[REPLY]
Det er virkelig en blandet oplevelse at skrive dette, og også at spise der.
Jeg føler mig helt vildt led, fordi tjeneren var SÅ sød - problemet er bare, at det lidt er det eneste positive der er at sige. Derfor bliver jeg nødt til at anmelde stedet ærligt, trods dårlig samvittighed overfor tjeneren.
Jeg var der igår på min fødselsdag. Jeg kommer aldrig tilbage.
Det største problem er, at der er snusket og beskidt, min lillebror fandt en (brugt?) tandstik og jeg valgte en ny plads efter at se hvor beskidt bordet var, der hvor jeg ville have sat mig.
Det næststørste problem er priserne. Det er helt okay at tage de priser de tager for smukke omgivelser og god mad, men det er altså ikke situationen her. SÅ grimt et sted og middel mad.
På menukortet var der ikke rigtig noget der fristede mig. Det er et rigtig skidt tegn....!!! Jeg tog en wienersnitzel og den smagte okay uden at være prangende. Min far tog den dyreste ret, men han var også lidt 'bah' - det var hverken godt eller skidt. Med deres priser skulle det have været SUPER. Brødet til min brors forret var dødtørt. Portionerne var enorme. Måske skulle man skære ned på størrelse og bruge energi på at sammensætte en lækrere menu.
Men det sjoveste/mes tragiske var nok priserne på drikkevarer:
Jeg tog ingenting fordi POSTEVAND kostede en tier. "postevand, glas 10 kr". WHAT!
Normalt ville jeg så tage sodavand men her kostede en halv liter altså 48 kr. 46 for en icetea. Det er simpelthen... jamen tyveri er jo hvad det er. Så jeg meldte pas af princip. Min bror fik et glas mælk. En kvart liter til 22 kroner. Det plejer at koste en tier.
Fuldstændigt sindssygt når man ikke har adresse på Kngs Nytorv.
Jeg synes alle bør holde sig væk. Og tjeneren bør få et job et sted der respekterer mad og hendes erhverv.