21. september 2008
Groft psykisk overgreb og falsk anklage for butikstyveri
Jeg var i Rosengårdcentret i Odense efter at have afleveret min datter i vuggestuen og havde en time tilovers, fordi en butik, hvori jeg skulle bytte noget tøj ikke åbnede før kl 10.00 Jeg besluttede derfor at gå i Kvickly Extra for at kigge på bøger og DVD'er, for at se om der skulle være nogen gode tilbud. Det tror jeg ikke, at jeg gør igen.
Efter at have kigget langt og længe efter film for at fordrive tiden beslutter jeg mig for at købe en børnebog til min datter. Da jeg har betalt ved kasselinien spørger kassedamen om hun må kigge i min taske. Som det venlige menneske jeg er gør jeg instinktivt klar til at hjælpe hende, før det går op for mig, hvad det er hun beder om. Så siger jeg nej. Jeg spørger hvorfor hun vil det, og hun siger at det er hendes chef der har bedt hende om det. Så siger jeg, at så må hun bede sin chef gøre arbejdet selv, istedet for at sende hende i byen. En mand der ser ud til at være chefen tropper op og beder igen om at måtte kigge på tasken. Da jeg igen nægter ringer han til en anden fyr om et "formodet butikstyveri", som jeg angiveligt skulle have begået og som de "har på video". På et tidspunkt beder han mig også om at følge med sig, hvilket jeg også nægter, og hvortil jeg spørger, om det er fordi kasseliniens øvrige kunder ikke skal finde ud af, hvordan Kvickly Extra i virkeligheden behandler deres kunder. Instinktivt griber jeg efter min mobiltelefon for at dokumentere det overgreb jeg bliver udsat for. Der er nu ankommet yderligere to medarbejdere, og jeg tager billeder med telefonen af dem - i en meget ringe kvalitet, men det er i situationen mit eneste våben overfor det jeg bliver udsat for - som en desperat metode til at udligne stillingen og genvinde en smule værdighed. Ingen af medarbejderne er glade for at blive fotograferede. På et tidspunkt bliver een af medarbejderne så desperate, at han nærmest bedende spørger "Hvorfor kan du ikke bare vise os hvad der er i din taske"?
Jeg har intet i min taske som tilhører Kvickly Extra og som jeg uberettiget har tilegnet mig. Jeg behøver ikke bevise dette overfor butikken, ligeså lidt som mine gæster skal vise deres tasker frem når de forlader mit hus, for at bevise at de ikke har stjålet fra mig. Det tillidsforhold, som er en del af enhver handel, bliver krænket allerede i det øjeblik nogen beder mig vise indholdet af min taske frem. Jeg er ligeglad med hvad deres video viser eller hvordan de tolker hvad de ser. Jeg er ligeglad med at det virker mistænkeligt at jeg går rundt og kigger på varer i en time - eller hvad det nu er de har tænkt, før de - på den meget mærkelige måde - konfronterede mig med deres anklager. Jeg vil behandles med respekt og ordentlighed, det samme som jeg forventer af ethvert andet fremmed menneske jeg møder, hvadenten det menneske repræsenterer sig selv eller en privat virksomhed eller en offentlig myndighed.
De eneste jeg vil tillade at kigge i min taske, kropsvisitere mig eller lukke ind i mit hus for at ransage det, er politiet.
På et tidspunkt spørger jeg, hvor længe der vil gå inden politiet (som er de eneste jeg vil lade se indholdet af min taske) ankommer. Der kan meget vel gå 45 minutter bliver der svaret. I så fald, svarer jeg, bliver jeg nødt til at gå, da jeg skal være et andet sted inden da. Optrinnet havde allerede på det tidspunkt forlænget mit ophold i Rosengårdcentret med noget længere, end jeg havde regnet med.
Jeg fortæller butikspersonalet, at hvis de ønsker at stoppe mig, må de gøre det med magt og foretage en civil anholdelse, ellers så vil jeg forlade dem, hvilket jeg herefter gør. Personalet fremturer og forfølger mig halvvejs op ad centrets gade men opgiver derefter, med beskeden om, at jeg ikke skal vise mig i deres butik igen.
Jeg gik fra butikken mildest talt stærkt rystet. Ubehaget sidder i min krop endnu. Jeg tror man skal prøve det, for at mærke hvor chokerende og ubehagelig en oplevelse det er at blive udsat for sådan en anklage, uden den fjerneste skygge af bevis. Jeg blev chokeret og dernæst rasende. Men det er så stort et overgreb, at jeg tror jeg vil få svært ved bare at nærme mig Rosengårdcentret og Kvickly Extra uden at mærke et ubehag ved det overgreb som jeg blev udsat for den fredag. Vel at mærke ikke af en statslig myndighed som har bemyndigelse til - i værste tilfælde - at foretage nødvendig magtudøvelse, men af en privat virksomhed og dens selvforanstaltede anklage- og undersøgelsesvirksomhed.
Hvis du handler i Kvickly Extra i Rosengårdcentret i Odense løber du den risiko, at præcis det samme kan ske for dig. Hvis ikke butikker som Kvickly Extra forstår, at det har konsekvenser, at de udsætter deres kunder for falske anklager og nedværdigende oplevelser som den jeg har været udsat for, forstår de ikke, at de er nødt til at finde andre metoder at håndtere deres problemer (ex. butikstyveri) på. Jeg accepterer ikke at medvirke til den type problemløsning denne butik praktiserer, ved at tillade butikkens personale at begå carte blanche overgreb imod mig eller andre kunder, som de tilfældigvis synes ser mistænkelige ud på deres overvågningskamera.
Hændelsesforløbet fandt sted 12. september 2008.
Din besvarelse er nu gemt. Du vil om kort tid modtage en email med dit nye login til din firmaprofil.
Carsten Belmark, Hygge, Hans95, Tommy, Thomas_H, Tina Christiansen og peter dahlgaard fandt anmeldelsen nyttig