[REPLY]
Jeg købte en ketcher her igennem, og den blev leveret hurtigt! Jeg gav dem en note via deres kontaktformular på hjemmesiden, efter bestillingen - om at andetsteds har den billigere (de har prisgaranti). Jeg ønskede ikke at benytte denne, blot gøre opmærksom, jeg hørte ikke noget fra dem, ikke at jeg venter det, men det ville være rart med som minumum en kvittering pr mail, så man ved de modtager ens feedback. Men måske denne formular ikke virker som den skal og går i tråd med det tidligere indlæg fra "Kenneth"? Ellers er jeg fuldt ud tilfreds. Til selve produktet er der kun at sige at jeg uventet modtog ketcheren opstrenget med Yonex BG80 strenge i stedet for Yonex BG65 som er angivet i annoncen. ( Yonex Arc Saber Z-Slash ). Dog ikke noget jeg er ked af.
Man skulle næsten tro, at de havde stjålet skidtet, men de virker nu reelle nok :-) De har nogle vilde tilbud engang imellem.
Har lige købt mig en semi-professionel badmintonketsjer, for samme pris en halvdårlig en ville koste mig i den lokale sportsbutik. Den kom efter nogle dage, og for satan hvor er den fed!!!
Jeg havde fat i deres kundeservice pr. mail da jeg havde nogle spørgsmål om hvilken ketsjer jeg skulle vælge, og der svarede de dagen efter, på dansk (selvom det er en svensk virksomhed). Telefonservicen har jeg ikke prøvet, men de skriver at de vist ikke altid har danskere til at svare telefonen. Men så længe de svarer på mail så er jeg glad!
Vi har købt en HEAD ketcher Head Metallix 10000 Tour på www.ketcherspecialisten.dk til knap 1000 kr. Den blev godt nok levereret, men håndtaget var defekt.
Efter 8-10 mailhenvendelser uden svar ledte vi efter telefonnumre. Ingen kontaktoplysninger på hjemmesiden. Hverken adresse eller telefonnumre. E tililsvarende web-shop kunne findes i Sverige med mystiske adresser. Ingen telefonnumre blev besvaret.
Hold jer væk fra denne side.