[REPLY]
Ledige-Lejligheder.dk har fyldt med personer, som forsøger at snyde dig.
Jeg har oprettet to annoncer på deres webside, hvor jeg søgte en lejlighed i København.
Indtil videre har jeg fået respons fra 5 personer, hvor kun den ene var til at stole på.
De andre finder billeder fra boliger som er til salg og finder en tilfældig adresse i København. Jeg tjekker altid alle informationerne igennem for at være sikker på at jeg ikke bliver snydt.
Den ene af dem havde skrevet en adresse med et hus på Frederiksberg og der var en række af flotte billeder med i mailen. Prisen var lidt under normal lejepris og derfor besluttede jeg mig for at tjekke op på oplysningerne via bl.a. krak. Der stod at to kvinder boede i den bolig, som han forsøgte at leje til mig og dem kontaktede jeg selvfølgelig. Det viste sig så at han var en svindler.
Et andet eksempel er en mail som jeg modtog igår. Med en lejlighed på over 100 m2 i KBH. Personen skrev på dansk, men det var ikke særlig godt dansk. Han havde sat billeder ind af en bolig, som var sat til salg af et dansk ejendomsselskab. Prisen var ca. 1/2 af normale lejepriser i Danmark og derfor vidste jeg fra start at det var en svindler som benyttede google translate, da han var fra England og gav mig et engelsk telefon nummer.
Mit bedste råd er:
HOLD JER VÆK! Så hellere betal penge for at blive medlem på sider som Boligportalen, DBA og lignende.
Hvis i tror at i er kommet ud for en svindler, så tjek alle oplysningerne igennem på nettet ligesom mig.
Råd til ledige-lejligheder.dk
Prøv at få en form for CPR registering ind på siden! Det nuværende koncept holder ikke.
Min kæreste og jeg er ligeledes blevet snyt på flere områder:
1 - Vi har i et halvt år betalt for trappe vask 200kr par måned pr lejer uden der har været nogen at vaske dem...
2 - De har snyt os med hensyn til kvm arealet. Da vi så vores bolig på nettet stod der at den var 60kvm..da udlejeren skulle vise den fik vi af vide at den nok nærmere var 50kvm... men vi betaler for 60 så vi har været ved llo og de har kigget på sagen og vi har indkaldt dem i retten...
3 - fælles områderne bliver ikke vedligeholdt.
4 - Vi må ikke tørre tøj i vores lejelighed det skal forgå i kælderen hvor der er masse af fugt og svamp.
5 - Vi skulle betale 2500kr underbordet for at vise at vi var interesseret i den lejelighed vi ville have...begrundelsen var at "de havde haft mange der bare havde sagt den ville de have også havde de ikke hørt mere fra dem"
Vi kunne nævne mange flere ting vedr. ledige-lejligheder....vi håber vores anmeldelse kan hjælpe nogen...vi har levet i et helvet.
SÅ VI KAN IKKE ANBEFALE LEDIGE-LEJLIGHEDER.DK TIL NOGEN.
Vi har haft vores lejlighed annonceret på siden og 2 måneder efter den er udlejet kan vi stadig ikke få dem til at slette annoncen og modtager derfor også stadig mails fra folk, der tror, den er ledig. Vi har skrevet til dem mange gange og de kan desværre ikke kontaktes på andre måder......
Det burde have ringet med alarmklokkerne - når der ikke er kontaktnr. eller man ikke selv styrer sin annonce.
De misbruger et stort behov for ledige lejligheder. Hvis der står mange lejligheder på siden - kommer der jo også mange kunder i butikken - så er det uanset, at lejlighederne ikke er ledige længere.
Det er grænseløst usmageligt!