[REPLY]
Har både Gorenje vask/øt og komfur emhætte, og har altid været tilfreds med service, vores vaksemaskine blev defekt efter ca. 3½ år, lejekrydset knækkede ringede til Gorenje for at høre om det var normalt, på ingen måde fik jeg af vide, og Gorenje valgte at betale alle reservedele og så skulle jeg betale lønnen til reparationen god deal da de jo ikke havde behøvet at gøre noget.
Nu har vores 10-11 år gamle komfur så afstået sin værnepligt og vi har investeret i et nyt Gorenje og virker lige så fint om ikke bedre end det gamle.
Vi har lige ledes købt ny enhætte, den er også lækker men den ringe ringe brugsanvisning hvor alle sprog er blandet sammen og ikke mindst manglende installationsvejledning gør at Gorenje kun står til 4 stjerner, havde denne brugsanvisning været anvendelig var vi nået til 5.
Det nytter ikke at følge vejledningen - for det passer ikke!
Vejledningen omfatter flere modeller og er ikke overskuelig.
På side 11 står:
“For at tænde gasblusset skal du trykke den tilhørende drejeknap ind og dreje den til maksimal indstilling (positionen høj flamme). Der springer automatisk en elektrisk gnist, som kan antænde den udsivende gas.”
To afsnit længere fremme i teksten - nu på side 12, står der:
Når du har tændt for gasblusset, skal du holde drejeknappen trykket ind i cirka 10 sekunder, indtil flammen er stabil.”
Nøjagtig det samme står der een gang til, før der længere ned i fremhævet tekst står:
“Hvis gasbrænderen ikke er tændt efter drejeknappen har været trykket ind i 15 sekunder, skal du lukke for gastilførslen til brænderen og vente i mindst 1 minut.
Derefter skal du du gentage tændingsprocessen.”
Vi fulgte nøje denne vejledning - vi stod mindst 10 sekunder mens gnisterne slog og flammerne brændte. Når vi slap knappen gik flammen ud.
Vi var meget omhyggelige med at stå mindst 10 sekunder - og tit 15.
Vi begyndte efter nogle dage at notere antallet af forgæves forsøg. Og vi forsøgte at kontakte Gorenje. Vi noterede 145 forgæves forsøg på 12 dage og opleverede meget sen hjælp fra Gorenje.
Gorenjes hjælp var meget sen - det tog 17 dage...
Vi fik ikke fik nogen hjælp ved at ringe til Gorenje. Telefon-menuen hos Gorenje tog 30-60 sekunder før man når et telefonopkald, der ikke bliver besvaret.
Efter at have fået et bedre og mere direkte telefonnummer hos den lokale forhandler, forlange Gorenje at vi først skulle igennem et nyt besøg af VVS-manden, der havde installeret komfuret - for Gorenje mente at VVS-manden havde indstillet komfuret forkert.
Vi fik en aftale med VVS-manden.
VVS-manden kunne ikke forklare hvorfor flammen nogle gange gik ud. Han tændte dog straks alle blus, da han kom; men efter min hustru havde vist hvad hun gjorde, havde han også flere tændinger, hvor flammen gik ud igen. Vi måtte have fat i Gorenje igen.
Gorenjes teknikker skulle være der samtidigt med VVS-manden. Jeg skulle formidle mulige tidspunkter mellem Gorenje og VVS-manden. VVS-manden ville ikke acceptere Gorenjes forslag om at mødes hos os onsdag “mellem 8 og 10” - og det endte med, at Gorenje selv skulle finde tidspunktet og at jeg skulle være hjemme mellem 8 og 10.
Gorenjes teknikker kom klokken 8 og kunne straks tænde alle blus. Han kunne også få flammen til at gå ud igen efter tænding, for den rigtige vejledning lyder:
“Drej op på ‘stor flamme’. Tryk knappen helt i bund og hold den i 3-4 sekunder før du slipper. Hvis flammen går ud, skal du straks trykke knappen helt i bund i 2 sekunder, før du slipper igen.”
Konstruktionen er åbenbart lavet så man godt kan tænde gassen uden at det nødvendige elektriske kredsløb er slået til. Og lavet så det oftere går ud når man tænder med “kvindehånd” end når man tænder med “mandehånd”.
Det med de 10 sekunder i vejledningen var “forældet”. Jeg foreslog Gorenjes teknikker at den viden han havde, med fordel kunne spredes i organisationen.
Bjørn Heeger Jensen fandt anmeldelsen nyttig
Helt ny Gorenje induktions kogeplade gik i stykker første gang efter en måned, reparationstid ca. En måned inkl. Bestilling af nye reservedele.
Gik istykker anden gang efter ca. 6 måneder, reparationstid ca.1 måned.
Gik i stykker 3 gang efter ca. 11 måneder, reparationstid ca. 1måned.
Vi har i alt haft en servicetekniker ude seks gange for at reparere kogepladen og har det første år af dens levetid samlet måtte undvære den i tre måneder - Der ud over har jeg sammenlagt brugt ca. 8 timers telefontid og måtte afholde 6 feriedage for at vente på servicetekniker.
Det er den til dags dato absolut ringeste service jeg nogensinde er stødt på i min tid.
Med venlig hilsen
Michael Holm-Christensen
Bjørn Heeger Jensen fandt anmeldelsen nyttig
Spritny opvaskemaskine med fejl fra leveringen for ca. 1 md. siden.
Reservedelene kommer måske en gang i begyndelsen af 2012 ;-((
Det er sgu da til at tude over...
Heldigvis tager køkkenfirmaet (Kitchn Viborg), der stod for etableringen af hele køkkenet, over - og får forhåbentlig rettet op på Gorenjes slatne service-politik.
UPDATE 16-12-2011: så har Kitchn-Viborg reddet os ud af Gorenjes ualmindelig ringe service-politik
Måtte man dog bare forvente at Gorenje ville komme med en kommentar til service-niveauet
Bestilte ganske dyre varer, som de påsto var på lager. Det var de ikke!
Købte en Gorenje tørretumbler hos Wupti, den var defekt ved modtagelse, varmede ikke. Jeg fejlmender den hos Wupti, som henviser mig til Gorenje, da de selv sender service ud.
Får kontaktet dem og aftaler tidspunkt for repation og maskinen virker efterfølgende.
Kort tid efter kommer der en regning fra DK HvidevareService på 725,- for reparation, da reparatør ikke har kunne konstater fejl.
Den vil jeg selvfølgelig ikke betale, da maskinen var helt ny og defekt.
Jeg ringer først til DK HvidevareService, som henviser mig til Gorenje, som igen henviser mig til DK HvidevareService. Nået at snakke med 5 forskellige og skulle forklare hver gang.
Det endte med at DK Hvidevare skulle ringe til Gorenje og derefter give mig besked. Den besked fik jeg hurtigt, men de ville ikke annullere regningen.
Nu må sagen så videre til forbrugerstyrelsen.
Bjørn Heeger Jensen fandt anmeldelsen nyttig
Købte for en måned siden en Gorenje vaskemaskine da den gamle var færdig.
Da jeg havde sat den til og fulgt instruktionerne til punkt og prikke og udførligt fjernet transportbeslag som jeg også fik af vide af forhandleren var det tid til at sætte den til. Så kom problermerne vandet fossede ud fra bunden og hele bryggerset stod i vand.
Derfor ringede jeg med det samme til Gorenje og de sendte en mand ud dagen efter det var trods alt god service.
MEN da han kommer er kun min kone hjemme som står med vores lille spædbarn, og der knækker filmen for tre gange står han direkte og påstår i min kones ansigt at vi har kørt maskinen med transportbeslag som jo var det første vi fjernede. Han udnyttede rigtig at vi er unge mennesker og prøvede at prakke skylden på os og ville ringe til Gorenje for at orientere dem om sagen.
Der stod vi så uden vaskemaskine som vi akut manglede for at Gorenje først 2 1/2 uger efter ringer tilbage. Men der kunne alt være ligemeget da vi ikke kunne vente så længe på svar så vi havde i mellemtiden ringet til Skousen og fået dem til at bytte maskinen (samme dagsom vi ringede). Dog meget mystisk havde Gorenje besluttet sig for at de ville bytte maskinen selvom teknikeren havde antydet det modsatte.
Så alt i alt en meget dårlig oplevelse.
Gorenje har ved at sende en villedende installationsvejledning været skyld i at mit komfur blev monteret så der brændte ting af, som kom til at koste mig 2000 kr. Flere uafhængige elinstallatører har udtalt at man ikke kan sætte 5 installationsmåder i vejledningen med 3 "lus" til at montere på alle måder, og så at man kun må bruge een bestemt.
Reparatøren, og en fra Gorenjes tekniske afdeling, påpejede at der plejede at sidde en instruktion på bagsiden af komfuret, hvilket der ikke gjorde. Til andre lande er der kun vist 3 installationdmåder ????
Gorenje nægter at betale for skaderne, da de mener de er uden skyld.
Man bør overveje køb af Gorenjes produkter, da man ikke kan være sikker på at deres vejledninger er entydig !