[REPLY]
Jeg købte et whitewater kajak kursus gennem farout.dk i starten af maj måned. Efter betaling får jeg at vide, at videre info om turen vil blive sendt på mail. Denne mail modtager jeg aldrig på trods af utallige opringninger til farout.dk. Da man selv skal stå for transporten derned, har jeg bestilt interrail biletter derned, efter at farout.dk har bekræftet pr mail at jeg er kommet på holdet (dog stadig uden at de har sendt yderligere materiale).
Ca tre uger inden kursets start modtager jeg en mail om, at kurset måske bliver aflyst eller rykket til en anden uge, på grund af for få tilmeldte. Jeg kan hverken flytte min afrejse eller aflyse turen derned pga. de købte togbilletter. Efter mange forsøg på at få fat i farout.dk, uden held, får jeg endelig fat på chefen for netbutikken. Han fortæller at kurset er flyttet til ugen efter. Da jeg endnu en gang fortæller ham, at det ikke er muligt at få togbilletter retur eller flytte rejsen, svarer han, at det da ikke er hans problem. Da jeg efterfølgende fortæller ham, at jeg bliver nødt til at gå videre med sagen på grund af de tabte penge, bliver jeg svinet voldsomt verbalt til af chefen.
Nu står jeg til sidst med en aflyst rejse og nogle togbilletter, hvor jeg ikke kan få beløbet fuldt refunderet. Heldigvis bestilte jeg ikke flybilletter i stedet, da jeg i så fald ville have tabt 2-3000 kroner...
Så hold jer lang, langt væk fra dette firma! De fører ikke "pakkerejser", og kan derfor snige sig udenom de mange regler for disse.