We are hiring!

Besvarelse fra Lej Et Lig Biludlejning

[DATE]

[REPLY]

Lej Et Lig Biludlejning anmeldelser

Lej Et Lig Biludlejning Logo
Kunderne om Lej Et Lig Biludlejning : »Bilen ikke i orden. Depositum-røvere.« »Livsfarlig udlejning...« »Depositum« 24
Lavt
3.8 af 10

24 kundeanmeldelser
Bedøm virksomhed
  • Anmeldelser (24)
Lej Et Lig Biludlejning
1

Bilen ikke i orden. Depositum-røvere.

Ingen sprinklervæske, intet benzindæksel, gul lampe for airbags lyste (det går den ikke gennem et syn med), det ene hjul tabte luft hele tiden. Det er ikke i orden.

Depositum-røveriet er beskrevet af mange andre. Jeg blev ikke gjort opmærksom på de besynderlige regler (ok - kunne sikker have fundet det på hjemmesiden) - og opdagede ved et tilfælde efter 14 dage at pengene var hævet men ikke sendt retur.
Det er ikke i orden.


Udvalgt anmeldelse om Lej Et Lig Biludlejning

Lej Et Lig Biludlejning
1

Livsfarlig udlejning...

Jeg er helt med på, at de biler man lejer hos "Lej Et Lig" må forventes at være i ekstrem dårlig tilstand. Det ligger i navnet og i prisen. Men man må forvente at bilerne, som minimum, ikke er direkte livsfarlige at bevæge sig rundt i.

Jeg lejede en Fiat Punto, der havde gået knap 250.000 km og havde alle de buler og skrammer, der kunne ligge på den. Fint nok. Benzindækslet var revet af, og der sad kun en gummidut i røret til benzinen. Fair nok. Da jeg satte blæserne i gang, bredte der sig en ubehagelig lugt af gnu i kabinen. Nå ja, sådan er det. Bagsædet så ikke rent ud, men det så heller ikke beskidt ud, så den ene passager kravlede ind og satte sig på bagsædet. Hans skjorte blev ødelagt, af en eller ande ubestemmelig gul substans, der sivede ud af sædet.

Osv. osv. Men den slags kan jeg leve med og smile af. Hvad der til gengæld er 100% uacceptabelt er, at bilen viste sig at være livsfarlig. Jeg havde tjekket, at der var lys i forlygterne, men om dagen er det svært at konstatere andet end at de lyser. Da det blev mørkt viste det sig, at de var indstillet forkert, og at de lyste direkte ned i vejen foran bilen. Dvs. i buldrende mørke kunne bilen kun lyse 1-2 meter op foran bilen.

... og så er det simpelthen for åndssvagt, at "Lej Et Lig" hæver depositumet i stedet for at reservere det...

Elendig butik :-(


Lej Et Lig Biludlejning
1

Depositum

Må desværre tilslutte mig den noget dårlige service vedr. gebyr omkring depositum.

Nicky skriver til en tidligere kunde:
"Depositum på 1500,- forudbetales ved booking af bil, depositum er derefter klar til udbetaling 3 bankdage efter afleveringsdagen, man kan enten vælge selv at komme ned og hente pengene eller vi kan overfører dem direkte til ønsket konto imod et gebyr på 25,-. Vi holder depositummet i 3 bankdage for at forsikre os imod ubehagelig overraskelser som p-bøder, uanmeldte skader osv. De 25,- dækker vores udgifter til betalingsgateway, erhvervs netbank og vores administration."

De 25 kroner fik jeg ikke noget at vide omkring - ikke at det er noget stort problem - det er blot uprofessionelt af virksomheden.

Som selvstændig kan jeg simpelthen ikke forstå i ikke hæver jeres priser med 25 kroner og så kan jeres kunder vælge ud fra jeres "fair" priser om de vil bruge jer. I vil hellere at jeres kunder bliver sure på jer og ikke anbefaler jer - det er da en ommer!

Og så prøve at dække sig ind under adm. gebyr og betalingsgateway omkostninger - det er da noget af det mindst kundemindet jeg har hørt - tror i virkelig jeres almindelige kunder ved hvad en betalingsgateway er og i øvrigt tænker "nå ok men så er det da helt fair - hvis bare jeg havde vidst det!!!!!"

Tænk over jeres adfærd - den følger jer på nettet!

Det skal retteligt siges at selv kundebehandling m.m. var fin - derfor er det også så ærgerligt at score selvmål lige får målstreg.


Lej Et Lig Biludlejning
2

Dårlig oplevelse med service og depositum

Jeg har lejet bil hos lejetlig to gange. Første gang gik fint, og liget kørte udmærket.

Anden gang var en helt anden historie: Jeg blev ringet op, da jeg var på vej ind for at hente bilen, og fik at vide, at nummerpladerne var blevet stjålet, så jeg kunne ikke få bilen. Fair nok. Receptionisten havde ordnet det sådan, at jeg kunne få lov til at leje en bil hos et andet firma til samme pris.

Da jeg havde travlt, måtte jeg dog betale for en taxa ud til det andet firma (i en anden del af byen), hvor bilen stod. Irriterende og uplanlagt ekstraudgift.
Oveni det hele trak lejetlig søreme 25 kroner fra det forudbetalte depositum, da de førte det tilbage til min konto: på trods af at jeg slet ikke fik udleveret en bil fra dem.

Jeg sendte derefter en sagligt formuleret klage via mail over forløbet. Men den fik jeg aldrig respons på. Ikke engang et ”vi beklager”.

Jeg lejer aldrig en bil dér igen >:-(


Lej Et Lig Biludlejning
1

Snydt og bedraget af firmaet

Lej et lig, har jeg brugt før uden problemer.

men sidste gang jeg lejede et lig, gik det galt. Jeg aflevere en bil som da jeg hentede den, men kan ikke få mit depositum igen, da de siger jeg har lavet en bule i bilen. da jeg forhører mig omkring bulen telefonisk skifter den placering på bilen og har forskellige størrelser.

efter et par dage modtager jeg så en faktura at jeg skal betale 2500,- ekstra udover mit depositum. De har taget gebyr fordi de ikke kunne leje bilen ud dagen efter pga skaden som skulle rettet. For lad os da lege at der var en bule så ville de jo få den lavet "selfølgelig".

Jeg troede ikke det var muligt i danmark men jeg er blevet bedraget på det groveste.

kan kun opfodre til ikke at leje hos dem til flytning evt. der er andre alternativer der ikke er meget dyre.


Lej Et Lig Biludlejning
3

Intet galt med bilen, dog synes jeg der er skjulte gebyrer og priser.

1) Priser er uigennemskuelige. Det står ret langt nede på deres side at der er weekend tillæg på kr. 50. Det bør skrives under deres priser.

2) Deres 25 kroners overførsel er helt hen i vejret fordi A) Man kan sagtens lade være at hæve en dankort transaktion på nettet - og så koster det ikke lejetlig en krone. Og at der skal gå 4 hverdage før man får sit depositum igen er absurd. Det svarer til at jeg giver lejetlig 2,5% i rente pr. dag for at låne mine penge ud?

3) En selvrisiko på kr. 6000 er alt for høj. man kan så købe tillæg. Men alle disse ting gør at LejEtLig IKKE er specielt billige ifht. konkurrenter.

Selve deres bil har jeg intet at udsætte på! Men grundet depositum gebyr, for høj selv-risiko og pris-uigennemskuelighed kan det kun blive til 3 stjerner.

Mvh

Christoffer

Besvarelse fra Lej Et Lig Biludlejning

Hej Christoffer

Tak for din anmeldelse af vores firma, uanset om det er godt eller dårligt er vi glade for at få feedback fra vores kunder.

Jeg er ked af at du mener at vores priser er uigennemskuelige, især da vi selv synes at vi gør meget for netop at have gennemskuelige priser. Mange af vores konkurrenter rammer kunderne med ekstra km. eller afleveringsgebyrer osv. Hos os er der godt nok et tillæg i weekenden på 50,- men vi kunne også lave det omvendt og sige at der er 50,- rabat mandag-torsdag? Det er igen for at holde priserne så langt ned som muligt. Vi er på trods af weekendgebyr og evt. bank overførselsgebyr Danmarks billigste og det understreger vi med prisgaranti.

Bank overførselsgebyret er et gebyr hvis man vælger at få sit depositum sendt retur pr. bank, alternativt kan man selv afhente pengene uden at det koster noget, gebyret går til abonnement på betalingsgateway, transaktions indløsning til gateway, gebyr til netbank erhverv, administration ved overførsel, det er ikke noget vi tjener penge på. Vi undersøger netop på grund af de mange negative tilbagemeldinger herinde at få et nyt system som de store selskaber har, så behøver vi ikke at hæve pengene men kun reservere dem på kortet, dette vil muligvis betyde en lidt højere pris for selve lejen men intet gebyr, ville du synes at det er en god løsning?

Jeg kan garantere dig for at vi ikke behandler CPR numre lemfældigt, vores side er krypteret, kører SSL samt er certificeret, dette er et lovkrav og Datatilsynet ville lukke vores hjemmeside hvis det ikke var tilfældet.

Selvrisiko på 6.000,- er det der er max. tilladt iht. loven det er bevidst, vores største udgift er forsikring og hvis vi nedsænker selvrisikoen vil udgiften stige og dermed også lejepriserne, på denne måde betaler du kun hvis du laver en skade på en anden bil og hvis du vil have en ekstra tryghed kan du tilkøbe en ekstra forsikring til 75,-.

Jeg håber at jeg har givet dig en ordentlig forklaring på dine punkter og jeg imødeser gerne eventuelle kommentarer eller forslag :-).

Mange venlige hilsner
Nicky - Lej Et Lig


Lej Et Lig Biludlejning
2

Amatør firma: Fejl i booking og forsøgt depositum røveri

Jeg bookede en bil fra lejetlig ca. to uger før, at jeg skulle bruge den. Jeg skrev minutten derefter, at jeg gerne ville flytte min afhentning og afleveringsadresse til Amager. Det var ikke noget problem, fik jeg at vide, men da jeg kom til Amager, havde de ikke flyttet det. Men heldigvis var der en ledig bil, og jeg kunne køre glad derfra.
Senere på dagen, da jeg skulle starte bilen, lykkedes det mig, efter nogle forsøg og tryk på speederen, at få den til at starte.
Da jeg morgenen efter afleverede bilen (7 minutter for sent, hovsa!) og gav manden bag disken nøglen, sagde han tak og farvel, og jeg gik glad derfra.
Ca. tre uger efter opdager jeg, at mit depositum stadigvæk ikke var kommet på min konto. Jeg skriver derfor en mail, og får at vide, at depositumet skal man opkræve kontant, da man afleverer bilen. Jeg skriver derfor tilbage og klager over, at det har jeg ikke fået noget at vide om, da jeg afleverede bilen. Manden bag disken sagde ikke noget om, at jeg kunne få mit depostitum udbetalt. Faktiskt sagde han slet ingen ting om mit depositum. Jeg gik derfor ud fra, at det ville ske lige så automatisk, som det gjorde, da jeg betalte det.
De svarer igen, at de kan overføre pengene på min konto, men at det vil koste 25 kr. Stadigvæk irreteret, gav jeg dem mit kontonummer, og sagde, at det var for dårligt, at man intet fik at vide om depositumet, da jeg afleverede bilen.
For tre dage siden modtog jeg så depositumet minus 25 kr. Jeg er ikke fornøjet, efter at have betalt tilsammen 400 kr. for: et lig + gps + mindske selvrisiko.

Besvarelse fra Lej Et Lig Biludlejning

Hej Ragnar

Tak for din anmeldelse. Jeg er ked af at du har fået så dårligt et indtryk af Lej Et Lig, især da selve udlejningen gik så fint.

Jeg vil gerne forsikre dig og alle vores kunder at vi på ingen måde forsøger at røve depositum. Proceduren for depositum er således. Depositum på 1500,- forudbetales ved booking af bil, depositum er derefter klar til udbetaling 3 bankdage efter afleveringsdagen, man kan enten vælge selv at komme ned og hente pengene eller vi kan overfører dem direkte til ønsket konto imod et gebyr på 25,-. Vi holder depositummet i 3 bankdage for at forsikre os imod ubehagelig overraskelser som p-bøder, uanmeldte skader osv. De 25,- dækker vores udgifter til betalingsgateway, erhvervs netbank og vores administration.

Vi er nu på grund af tilbagemeldinger herinde fra i gang med at undersøge et nyt nemmere system som betyder at vi ikke skal hæve pengene fysisk og kun reservere, det er ikke en smal sag da det vil betyde en komplet omstrukturering af vores booking side, dog er vi indstillet på at finde en løsning så der ikke er flere kunder som føler sig uretfærdigt behandlet.

Indtil da vil jeg opfordre vores kunder til at være opmærksomme ved afhentning af bil hvordan de vil have deres depositum udbetalt, på den måde vil man få pengene tilbagebetalt hurtigst muligt.

Jeg håber at jeg har givet dig en ordentlig forklaring og håber på at hører fra dig hvis du har yderligere spørgsmål/kommentarer/forslag.

Mange venlige hilsener
Nicky - Lej Et Lig


Lej Et Lig Biludlejning
5

Super service!

Har efterhånden lejet bil en del gange hos Lej et lig og det har været en fornøjelse hver gang. Deres pæne biler er jo langt fra, hvad man forventer til den lejepris. For nylig fik jeg en næsten ny Ford transit, hvor alt virkede. Depositum tilbage med det samme og servicemindede gutter bag disken!

Tak for Danmarks bedste biludlejning! Vil til en hver tid leje her igen.


Lej Et Lig Biludlejning
2

Aldrig mere.

Jeg skulle flytte og tænkte, at leje et lig kunne man spare lidt penge..Meeen nej.

Jeg bestilte 14 kvm kassevogn som ikke var i nærheden af 14 kvm. Hvilket betød, at jeg var nødsaget til at køre 2 gange ( ekstra 200 km). Bilen kørte 8 - 9 km på L. og kunne dårlig nok køre 60km/t op ad en lille bakke.

Jeg vil ikke anbefale Lej et lig hvis i skal køre langt! Det bliver sindssygt dyrt i Benzin og ekstra km.

haha..det bedste i lejekontrakten..Hvis de ser man har røget i bilen koster det 5000kr for rengøring! øhh vil det ikke være billigere, kasserer bilen haha.

Besvarelse fra Lej Et Lig Biludlejning

Hej Jonathan

Tak for din anmeldelse herinde, beklager det sene svar men jeg er først lige blevet gjort bekendt med de anmeldelser der er herinde.

Jeg er ked af at din flytning blev dyrere end forventet, vi er de billigste i Danmark og understreger dette med prisgaranti, så jeg vil garantere at du ikke kunne have gjort det billigere.
Din bil som hedder 14m3 er reelt præcis 13.825m3 det runder vi op for nemhedens skyld.
At den kører 8-9 km. pr.L er ikke unormalt, sammmenlignet med en bil så er det en tung varevogn evt. med læs og meget vindmodstand, du må have kørt pænt for at opnå den brændstofsøkonomi :-).
Det er selvfølgelig ikke i orden hvis den kun har kørt 60km/t, afhængig af hvor meget læs der er på så bør bilerne kunne kører mindst 90km/t. Dette kan jeg kun beklage, jeg ville ønske jeg havde vidst det med det samme så kunne vi evt. have byttet bilen.
Ja det er dyrt at ryge i bilerne, det er jo en kæmpe afskrivning bilerne får ligeså snart der er røget i dem :-). Nej det er en fejl, der må være sneget sig et 0,- for meget ind, det koster "kun" 500,- at ryge i vores biler.

Trods alt håber jeg at jeg har givet dig en ordentlig forklaring og håber meget på at se dig igen hernede.

Mange venlige hilsener.
Nicky - Lej Et Lig


Lej Et Lig Biludlejning
1

Aldrig igen...

Jeg har lejet kassevogne hos Leg et lig flere gange, men det er absolut sidste gang.

På den seneste bil jeg fik kunne hverken side- eller bagdøre åbnes. Leg et lig skrudede derfor låsecylinderen af bagdøren så den kunne bruges, men altså ikke låses !

Senere konfiskerede de mit depositum for en mindre bule i en allerede sønder-bulet sideskærm.

Da jeg forsøgte at få en forklaring var der ingen respons på mail, "den ansvarshavende var ikke lige tilstede" pr telefon, og det brev jeg sendte "var nok blevet væk i posten..."

Da jeg endelig fik fat i en person der gad tale med mig indrømede han at bilen naturligvis ikke skulle repereres, da den var smadret i forvejen, men at de stadig mente at de sagtens kunne beholde hele depositummet.

Jeg vil derfor ikke leje bil af sådan i sådan et usselt firma.

Besvarelse fra Lej Et Lig Biludlejning

Hej Vagn

Tak for din anmeldelse.

Jeg tror desværre at du har forvekslet os med et andet firma. Det du skriver er stik imod vores procedure og der er ingen i vores relativ lille forretning som kender til din sag.

Vores procedure omkring små buler og ridser er at vi ikke afregner kunden noget så længe det ikke er noget vi selv skal have lavet. Derfor er vi ret "large" i forhold til skader på vores egne biler, bilerne er jo lig :-), til gengæld hvis man laver en skade på en anden mands bil kan det koste mange penge, men det er ikke noget vi tjener på.

Jeg vil under alle omstændigheder gerne have at du kontakter mig på 70 25 45 25, så vi kan finde ud af om det overhoved er her du har lejet bilen.

Håber på at hører fra dig.

Med venlig hilsen
Nicky - Lej Et Lig


Lej Et Lig Biludlejning
4

Godt firma

Jeg har lejet bil hos dem omkring 6 gange. Det har været fornøjeligt at kører i deres biler. Og jeg synes at jeg er blevet tilstrækkeligt informeret hver gang jeg har lånt "et lig". Jeg tager altid imod hele smøren selvom jeg har lånt bil flere gange hos dem. Jeg havde engang lånt en bil for ca. ½ års tid siden som jeg havde glemt at få mit depositum tilbage. Da jeg så kom forbi, gik det uden problemer. Stort plus for det. Jeg tror at grunden til at de ikke har et eller andet smart overførselssystem til at tilbagebetale depositummet netop er for at holde priserne nede. Jeg har oplevet lidt småuheld med nogle af deres biler - lånte en personbil hvor udstødningen faldt af, men det skulle jeg selvfølgelig ikke betale for. En anden gang lånte jeg en varevogn med automatgear hvor den havde problemer med at fange gearene. Til sidst kunne den slet ikke fange nogen gear overhovedet og jeg blev nødt til at skubbe den på plads med hjælp fra en af deres medarbejdere som, ligesom mig, fandt det rimelig underholdene. Men de andre gange har det været helt problemfrit.


Lej Et Lig Biludlejning
3

Udmærket service på nær 'depositum røveriforsøget'

Bilen kørte fint og gjorde hvad vi blev lovet, men det er DYBT uprofessionelt, at man selv skal indkræve sit forudbetalte depositum på kr. 1500,- og derudover betale kr. 25,- for overførslen tilbage til ens konto.


Lej Et Lig Biludlejning
3

Overvejende positivt

Bilen kørte fint. Det eneste problem var, at sidedøren ikke virkede. Det er særdeles belejligt, at man får en kode til porten, så man kan aflevere bilen, når som helst i løbet af dagen.

Grunden til, at jeg ikke giver Lejetlig fire eller fem stjerner er, at der var dårlig information omkring tilbagebetaling af depositum. Jeg fik at vide, at jeg kunne hente det på kontoret, men da jeg forsøgte at gøre dette, blev jeg oplyst, at det tidligst kunne ske tre dage senere. Herefter besluttede jeg at få pengene overført til min konto, hvilket kostede 25 kroner i skjult gebyr, og det er dette skjulte gebyr, der trækker ned i anmeldelsen. Jeg har efterfølgende forsøgt at finde omtale af gebyret på hjemmesiden, men uden held.

Hvis udlejningsprisen havde været 25 kroner dyrere, havde jeg betalt uden fortrydelse, men ovenstående praksis virker for mig som plattenslageri. Derfor, kun 3 stjerner og en opfordring til bedre information og mere ærlighed omkring priser.

Victor Holm fandt anmeldelsen nyttig


Lej Et Lig Biludlejning
2

Ikke specielt godt

Har lejet en bil ved dem én gang.
Blev nødt til at ringe til dem to gange og rykke udlejningsdagen, og der var de super flinke, så det var super.
Bilen var som forventet. Lidt smadret men virkede fint.
Syntes dog det med depositummet er noget bøvl. Man skal selv sørge for at så det tilbage. Var først dernede, og der havde de ikke penge, så de overførte det nogle dage efter. De tog også et lille beløb fra depositummet fordi jeg skulle have kørt mere end 100km. Det er jeg dog sikker på jeg ikke har gjort.. Finder nok nogle andre næste gang..


Lej Et Lig Biludlejning
1

Glimrende service men - depositum?

Ingen dårlige ord om LejEtLig's service. Bilen var et lig (som forventet), men kunne køre og var fin til at flytte med.

Deres politik omkring depositum er dog helt horribel og er nok til at jeg ikke vil bruge LejEtLig i fremtiden. Det er simpelthen for dårligt.


Lej Et Lig Biludlejning
5

Godt til pengene

Lej Et Lig er gode i forhold til pengene, jeg har lejet 2 gange på en måned og det gik som smurt begge gange. Spørg om du kan blive opgraderet til en af deres "nye" biler. De kører meget bedre :-).


Lej Et Lig Biludlejning
3

Depositum

Hvis man kunne bytte lige over bilnøgle mod depositum - også ved returnering, så ville jeg nok benytte lejetlig en del mere :-)


Lej Et Lig Biludlejning
5

Absolut levering for pengene

Jeg har nu benyttet mig af Lej Et Lig to gange og begge gange har været problemfrit.
Første gang lejede vi en varevogn og anden gang lejede vi en personbil.
Begge gange virkede alt upåklageligt.
Ved varevognen virkede kilometer-tælleren ikke, men alligevel blev vi afregnet totalt fair. (Østerbro-afd.)
Ved personbilen stod km-tælleren på sindssygt meget mere, end vi havde kørt. Ja, faktisk cirka hundrede tusinde km mere! Og vi havde selvfølgelig ikke sammenholdt kilometerne med kontrakten ... Men igen. Ingen problemer overhovedet. (Amager-afd.)
Alt i alt en både god og positiv oplevelse. Og nej. Forvent ikke nyere biler


Lej Et Lig Biludlejning
1

De forsøger skjult at beholde depositum!

Det er totalt kreglet at depositummet ikke automatisk bliver tilbageført til ens konto når bilen er retuneret. Man skal selv kontakte dem efterfølgende for at få dette gjort og har man glemt at man lagde et depositum....ja så beholder de det bare uden at kontakte dig! Det er sgu det man kalder plattenslagere....

Morten fandt anmeldelsen nyttig


Lej Et Lig Biludlejning
4

Dårlige men bilige biler.

Gamle raslekasser der er træls at køre i, men de er billige. Selve lejedelen har jeg aldrig haft problemer med.


Lej Et Lig Biludlejning
1

Bil en dag- betale hjemtur selv da bil gik i stykker og mistet depositum

Hold da op en Møgforretning. Bilen vi hentede var møgbeskidt, men hvis den kører, så pyt tænkte vi og tog mod fyn..
På en landevej "in the mittle of nowhere" gik bilen død, ingen tog telefonen hos LejEtLig. Vi fik heldigvis et lift af en mekaniker, til nærmeste tank. Efter 8 forsøg kom vi igennem... De kunne ikke hjælpe med transport, ny bil eller noget som helst. Vi fandt selv hjem, kostede knap 400 kr.
Nu 10 mdr efter - har vi hverken fået pengene tilbage, depositum tilbage eller dækket vores ekstra udgifter til hjemtransport.

Dette UDOVER at ferieplanerne var ødelagt, ingen tur rundt på fyn !!!

Har kontaktet LejEtLIg gentagne gange, per telefon og mail - men er blevet ignoreret - efter første kontakt, hvor de beklagede - men ville højst give os ekstra udgifter betalt og TILGODEBEVIS på ny leje !!!!
DETTE DOG IKKE MODTAGET!!!

LejEtLIg kan IKKE anbefales


Lej Et Lig Biludlejning
4

Udemærket

Alt i alt fik jeg hvad jeg betalte for.

Lejer du dog en kassevogn, så lad bare med at prøve, at overhale lastbiler på stigninger, den kæmper, men den kan ikke

Mads Dørup fandt anmeldelsen nyttig


Lej Et Lig Biludlejning
1

Sørgelige betingelser når man lejer kassevogne hos firmaet

Processen er som følger:

1. Book bilen over nettet og betal online 1.500 kr. depositum.
2. Afhent bil imellen 8-12 og betal for lejen.
3. Afleverer lejebilen inden kl. 8 dagen efter, ellers koster det en ekstra dags leje.

Fornuftigt forløb, indtil man opdager at de har trukket depositum fra ens kort. Så kommer spørgsmålet - hvordan får jeg dette tilbage!?
Det gør du simpelthen ved at tage kontakt til LejEtlig. De forklarer dig venligt at du har skrevet under på at pengene hæves fra dit kort, og at man selv skal afhente pengene samme sted hvor man har afhentet bilen - ellers overfører de da gerne, mod et GEBYR PÅ 50kr!

Et godt råd til lejetlig - lad depositum stå på kortet og træk det kun hvis det bliver aktuelt! Alt andet giver en dårlig oplevelse med jeres 'lig' af nogle biler :-))

Kenneth fandt anmeldelsen nyttig


Lej Et Lig Biludlejning
3

Et sats!

De har formentlig markedets billigste priser, men der flød med tomme dåser og slikpapir i bilen da vi hentede den, og selve motoren lød også som om den kunne bryde sammen hvert sekund. Men bilen overlevede turen, så de holdt hvad de lovede.


fandt anmeldelsen nyttig. Enig?

Tak for din anmeldelse.

For at sikre at alle anmeldelser på Trustpilot kommer fra rigtige mennesker, bliver du nødt til at validere din e-mail inden din anmeldelse bliver lagt online.

Vi har sendt dig en e-mail med et link, som straks verificerer din e-mail.

Luk