snart der er lidt fugtighed i luften, forskærmen er skæv, selvom jeg har bedt dem om at rette den en gang, bolte og skruer er begyndt at ruste efter 2½ måned, hvor den har stået hos dem næsten halvdelen af tiden og der er sikkert mange flere ting jeg ikke lige kan huske nu...
Igennem alt det her har jeg spildt forfærdeligt mange arbejds/skoletimer, brugt ubehageligt mange penge på offentlig transport og været virkelig på røven, lige ind til sidste gang jeg indleverede min cykel, hvor Thomas tilbød mig en lånecykel, noget som åbenbart er standard hos dem-og jeg har set dem holde uden for de andre gange jeg har været der, men tænkt at det nok var deres egne, men det er åbenbart Jimmy og Kristian der mente det var en bedre ide at jeg spildte en masse tid og penge på offentlig transport!
Så nu er jeg nødsaget til at udfylde en skriftlig toparts kontrakt med Thomas dernede fra, som indtil videre er den eneste der ikke har taget røven på mig, sikre mig at ingen andre end han får lov til at røre min cykel (selv om han kun er der deltid, hvilket gør tingene endnu sværere!) og have et vidne med til at overhøre aftalen, så jeg har en chance for at bevise hvad de lover mig - næste gang noget ikke er som det skal være ryger der advokat på!
(og som det ser ud nu skal cyklen faktisk derind igen pga bremser samt rustne bolte, eger og skuer, men Thomas har ikke været derinde nogen af hvor jeg har haft mulighed for at komme derind)
Har købet ny mountainbike hos e-cykler i skovlunde, efter en uge og min første tur på cyklen syntes jeg ikke bremserne fungere så godt, jeg henvender mig hos e-cykler i skovlunde hvor jeg gør opmærksom på problemet, jeg får at vide at det er normalt at man kan tage bremsegrebet i bund og den bremser som den skal, den skal bare køres lidt til. Efter flere ture på cyklen og 1 mdr efter køb er bremserne så dårlige at jeg henvender mig igen, denne gang er historien en anden, nu har jeg som uddannet mekaniker hældt olie på bremseklodserne og derfor kan den ikke bremse, jeg har selvfølgelig ikke hældt olie på klodserne og gør opmærksom på det, de skifter klodserne og cyklen bremser perfekt jeg skal betale regningen for det er jo min egen skyld, jeg får de gamle klodser med som ser meget slidte ud, det er efter 3 ture på min cykel.
Gør samtidig opmærksom på i forretningen at jeg ikke vil betale da man må formode at fejlen var tilstede da jeg købte cyklen, sjovt nok kan ekspedienten lige pludselig ikke huske hvad han sagde da jeg var der efter en uge. betaler gør jeg da jeg ikke har andet valg. Jeg henleder opmærksomheden på købeloven
Den nye formodningsregel betyder, at forbrugeren, hvis fejlen viser sig indenfor de første 6 måneder, ikke skal bevise, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet. Så antager man, at fejlen var til stede på leveringstidspunktet, medmindre sælger beviser, at dette ikke kan være tilfældet, fx fordi der er tydelige tegn på at forbrugeren har fejlbetjent varen.
(Læs om formodningreglen i købelovens §77a stk 3)
Jeg skal så på en tur have fejlbetjent cyklen og samtidig hældt olie i mine bremser ifølge e- cykler.
Jeg kan ikke anbefale e-cykler i skovlunde.
Vi er altid kede af situationer som denne. Efter vores klare overbevisning har Morten desværre ramt bremseskiven med kædesprayen. Derved er der kommet olie på bremseklodserne som derved virker meget dårligt.
Købelovens 6 måneders formodningsregel i forbindelse med den lovbestemte 2 års reklamationsret kender vi skam godt. Den er ikke relevant her idet eCykler fra firmaets start i 2001 har ydet 3 års GARANTI på alle nye cykler. Dette stiller vores kunder markant bedre i forhold til evt. reklamationer. Når der ydes garanti gælder "formodningen" i hele garantiperioden - altså i 3 år og ikke kun 6 måneder som hos andre der yder 2 års reklamationsret.
Vi har købt 4 cykler hos ecykler nu. Vi er meget tilfredse med deres super hurtige service og altid meget fine tilbud. Kan klart anbefales!