[REPLY]
Masser af aktive brugere, men siden trænger til en kærlig hånd. Bryder mig heller ikke om at ens adgangskode ikke er krypteret.
Fisketips.dk er et rigtig godt forum, hvor udseende bedrager. Første gang, da jeg så siden tænkte jeg ærligt talt: "amatør site". Men da jeg så fik oprettet en bruger og der kom en lang række svar på mit oprettede spørgsmål indenfor blot et par timer endte det da med at jeg blev hængende. Der er rigtig mange brugere og tonen kan til tider være som på havnen, men det gør i mine øjne kun forummet meget bedre. I øvrigt skal det understreges, at webmaster holder forummet fuldstændigt rent for spam og tråd-terrorister. Alt i alt, trods det voldsomt forældede layout: 5 af 5 stjerner.
Afslutningsvist skal det lige nævnes, at der (som på alle andre fora) eksisterer en "hård kerne", hvor de mest aktive eksperter naturligvis til tider kan være lidt indforståede - men bare spørg løs og der skal nok komme et fyldestgørende svar, hvis man tør udstille sin uvidenhed lidt ;-)