[REPLY]
Kort sagt er jeg godt tilfreds med de ansatte og det udførte arbejde, men chefen har det lidt svært med at overholde aftaler og tror at ekstra-fakturaer bare er noget man kan sende efter forgodtbefindende.
Vi fik udført arbejde for ca. 21.000, efter en meget klar skriftlig aftale, hvor der endvidere var indføjet en seneste-afslutningsdato.
Da vi kom tæt på ovenfor nævnte dato ringede han og forsøgte at få mig til at skyde denne, hvilket jeg ikke ville acceptere da den allerede var sat til efter den oprindelige "forventede" dato.
Langt værre var det da den endelige opgørelse kom. Her blev medsendt en ekstra faktura på ekstraarbejde. En lille del af dette var aftalt i løbet af processen med min hustru og det kunne jeg derfor godkende - men langt det meste var omformuleringer af ting der allerede var inkluderet i det oprindelige tilbud.
Kort sagt - havde jeg kunnet handle direkte med hans medarbejdere ville jeg ikke betænke mig, men det kan jeg jo af gode grunde ikke, og derfor har jeg aldrig tænkt mig at bruge dem igen.