[REPLY]
Jeg var ret glad første gang jeg faldt over butikken, men min næste oplevelse skulle blive knap så god. Jeg købte to grå håndklæder til 300 kr. stk. hvilket for mig er høj kvalitet.
Efter de blev vasket første gang inden de var taget i brug, opstod der nogle lyserøde plamager på håndklæderne - begge to. Da de ikke var blevet vasket sammen med noget rødt eller andre stærke farver, stod jeg meget uforstående for dette. Da jeg herefter gik op for at spørge om de ikke ville hjælpe mig, fik jeg meget hurtigt fortalt at det kun kunne være min egen skyld og de var blevet vasket sammen med noget rødt. Til at starte med var der slet ikke noget de ville gøre og det kunne jeg kun stille mig uforstående overfor.
Derefter begyndte ekspedienten at snakke om at hun måske kunne sende dem over til producenten, men hun vidste godt hvad de ville sige. Hvilket hun havde gjort meget klart flere gange. Derfor måtte jeg jo forlade butikken med beskeden om at her handler jeg aldrig igen.
Jeg kunne dog ikke stille mig til takke med dette og endte til sidst med at sende en anden op for at prøve og bytte dem. Der indvilligede en ny ekspedient så i at sende dem over til producenten, og efter en 3 ugers tid, kommer svaret at producenten havde været meget sød og byttet dem. Men det var ikke uden at ekspedienten på en meget nedladende måde forklarede at:
1) det havde været min egen skyld
2) jeg havde vasket dem med noget rødt og
3) de ville ikke blive byttet næste gang.
Derfor handler jeg desværre ikke her igen.