[REPLY]
Jeg har af 2 omgange købt kamera hos Kamerahuset, i alt for ca. 15.000 kr.
Hver gang har jeg spurgt dem til råds omkring mit køb, og hver gang med et hurtigt og kompetent svar til følge senest dagen efter (den ene gang anbefalede de mig at købe det billigste produkt ud af to "konkurrenter" - tak for at undlade den sædvanlige salgsgas!).
For nylig gik mit kamera i stykker, og igen med et hurtigt svar til hvordan jeg fik sat min reparationssag igang. Jeg har intet dårligt at sige om virksomheden - går reklamationen så smertefrit som jeg forventer, er det top anbefaling herfra.
Efter to timers søgen på internettet efter en Nikon 24-70mm f/2.8G ED, fandt jeg kamerahuset.dk. Prisen var den laveste jeg havde set, og levering var overraskende hurtig. Jeg var blevet fortalt at den ville komme torsdag/fredag, men den kom allerede onsdag. Tusind tak for en god handel! Handler helt sikkert her igen :D
Det er ikke første gang jeg handler med KAMERAHUSET Aps i København og ikke sidste, jeg blæser lidt på prisen for dem ved vi skifter men de er venlige og de er hurtige .. og troværdige...
Jeg har handlet Canon 700D + zoom Optik i denne omgang, fra dag til dag ... København - Frederikshavn - det kan vel næppe gøres bedre ...
Seks stjerner men så skulle der lige have været den sidste Flødeskum .... :-))
Med venlig hilsen Keld Gydum Frederikshavn
Maritim Fotograf ud i Verden
Bestilte kamera hos kamerahuset.dk via deres webshop den anden dag, og modtog
varen uden problemer 1½ døgn efter med posten.
Jeg havde et par spørgsmål, og ringede butikken op, hvor jeg blev mødt af en venlig
medarbejder, så service er helt i top set fra min side.
Jeg kan kun varmt anbefale butikken til andre, og det er heller ikke sidste gang, jeg
har været kunde dér.
Bestiller rensevæske og klude til mit kamera om aftenen. Modtager 2 dage senere om morgenen mine varer med pakkeposten - Perfekt.
Der er flere anmeldelser med dårlig service pga. lagerstaus eller arrogant kommunikation. Ingen af de ting har jeg oplevet ved min første handel. Service i top da jeg spurgte efter alternativ fragtmetode til min LCD beskyttelse. Det burde dog have været en valgmulighed fra starten af at få som brev , i stedet for at kontakte. Men sådan har kamerahuset valgt det.
Handler der sikkert igen :)
Havde bestilt et kamera kit hvilket kom hurtig (1-dags levering), dog manglede det memory-kort som jeg havde bestilt. Ringede ind og fortalte det og frygtede at jeg nu skulle ud i lange forklaringer og bevise at det manglede, men kortet blev eftersendt med det samme uden nogen form for diskusion, dejlig oplevelse.
Styr på bestilling og forsendelser. Alt gik som forventet. Er fuld tilfreds med købet.
Blev glad da jeg fandt en netbutik med rimelige priser og hvor man kunne afhente sit kamera dagen efter at have reserveret det på hjemmesiden.
(Kunne ikke vente på at vores lokale postbutik måske endnu engang skulle forlægge en pakke så jeg risikerede at kameraet strandede hos dem i påsken).
Har handlet flere gange på kamerahuset.dk
Man får altid god vejledning og priserne kan ikke findes bedre andre steder.
Snakkede med deres kundeservice om mulighed for levering/afhentning. Kunne afhente samme dag, ellers ville jeg modtage det med posten dagen efter.
Kunne ikke vente på mit kamera, så smuttede forbi senere på dagen og hentede det.
Super service!
Ville købe et Nikon D7000 som i lang tid har været umuligt at opspore her i Danmark.
Har haft et par chat's via kamerahuset.dk hjemmesiden (genial support for os som helst ikke vil tale i telefon!) omkring formodet leveringstid og muligheder.
Reserverede et D7000 kit med kamera og objektiv til afhentning i butikken, dog uden at vide hvornår det kunne være på lager.
Et par uger efter opdager jeg, at de lige har fået et andet D7000 kit på lager og efter en kort chat fik jeg lavet en ny reservering og slettet den gamle, da jeg heller ville have kameraet med det samme end at vente på det kit jeg reserverede i første omgang (det objektiv kan jeg altid købe løst senere).
Kunne faktisk hente kamera samme dag, men ventede to dage af egne praktiske hensyn. Alt forløb perfekt og deres kundeservice har bare været i top hele vejen igennem.
Dette var min 4 handel hos dem og jeg har altid været meget tilfreds!
Forløb:
23/2 - Bestiller Rosco Strobist Gel pakke + filterholder til denne via Internettet til leverance med PostDK
24/2 - Modtager en salgordre med track&trace nummer
28/2 - Rykker per mail for at pakken ikke er kommet samt ej heller kan spores med T&T
29/2 - Får svar på mail om at pakken er kommet retur grundet defekt label, men at den pakkes igen og sendes samme dag
1/3 - Modtager pakken med PostDK, men filterholderen mangler i pakken - sender en mail om det
5/3 - Skriver endnu engang at filterholderen mangler da jeg intet svar har fået
Jeg har fortsat intet svar fået...
Gudskelov er jeg kun blevet snydt for 175,- + betalingsgebyr - det kunne have været meget værre.
Nu gider jeg ikke bruge mere tid på den forretning.
Jeg bestilte et objektiv hos kamerahuset.dk og det fremgik af hjemmesiden, at objektivet var på lager. Jeg modtog endda en kvittering på købet, hvor det fremgik at objektivet var på lager. Modtager senere en mail, hvor der står at objektivet ikke er på lager, men de vil bestille et hjem til mig. Tjekker lige hjemmesiden, hvor der nu står, at objektivet hverken er på lager eller fjernlager! Hmmm skummelt.
Senere skriver de at de modtager objektiver dagen efter og vil sende asap til mig enddag helt til døren ? (får altid mine internet til døren af posten) Rimeligt irriterende da jeg så bare kunne bestille det andet sted på internettet hvor der tilsyneladende var på lager (måske det er en slags trick til at få folk til at bestille selv om det ikke er på lager)
Fik mit objektiv 4 dage senere, men erfarede at det var sendt fra en anden kunde der havde sendt det retur. Oki fint nok for det virkede som det skulle, men hvorfor ikke bare fortælle sandheden.
Objektivet virker tilsyneladende som det skal.
Handlede i Kamerahuset forleden hvor der blev købt et Canon EOS 600 D med 18-135 Linse, taske samt småting.
En butik hvor professionelismen og interessen for udstyr er i højsædet og personalet ved hvad de snakker om.
Dog ville det være lækkert hvis der var en større mulighed for at lave en endnu bedre handel omkring nedslag i prisen (når man nu var i butikken, dette ville give den sidste stjerne).
Kunne sagtens finde på at komme forbi en anden.
Bestilte en Nikon flash til ca. halv pris i forhold til andre butikker. Fik den leveret efter 2 dage i uåbnet original indpakning. Ved en sådan simpel handel kan jeg ikke ønske mig mere.
Kamerahuset har næsten altid nogen af de bedste priser på kamerahuse + objektiver. Syntes ikke altid deres "på lager" status på hjemmesiden og virkeligheden helt spiller sammen, det måtte gerne være en smule bedre. Altid sød betjening når man er i butikken.
Bedste pris på mit kamera i hele Danmark og den stod som "ikke på lager i butikken, men på centrallager" levering op til 3 dage, og jeg fik den allerede dagen efter! - i dag :-)
Super god handel.
Line fandt anmeldelsen nyttig
Rigtig gode priser på kamera/objektiver, SD-kort er de dog alt for dyre med (ca. dobbelt pris), så det bestilte jeg et andet sted.
Hurtig levering, fik leveret dagen efter jeg bestilte, så det var i top!
Savnede dog info omkring ordren, fik blot en ordrebekræftelse og hørte herefter intet før posten dukkede op. Havde været rart med en mail om at ordren var afsendt. Måtte også ringe og rykke for en faktura, men de var hurtige til at rette op på det, den kom med mail 2 min. efter jeg havde talt med dem. Thumbs up for det!
Så alt i alt var det OK, men med plads til forbedring - handler der gerne igen ;-)
Jeg modtog min bestilling efter 2 dage (aftalt i forvejen). Alt i orden, alt i top. Jeg havde bestilt et forkert UV filter til objektivet , blev straks ringet op og slap derfor for senere returnering osv.
Sådan skal det gøres, gerne igen.
Bestilte et kamera med tilhørende objektiv den 3/6-2011, da Kamerahuset umiddelbart sås at have den bedste pris på sættet på det tidspunkt.
Fik straks en mail retur med ordlyden:
"Hej Vi takker for din ordre, den er desværre i restordre, vi kontakter dig når vi ved mere."
Jeg hørte så noget igen den 23/6-2011, altså 20 dage senere, hvor jeg blev telefonisk kontaktet af en sælger, der oplyste at nu var kameraet kommet hjem. Troede næsten de havde glemt min ordre siden de ikke havde orienteret mig om status på ordren eller mulig leverings dato i 20 dage.
Nå men hentede så sættet (kamera og objektiv) i butikken, som jeg troede var et helt sæt, da det fremgik således af deres annonce på hjemmesiden, men da jeg fik kamera og objektiv leveret i en anden kasse end den originale var jeg jo næsten klar over det var en gang sampak af forskellige dele. Det fejler kameraet jo ikke noget af, men det virkede en anelse uprofessionelt i mine øjne.
Sælgeren, der iøvrigt var høflig, gav sig god til at gennemgå pakkens indhold og om det stemte overens med min bestilling, så der får butikken toppoint - DOG LIGE TIL jeg spørger til en Canon flash, som jeg også var int. i at købe. De tog 1995,00 for den hos kamerahuset men jeg havde printet en annonce fra et andet sted, hvor de tog kr. 1795,00 for samme flash. Spurgte om de ville sælge den til den pris eller om ikke andet lidt billigere, for så ville jeg gerne købe den med det samme. Pludselig fik man næsten den fornemmelse at man havde trådt sælgeren over tæerne. Han svarede nærmest fornærmet at deres pris var som oplyst, altså kr. 1995,00.
Undskyld, det skal aldrig gentage sig, at jeg høfligt forespørger om de vil sælge et produkt lidt billigere - sammen med de øvrige ting jeg havde købt, nu samme produkt var kr. 200,00 billigere et andet sted.
Slutteligt vil jeg da lige påpege, at jeg finder det underligt og problematisk, at kamerahuset beder om kvitteringsnummer for at få lov til at bedømme dem på Trustpilot. Man kan jo kun tænke sit, når man nu ikke giver sine kunder ret til at bedømme en virksomhed anonymt - eller ihvertilfælde så anonym man kan være med en profil på Trustpilot.
Alt i alt en fornuftig handel med plads til forbedringer. Produktet var i orden men leveringstid og service kunne trænge til en "service"eftersyn.
Bestilte mit Canon 50mm F/1.8 II sen aften på en fredag, og mandag havde jeg objektivet i hænderne. Simpel og problemfri handel - forventer at benytte kamerahuset.dk igen til senere kameraindkøb.
Jeg købte en scanner på kamerahuset.dk til afhentning i butikken. Jeg nåede heldigvis at se, at Kamerahuset ikke mener at der er tale om internethandel, når man henter og betaler i butikken.
Derfor giver de ikke 14 dages fuld returret, hvilket er lovpligtigt i flg. reglerne for internethandel
Juridisk er der ingen tvivl om, at hvis man betaler på nettet, så er der tale om internethandel og jeg ved, at andre internetbutikker ikke begrænser kundernes rettigheder, selvom man henter og betaler i butikken.
Kamerahuset har en fysisk butik, og burde være interesserede i at få folk ind i butikken, men når de stiller kunderne ringere end deres konkurrenter, så vælger jeg at handle et andet sted.
Lars Holm og Hans Nielsen fandt anmeldelsen nyttig
Jeg har nu handlet meget med Kamerahuset.dk. har kun været ude for en gang hvor jeg fik en forkert ting, men det var nemt at få den byttet til det rigtige og de betalte fragten både frem og tilbage. deres indpakning er rigtig god og sikker. deres varer er lidt billiger end normale og i perfekt stand. de er også nemme at komme i kontakt med, både på telefon og på mail. jeg spurgte dem om de ikke ville skrive når de fik den vare jeg gerne vil have hjem og det ville de gerne. de giver god service og levere hurtigt.
Det hele startede med at jeg d. 3 august 2011 bestilte et Nikon D7000 på deres hjemmeside og hentede det dagen efter, dette gik helt uden problemerne startede så d. 5. august 2011 hvor videodelen i kameraet lavede nogle fejl, dagen efter d. 6. august 2011 fejlede kameraet og da det var efter lukketid, så kunne jeg først kontakte dem om mandagen.
Da jeg ringer til butikken, snakkede jeg desværre med en ret arrogant person som sagde at kameraet skulle til reparation, hvilket jeg sagde ikke kunne være rigtigt da det var så nyt, men der sagde han at det var deres procedure og ikke kunne svare på hvor lang tid der kunne gå inden jeg kunne få det tilbage.
MEN jeg tog ned i butikken og snakkede med en ekspedient som kiggede på kameraet og spurgte en kollega om det ikke bare skulle ombyttes, hvilket de var enige om så hvad der startede som en dårlig oplevelse i telefonen og irritation over at skulle undvære et spritnyt kamera på ubestemt tid endte trods alt godt :)
Umiddelbart syntes jeg at personen i telefonen skulle "pointere at de skulle se på kameraet FØR der blev taget en beslutning og hvis det stod "som nyt" så ville det blive ombyttet", så havde man sluppet for frustationerne.
Desværre trækker "servicen" på telefonen en stjerne ned, men da jeg kom ind i butikken og snakkede med dem, så var det en "helt anden verden" af service jeg oplevede. :)
Vi kom i første omgang hjem med et kamera, der ikke levede op til vores forventninger, og det vi oplevede ekspedienten havde sagt om kvaliteten. INGEN problemer med at bytte til et kamera, der i højere grad levede op til vores forventninger, og vi fik også en beklagelse fra ekspedientens side. Dejligt.
Jeg bestilte en Canon 70-300 zoomobjektiv via deres webbutik. Objektivet kom dagen efter, og blev lagt til side et par dage, da det skulle bruges som brullupsdags-gave. I mellemtiden når fruen så "desværre" at finde og købe et brugt objektiv til billige penge.
Jeg returnerer derfor objektivet til Kamerahuset, som uden problemer overhovedet eller sure miner returnerer alle pengene.
Eneste lille anke er at de skriver på hjemmesiden de melder tilbage på mail når tingene er modtaget retur. Denne meddelelse fik jeg ikke, men jeg henvendte mig derfor selv ang dette, og fik med det samme et svar og en status, så ingen problemer der overhovedet!
Så alt i alt står jeg tilbage med et meget meget positivt indtryk fra en butik på et konkurrence præget marked med små fortjenester, hvor service ofte glemmes "efter købet". Dette var bestemt ikke tilfældet her!
Vil helt sikkert benytte dem igen.
bestilte Canon 24-70 F/2.8 objektiv, plus UV filtre fra hoya HD 77mm ... torsdag aften, fredag modtog jeg en mail fra dem, hvor i de skriver at de vil bestille det hele hjem til mandag morgen, skal lige siges at objektivet ikke var på lager. mandag morgen ringer de og spørg om de må udskifte hoya filtre ud med et Rodenstock Digital Pro UV 77mm, for så kan de sende pk afsted idag (Mandag).
høflig service, god information gennem mail, og pr telefon hvis der opstår problemer der kan løses hurtigt.
Aldrig har jeg fortrudt et køb så meget som dette. Henvendte mig i kamerahuset, for at købe et Canon 550d 18-55mm. Jeg bliver oplyst om at der ikke er noget SD kort med til kameraet. Herregud, tænkte jeg, men blev overrasket over at et 8 Gb kort kostede 350 kr. Det er fordi der skal bruges et specielt kort, lød beskeden fra sælger. Inden jeg når at reagere, ryger kortet i kassen, og så oplyser sælger mig om at de desværre ikke har den originale kasse til kameraet (kassen var til en Canon 550d 18-135). Nu var fokus fjernet fra SD kortet og til en hurtig beslutning om, om jeg kunne akseptere en anden kasse. Da jeg kommer hjem, undersøger jeg prisen på det omtalte kort, og blev overrasket. Jeg kan ikke finde, selvsamme kort, til over 200,- kr. Ringer derfor straks til kamerahuset ( klokken er nu 16.45) og får beskeden om at jeg har ringet uden for normal åbningstid, som er til kl. 17.30? Jeg sender derfor en mail med spørgsmålet om det er muligt at returnere kortet, men intet svar. Dagen efter ringer jeg igen og beklager min nød, men her stopper alt der har med god service og tale i pæn tone. Ja - nu følte jeg mig nærmest dum. "Hvordan kunne du tro, at du kan levere varer tilbage" svaret, fik mig til at fortryde noget så inderligt at jeg har lagt så meget som en krone i den butik. Ja - ofte er de billige, men jeg betalte så også overpris på ekstraudstyr. Køber hellere i en butik med returret og service. Jeg sætter ALDRIG mine ben i den butik igen, og skal aldrig anbefale andre at handle der. Har de først fået dine penge ja så.....
Hans Nielsen fandt anmeldelsen nyttig
Havde et par timer til overs i CPH i dag, og benyttede lejligheden til at lægge turen omkring den fysiske butik på Frederikssundsvej.
Betjeningen var hurtig, præcis, venlig og professionel. Endelig en forhandler der har tilbehøret på hylderne, og ikke skal skaffe hjem.
Der kunne jeg godt finde på at komme omkring en anden gang.
Jeg har kun ros, og taksigelser at udtrykke over Kamerahuset.
Fantastisk service, kan fremskaffe alt, fra det mest simple til det næsten umulige.
Har handlet i denne fantastiske forretning, gennem de sidste 10 år.
Altid god og professionel behandling, konkurrencedygtige priser og vigtigst af alt, en framragende opbakning i garanti-sager.
Nikon: 17-55 2,8/70-200 2,8 4•SB900 D300 2•D200 ++
Nu har min forholdsvis korte interesse for fotografering efterhånden bragt mig ind i Kamerahuset en del gange og fælles for samtlige besøg har været, at jeg har oplevet en god faglig ekspedition.
Jeg har fået hvad jeg er kommet for og mere til - tak for det...
Dog skal det siges, at jeg ofte oplevet at den faglige kunnen hos personalet er alt for stor i forhold til min egen og derfor taler de ofte et fagligt sprog, jeg på ingen måde har kendskab til eller forstår mig på. De er hverken uhøflige eller på anden måde ubehagelige, men jeg ville dog ønske et jævnt dansk så jeg også er med på hvad der bliver talt om.
Jeg bestilte et Canon EF 85mm f/1.2L USM ved kamerahuset og det fremgik af hjemmesiden, at objektivet var på lager. Jeg modtog endda en kvittering på købet, hvor det fremgik at objektivet var på lager. Modtager senere en mail, hvor der står at objektivet ikke er på lager, men de vil bestille et hjem til mig. Tjekker lige hjemmesiden, hvor der nu står, at objektivet hverken er på lager eller fjernlager!
Canon har haft lidt problemer med at levere proff. udstyr pga. situationen i Japan, så har kamerahuset tiltænkt for at lade os tro varerne er på lager, så vi bestiller ved dem og de så derfor allerede har ordrerne i hus, når varerne kommer på lager igen.
De to stjerner er for at acceptere min annullering af ordren uden problemer.
Jeg har købt udstyr for rigtigt mange penge og vil i fremtiden blive ved med at købe, men vil aldrig lægge en ordre hos kamerahuset.dk igen og vil fraråde alle i min omgangskreds at gøre det.
Har handles hos firmaet flere gange, senes dd. og oplever
en god og professionel betjening, og servicen er i top.
Hilsen John
nb.: at deres priser er konkurrencedygtige gør jo
heller ikke fornøjelsen mindre.
Kunden har ALTID ret – med mindre man handler med Kamerahuset – for så er det åbenbart Kamerahuset, som altid har ret. Dette IMØ uanset hvor forkerte deres påstande i øvrigt er.
Den 22. oktober 2010 bestilte jeg over Internettet et Nikon D700 og et Nikon 24-70mm(2.8)-objektiv til i alt ca. 25.000,- kr., og ville gerne afhente og betale i forretningen (=fjernkøb, hvorved køber er gunstigere stillet i forhold til butikskøb, bl.a. med udvidet returret).
Ekspedienten i forretningen blev ved-og-ved-og-ved med at prøve at få mig til at stille spørgsmål til kameraet og objektivet (hvis man får rådgivning i butikken – og ikke kun afhenter og betaler – er det ikke længere fjernkøb, men et butikskøb, og så er man som køber ringere stillet).
Dernæst blev et simpelt forløb med betalingskort unødvendigt kompliceret og trukket i langdrag ved bl.a. butikkens manglende oplysning til mig om, at de KUN tager Dankort i butikken (mods. på Internet), og ekspedientens manglende nulstilling af butikkens betalingskortterminal endte med, at jeg kom til at betale 2 x 25.000,- kr. – ud over at måtte stå til ”torskegilde” en god halv time i butikken, hvor ekspedienten indledningsvis nægtede at kontakte PBS, og i stedet spildte 20-25 minutter med uproduktiv snak med Kamerahusets bogholderi-softwareleverandør, som SELVFØLGELIG ikke kunne bidrage til afklaring af sagen.
Efterfølgende blev jeg af Kamerahuset beskyldt for ikke at håndtere Kamerahusets betalingskortterminal korrekt. Så lær lige af det! Beklager, jeg er ikke hverken tankelæser eller synsk. Herudover var kamerahuset demonstrativt længe om at tilbageføre mine for meget indbetalte 25.000,- kr. – selv om forholdet var erkendt og bekræftet af PBS allerede på købsdagen.
Det er HELT utroligt! - og INGEN i Kamerahuset kender åbenbart betydningen af ord som fx ”beklager”, ”sorry” eller bedre en passende kontant kompensation for det uprofessionelle bøvl, DE har skaffet mig som kunde på halsen.
I mellemtiden har jeg naturligvis talt indgående om forholdet med både min bank – Nordea – og med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ingen af dem har positivt at sige om Kamerahuset fremgangsmåde i denne sag.
Indrømmet, der er gået godt og vel et halvt år siden jeg handlede hos Kamerahuset. Hvis jeg havde rost dem til skyerne (hvad jeg bestemt IKKE gør), ville de have labbet det i sig. Nu er der gået en rum tid, og jeg føler stadig, at kritikken ER berettiget – og jeg venter nu kun på at høre Kamerahusets indvendinger om, at der er gået så og så lang tid, og at DE har ret – selvom de IKKE har det. Det er min opfattelse, at Kamerahuset ikke lytter til og tager mod berettiget kritik, men skal have det sidste ord hver gang …
MIN KONKLUSION: Kamerahuset => Historie! => Et sted jeg har handlet for absolut SIDSTE gang!
Opdatering 25/3-2013.
Købte en 85 mm prime.
E-mail korrespondance blevet bedre og svar kom prompte. Intet at udsætte. Derfor opgraderes min tidligere anmeldelse fra 4 til 5 stjerner.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Købte en 50mm prime.
Bestilling, leveringsstatus, løbende ordre opdateringer samt levering m.v. forløb uden problemer
Dog opblevede jeg en lidt langsom mail ekspedition - mail blev dog besvaret.
Anbefales
Har handlet hos Kamerahuset igennem flere år. Får altid god betjening og svar på mine spørgsmål. Kan ikke på nogen måde genkende nogen af de negative oplevelser andre her giver udtryk for.
Jeg var idag i kamerahuset for at jeg ville købe en kamerataske og et uv-filter til mit canon 1000d. Jeg spurgte sælgeren hvilket han anbefalede og han viste mig et. Jege spurgte om der var forskel på filterne og til det svarede han ja selvfølgelig er der da det!!jeg spurgte om det vare et godt filter men han var sådan en arrogant stodder AT jeg ALDRIG nogensine sætter mine ben i butikken meere,