[REPLY]
Bestilte Lockon alarm via mit forsikring selskab og modtog pakken hurtigt og smerte frit. Efterfølgende er det gået ned af bakke. Det kunne ikke lade sig gøre at få hul igennem mit internet og læste det meste af den support jeg kunne finde på Lockon hjemmeside, da det var umuligt at komme igennem på support. Det viser sig at der er problemer med kunder der bruge Stofa internet. Da det jo er en meget lille del af Danmark befolkning der bruger Stofa, har Lockon valgt at det nok ikke er nødvendigt at gøre ekstra opmærksom på ved bestilling. Det lykkedes endelig at komme igennem til support efter at have været nr. 1 i køen i en time :(
Da problemet med internet forbindelsen er løst og der kommer hul igennem til Lockon skal central'en opdateres. Vejledningen følges til punkt og prikke men opdateringen fejler og alarmen giver sig til at hyle det bedste den har lært. Endnu engang er det umuligt at komme igennem til support og bruger igen godt 1 time i kø som nr. 1!!! Det ender med centralen konstateres død og bliver lovet en ny som bliver sendt med det samme. Dette er nu en uge siden og har stadigvæk ikke modtaget en ny central!
Gad vide om Lockon hæfter ved indbrug mens jeg veter på en ny central?
Kære Steffen
Vi er meget kede af, at du har haft en dårlig opstart hos LOCKON, da vi lever af tilfredse kunder.
Vi har i forbindelse med en flytning haft usædvanligt travlt på telefonerne, hvorfor der på tidspunkter desværre har været lang ventetid, hvilket man normalt ikke oplever hos LOCKON.
Stofa kræver at MAC adressen på tilsluttede enheder registreres hos dem, hvilket ikke forhindrer alarmen i at virke på en Stofa forbindelse.
Der er desværre sket en fejl, så den nye centralenhed ikke blev afsendt som aftalt. Det beklager vi. Du er i dag blevet kontaktet af min kollega, som har sikret sig, at den nye centralenhed er afsendt med posten i dag.
Vi håber, at dette hurtigt løser dit problem. Skulle der dukke yderligere spørgsmål op, så skriv eller ring endelig til os, og vi vil svare så hurtigt som muligt.
Mvh
Johnni
LOCKON
Et rigtig nemt produkt at have med at gøre.
Nem installering men til gengæld dyre tilvalgsprodukter.
Et lavt månedlig abonnement.
Kan være irriterende når der er forsinkelse på beskeder til mail og telefon ved aktiviteter på alarmen.
Jeg har tidligere haft alarm med central overvågning og respons, men efter at have oplevet, at der gik 87min fra alarmen gik til alarmselskabet kom ud, mistede jeg tålmodigheden...
Timing er alt... Jeg er sikker på, at tyvene god kender Lockon-systemet og hermed ved, at der er en risiko for, at naboen står i døren 2min efter alarmen er gået.
Når alarmen går, så har man som husejer altid en fornemmelse, om alarmen er reel. Derfor er det let at tage en beslutning, når alarmen tikker ind.
Det sker ofte, at børnene går i alarmen, men så ved jeg, at de er hjemme. Omvendt går alarmen på tidspunkter, hvor jeg ikke forventer det, så er det rart, at naboerne bliver aktiveret og kan give mig en hurtig melding, og alt er som det skal være eller der er ugler i mosen.
Min erfaring viser, at jeg bedre kan stole på mine naboer og mig selv...
Jeg har nu i 3 år haft Lockon alarm og det virker bare. Alt fra nem installation til drift af systemet får topkarakter herfra. Det at jeg hvorsomhelst kan logge på og se status, slå til/fra, benytte tænk/sluk ure med timing og fjernbetjening er ideel på ferier.
Tidligere har jeg haft dyr MIcrosign alarm som faktisk gav flere fejlarlarmer, hvllket jeg ikke forventede.
En side gevinst er at jeg får heads-up ved strømafbrydelser, i form af sms og mail. Det giver mig reel mulighed for at reagere hvis strømafbrydelsen finder i flere timer ... det er sku træls at komme hjem til halvfordævne madvarer!
Køb alarmen, få max. flexibilitet og spar penge:0)
Martin
Jeg er virkelig tilfreds med alarmen! Det var rigtig let at sætte alarmsystemet op, og når jeg sidenhen har haft spørgsmål, er jeg kommet hurtigt igennem til en virkelig god service! I hverdagen er det virkelig en stor hjælp, at jeg selv kan indstille alarmen, så den hele tiden er tilpasset, det jeg skal bruge den til. Jeg føler mig meget mere tryg i mit hjem, og det er vel hele pointen med en alarm ;-) Kan klart anbefales.
Jeg har netop opsagt vores alarm fra LOCKON. Alt fungerede ellers tilsyneladende fint, men systemet har en alvorlig sikkerhedsbrist: Der går 90 sekunder fra alarmen aktiveres ved fx indbrud, til første person på telefonlisten bliver ringet op. Det betyder, at vores nabo (til trods for at vi kan vinke til ham fra stuevinduet) tidligst kan være fremme efter to minutter - og tyven kan i ro og mag snuppe computere, musikinstrumenter, kameraer osv. Nu skulle man tro, at de 90 sekunders forsinkelse kan ændres, da LOCKONs alarm jo kan indstilles på mange måder i kontrolpanelet - men nej, dette er ikke tilfældet! Nabohjælpen fungerer altså desværre ikke i praksis. LOCKON - så ved tyven, at han altid har to minutter! :-)
Erik Lensgaard fandt anmeldelsen nyttig
Kære Christian
Vi er kede af at du ikke ønsker at være kunde hos os, da du har givet udtryk for at det er en god løsning på nær de 90 sekunders forsinkelse. Vi mener at vi har et rigtigt godt produkt, og vil gerne forklare, hvorfor der bevidst går 60 sekunder før kontrolopkaldet til hjemmet og 90 sekunder til første kontaktperson kontaktes med alarm beskeder. Selve alarmen har kontakt til vores alarmplatform hvert 5. sekund, men vi venter 60/90 sekunder for at undgå at genere kontaktpersoner unødigt.
Vi oplever at en stor del af alarmer, er fejlalarmer som brugeren sætter i gang på den ene eller anden måde. Derfor er det vigtigt at der er en forsinkelse, så man kan nå at slå alarmen fra inden alarmen går videre til kontaktpersoner.
Sirenen vil altid hyle så snart alarmen går i gang. Den er der ikke forsinkelse på.
Alle alarmsystemer på markedet opererer med en forsinkelse af samme årsager. Det er en standard metode i branchen. Hvis man har en vagt tilknyttet er det både en forsinkelse til kontrolcentralen og videre til vagten.
Læs mere om hvordan vores Nabohjælp princip fungerer med beskrivelse, oversigt m.m. - https://www.lockon.dk/nabohjaelp.aspx.
Vi håber at du kan bruge vores svar og at du en dag vender tilbage til os som kunde.
Mvh
Johnni
LOCKON
Har lige fået udstyret og er rigtig tilfreds virker 100% ingen problemer dog er det ik så godt at de ikke har en app til android men de siger det kommer men ja utrolig nem at bruge og installere
Jeg har haft Lockon i flere år, men nu har jeg opsagt det da jeg fik for mange fejl alarmer, jeg har en meget stor pakke med video og meget mere. nu da jeg ikke er kunde mere kan jeg ikke få koder til Ip cam som jeg har betalt 1000.- for og de andre ting, det er bare ikke godt nok, man betaler meget for de ting man køber hos Lockon, og når man så stopper hos dem kan man bare smide produkterne i skrallespanden
så hold jeg langt væk medmindre i bliver der for altid
Kære Carsten
Det er kedeligt med fejlalarmer. Alle, der har et alarmsystem i deres hjem, kan desværre opleve at få fejlalarmer. Det er en kedelig oplevelse, der midlertidigt gør en nervøs for, om der er indbrud i ens hjem. Der er forskellige og helt generelle forhold, som kan forårsage fejlalarmer, der har vi udsendt vejledning til alle vores kunder, hvordan risikoen kan minimeres. Derudover sender vores system servicebeskeder i tilfælde af manglende internetforbindelse - hvad du har oplevet en del af. Vi har forsøgt at hjælpe dig og er kede af, at du ikke valgte at blive hos os.
En LOCKON alarm er en alarmservice, der kræver et abonnement for at fungere. Det er netop servicen, der gør systemet smart og giver en masse muligheder, som ikke fås hos andre. Det er ikke noget, vi lægger skjul på, tværtimod. Er kunder ikke interesseret i vores service, men i stedet en Silvan alarm anbefaler vi klart, at kunderne køber netop den.
Ved opsigelse ved LOCKON beholder du udstyret – ikke som ved en række af vores konkurrenter, hvor du oveni betaler for at få udstyret nedtaget og din oprettelse i øvrigt er tabt. Alarmudstyret kan altid anvendes præventivt ved at man kan se, at det hænger i hjemmet. Og udstyret kan videresælges, hvis du ønsker det. Hos LOCKON tilbyder vi gebyrfri genåbning, hvis du ønsker at få alarmservicen tilbage eller har solgt udstyret til en anden part, så hjælper vi med at få det på.
Mvh
Johnni
LOCKON
lockon alarmen er let at installere, let at administrere og let at anvende. Og det er i mine øjne netop det en privat alarm skal være... :-)
Super fint produkt og meget nemt at installere.....men, men men..... Centralenheden kan ikke komme online, når din internetudbyder er TELIA.
Løsningen fra LockOn er, at købe en ny router og sætte på i stedet for Telia's udstyr eller at returnere alarmen og få pengene tilbage. Det er simpelthen ikke godt nok.
Telia er en stor internet udbyder i Danmark, så det er mange kunder, der kan komme i klemme her.
Jeg synes at Lock On skulle informere tydeligt om dette på deres hjemmeside - så man ikke kommer hjem, borer alarm op i hele huset - for at tage den ned og returnere den.
Stram op!
Denne anmeldelse deles via Facebook.
Kære Søren
Det er rigtigt, at vi oplever udfordringer med TELIA's router (Thomson router), der gør at den ikke giver centralenheden adgang til internettet. Vi har talt flere gange med TELIA og har en forventning til, at de får løst deres routerproblem. Det er uheldigt for en internetudbyder i Danmark, at deres kunder ikke kan benytte gængse services via deres bredbånd. Det er, på godt jysk, træls for en serviceudbyder som LOCKON.
Vi adresserer den igen til TELIA.
Mvh
LOCKON
Overskriften siger det hele - den sidste stjerne som mangler, sker fordi produktet bliver for dyrt pr. måned, når man får kamera og extra rumfølere på !