[REPLY]
Vi har lige holdt vores bryllup igår (12/05/2012) på Kongekilden. Vi er stadig helt høje af oplevelsen. Betjeningen var opmærksom og venlig og hurtig til at servicere alle 65 gæster, maden var virkelig lækker og der var rigeligt af den og alle små udfordringer blev løst hurtigt og professionelt. Der var så flot dækket op og de romantiske detaljer var på plads med rosenblade strøet ud over bordene osv. Vi var ikke alene om at være tilfredse: Mange af vores gæster kommenterede positivt den lækre mad, stedet og betjeningen. Før selve aftenen gav Inge fra Kongekilden sig god tid til at afholde flere møder med os så alle rammerne var på plads til den store dag og vi i går bare kunne læne os tilbage og nyde aftenen. Der blev både før og på selve dagen spurgt ind til og lyttet opmærksomt til vores ønsker og de blev alle opfyldt. Vi kommer helt sikkert tilbage og vil en anden gang føle os helt trygge ved at lægge et andet stort arrangement i hænderne på personalet fra Kongekilden.
Vi holdt vores firma julefrokost her i Kongekilden, alt var bare super, maden var rigtig lækker og flot tilberedt, personlet var rigtig søde, sjove og imødekommende. Ikke sidste gang vi er her, kan varmt anbefales.
Diana Larsen
Restaurant Kongekilden dannede rammen for vores bryllup og det var et fantastisk sted. Der er super smukt både udenfor og indenfor og vi havde virklig mulighed for selv at sætte vores præg på stedet med blomster og den slags. Maden var ligeledes helt i top. Det er et sted jeg kun varmt kan anbefale til andre, der skal holde bryllup. Det eneste vi oplevede som noget negativt var at de var for få tjenere på arbejde. Det er selvfølgelig bare noget man skal huske at forhandle med stedet om.
Hi Kongekilden,
Vil gerne have lov til at takke jer for en uforglemmelig barnedåb i lavede for min mand og jeg og ikke mindst vores lille ny victor ;-)
Alt var i skønneste orden - menuen var super lækker og jeres sødepersonale, gjorde deres for at vi havde en dejlig eftermiddag!
Til Inge Rosholm, vil vi gerne takke fordi hun har været med os hele vejen, lige fra vi trådte ind af døre til hun på dagen bød os velkommen og gennemførte et vellykket arrangement!
Alt godt herfra!
Knus
Lykke og Casper
Kære Kongekilden,
Jeg havde købt brunch til hele familien igennem my2day.dk! Vi havde aldrig besøgt jer før - men det var absolut et besøg værd ;-)
Vi havde en dejlig dag og der blev taget godt imod både vores børn og vores lille vovse som fik en lille vandskål ovre i hjørnet.
Ydermere fik vi en helt fantastisk brunch, som vi absolut vender tilbage til næste søndag igen.
Stor ros til køkkenet!!!!
Bedste hilsner
Lisbeth Jørgensen
Sidst i oktober var vi på Kongekilden for at fejre vores Fars fødselsdag.
Rammerne er jo skønne med beliggenheden midt i Dyrehaven, men betjeningen lader virkelig meget tilbage at ønske!
For det første er kongekilden ikke et sted, man skal besøge med børn!
Børnenes mad var først færdig 30 minutter efter vi voksne havde modtaget vores mad - og vi var vel at mærke de eneste gæster på det tidspunkt. Betjeningen løb desuden rundt efter vores 4 - relativt velopdragne- børn med nervøst blafrende øjenvipper og mange formaninger til de voksne i selskabet om at børnene ikke måtte lege på gulvet.
Den midaldrende kvinde, der betjente os var desuden direkte uforskammet - både over for børn og voksne - der i blandt også fødselsdagsbarnet på 68, der blev bedt om at tie stille til betjeningen havde talt færdig.
Vi kommer aldrig igen.
Tusinde tak for en fantastisk aften i idylliske omgivelser med laekkert mad og perfekt betjening. Alt spillede med hensyn til de forskellige anretninger (4 retter mad til 95 personer), betjening og 4 musikalske indslag. Det er absolut noget vi vil gentage og varmt anbefaler.
Mvh
Lars Jarl Christiansen
Perfekt sted at holde firmafest, med scene, dansgulv og en fantastisk udsigt! Tak for et dejligt arrangement, lækker norditaliensk buffet og masser af søde serveringspiger. Vi vender stærkt tilbage i august til vores sommerfest.
Og ikke mindst tak til dig Inge, Du som har fulgt os fra start til slut.
Stor ros til kongekilden!!!
Hilsen
Søren Frederiksen
Vi var 114 gæster til en super fest med dejlig mad og en betjening som som gjorde denne aften perfekt for os alle. Kongekilden havde sørget for at der var pige til at passe og hygge for de 5 små børn med video og spil, dette var med til at aflaste forældrene, som netop derfor kunne slappe af og nyde denne aften. Hvor er det rart at holde sådan en stor fest i nogle dejlige rammer og føle sig godt tilpas, vi vil takke Kongekilden og personalet og ikke mindst det band som vi fik anbefalet af Helle og Inge for en god fest.
Der skal nok være nogle af vores gæster som vil benytte Kongekilden, til sine fester efter denne oplevelse.
STOR Hilsen
Lars & Michelle
Vi holdt for nogle år siden firmafest på Kongekilden, og der var ALT for lidt personale, både til servering og i baren.
Efter festen fik vi en urimelig høj barregning (vi havde bestilt fri bar), og de var slet ikke til at tale med bagefter.
De der fik mad fik dog udemærket mad, men der var desværre ikke nok til at alle kunne blive mætte. Ligeledes var der for lidt personale, så de første borde fik serveret 2. omgang inden de sidste borde fik den første kartoffel på tallerkenen...
anne fandt anmeldelsen nyttig
Tusind tak fordi I gjorde min fødselsdag i lørdags så dejlig :-)
Alting gik som vi havde aftalt, maden var super skøn, og jeres piger var så søde og sørgede for at alt fungerede.
Det var en fantastisk aften, som jeg aldrig glemmer. Jeg håber, vi kan finde ud af noget en anden gang.
Kærlig hilsen
Gitte
Kongekilden har været rammen omkring nogle af de største dage i vores liv....
Første gang var til min mands 30 års fødselsdag. Dette arrangement var så hyggeligt og godt, og derfor valgte vi to år senere, at holde vores bryllup på Kongekilde.
Under hele forløbet op til bryllupet, havde vi et super samarbejde med Inge fra Kongekilden. Inge lyttede til vores drømme og tog hånd om de udfordringer der opstod undervejs. Da selve dagen endelig kom, kunne vi læne os tilbage og nyde vores bryllup, vel vidende at vi var i trygge hænder.
Alt i alt har vi været så glade for de mange festelige og dejlige timer, vi har haft på Kongekilden. Derfor har vi endnu engang valgt at Kongekilden skal lægge ramme til endnu en fest d. 27.02.10. Denne gang skal vi afholde en 80'er fest, hvor vi er trygge ved at kongekilden endnu engang vil levere endnu et brag af en fest.
Lena og Mikkel
Vi har nu besøgt kongekilden 3 gange - og vi må sige alle gode gange 3.
Første gang var til et arrangement med Kim Larsen og hans band - fantastisk stemning - god mad og et personale der på en venlig måde håndterede en fuldt booket restaurant.
Anden gang på vores bryllupsdag hvor vi endnu en gang kunne nyde Kongekildens skønne køkken, og de fantastiske rammer. Vi havde booket en Salsa-danser til at undervise os i Salsa og det blev modtaget positivt af restaurantens personale. Alle vore gæster har rost festen til skyerne - og vi er sikre på at mange vil vende tilbage til jer på et senere tidspunkt.
Sidst, men ikke mindst har vi været til kobberbryllup i februar måned og det var endnu en succes. Det var et stort selskab på over 80 personer,
men vi fornemmede ingen pladsmangel, og igen fik vi fantastisk lækker mad og en meget sød og imødekommende betjening. Støjniveauet var højt :-) men det bekræfter jo kun at alle hyggede sig.
Det er absolut ikke sidste gang I ser os på Kongekilden.
VORES datters bryllup .d29-8-09.. vi blev lovet det bedste vi BETALTE for det bedste... ALDRIG er vi blevet snydt så grundigt der var ikke styr på noget som helst der manglede stort set alt , incl personale , og alt det som vi var blevet lovet og havde aftalt samt BETALT for, ja det fik vi selvfølgelig ikke...efterfølgende er vi støt ind i så utrolig mange mennesker ,det er både private og firmaer som har holdt selskab på kongekilden,som er blevet taget ved næsen ,man tror ikke det kan foregå i danmark , men ak jo det er helt bevidst at de snyder med alt . Alle har efterfølgende sagt til os, havde vi dog bare vidst at i ville holde brylluppet der.. så havde vi advaret jer..hermed er advarslen givet videre .. pas på FESTEN KAN IKKE GØRES OM.
Mille fandt anmeldelsen nyttig
Vi var til 35 års bryllupsdag i fredags (18/9) og det var en helt igennem god oplevelse. Maden var skøn, betjening var venlig og imødekommende og det hele gled bare som det skulle..... Så tak for en dejlig fest.
Vi har allerede pga. denne gode oplevelse selv booket vores kobberbryllup til februar 2010, hvor vi ser frem til at få en tilsvarende dejlig fest :-)
Den 10. august holdt min hustru og jeg sølvbryllup med 50 gæster. Vejret var med os, og på de dejlige terrasser med udsigt over Dyrehaven og Galopbanen fik vi nok den bedste champagne cocktail, jeg nogensinde har smagt, som velkomst drink. I den lyse og charmerende restaurant var bordene pyntet særdeles smagfuldt og menuen var tilberedt i højeste kvalitet af udsøgte råvarer. Vinen var valgt af mig efter gode råd og vejledning, og passede perfekt til maden. Betjeningen var professionel, sød og meget imødekommende. Jeg kan kun give Restaurant Kongekilden mine absolut bedste anbefalinger til de, der overvejer at holde fest. Og så til en pris, der ligger langt under den kvalitet og den samlede oplevelse, man får. Peter Loof
Kære jer der kigger her.
Vi vil hermed viderebringe vores absolut varmeste og bedste anbefalinger af restaurant Kongekilden. Da vi i anledning af vores bryllup skulle holde vores livs fest, havde vi den glæde at få alt og mere til af, hvad vi havde håbet. Fra aller første møde var vi i de bedste hænder, og var 110% trygge ved at få den fest vi altid har drømt om. Omgivelserne taler for sig selv, men at betjening, mad, service og ikke mindst vores fest-arrangør var så professionelle, og levede op til et hvert løfte var ganske enkelt beundringsværdigt. Tak til Kongekilden for at have bidraget til vores livs største dag, for at give vores venner og familie en fest og betjening de stadig taler om, og for at have overskud til langt mere end værts-rollen normalt indbefatter. Det er helt sikkert et sted vi vender tilbage til, når vi fremover skal markere dage i livet vi aldrig glemmer.
Til alle på Kongekilden lige fra serveringspersonale til ejere og navnlig til Inge - vores største tak og på gensyn.
De varmeste hilsener,
Daniel og Malene Rasmussen Smith.
Kære Alle
Jeg vil hermed takke alle, og der mener jeg restaurantchef, kokken, køkken- og serveringspersonale samt ejerne af Rest. Kongekilden for den super fødselsdagsfest, som jeg havde i lørdags, og som i høj grad skyldes jer. Rammerne var lagt, maden var fantastisk, flot serveret og smagfuldt, og servicen og serveringen i top. Kan man forlange mere? Alle mine gæster har sagt det samme, og jeg håber, at det vil give jer nye 'kunder i butikken'.
Mange venlige hilsener
Fanny Schefte