We are hiring!

Besvarelse fra Louisnielsen

[DATE]

[REPLY]

Louisnielsen anmeldelser

Louisnielsen Logo
Kunderne om Louisnielsen : »Særdeles fin service« »Kan i ikke lave solbriller?« »Louis Nielsen Herning.Godt og billigt« 38
Middel
5.2 af 10

38 kundeanmeldelser
Bedøm virksomhed
  • Anmeldelser (38)
Louisnielsen
5

Særdeles fin service

Har fået briller i Louis Nielsen Køge. Forsøgt om glidende overgang kunne bruges, men det var tilsyneladende ikke noget for mig. Fik så et par med læsefelt. Dem kunne jeg heller ikke bruge og opdagede at læsefeltet simpelt hen var lavet efter en standard og derfor for tæt på for mig. Fik uden problemer nye - med et smil. Det virker som om de passer fint. - men jeg er lidt forbavset over, at man ikke finder ud af, hvad læseafstanden er for den enkelte. Det burde nok kun have givet 4 stjerner, men den gode service hæver den så op. Da der ikke er 4½ bliver det så til 5 stjerner :-)
Nu sidder jeg så med den tanke - som jeg ikke har fået snakket med forretningen om - når glidende overgang ikke virkede, var det så fordi de også var indstillet forkert til min læseafstad? - for det var det, der var problemet.
Jens


Udvalgt anmeldelse om Louisnielsen

Louisnielsen
3

Uhøflig ekspedient

Jeg har været kunde hos Louis Nielsen i 7 år og har sådan set aldrig været utilfreds, men i dag blev jeg alligevel overrasket over servicen og det synes jeg fortjener en bemærkning, så firmaet kan være opmærksom på det fremover. Jeg ville i dag tjekke nede i min butik i Klostergade i Århus, om jeg kunne købe mig til nogle ekstra kontaktlinser, da jeg ikke havde nok sæt inden min næste levering. Det var der sådan set ingen problemer ved, men den dårlige oplevelse starter, da jeg indleder en helt almindelig samtale med ekspedienten om, hvorfor jeg har brug for ekstra linser. Jeg fortæller, at jeg i den senere tid oftere har oplevet, at linserne irriterede øjnene. Derfor har jeg tit været nødt til at smide det par ud, som jeg havde taget på og så prøve det næste, som altid sad bedre. Og så stejlede ekspedienten med det samme, som om jeg nærmest havde fornærmet hans stolthed og sagde, at det ikke kunne passe. De havde en meget streng kvalitetskontrol, så det kunne KUN være mig, der vendte linserne forkert. Jeg forklarede ham jo, at jeg havde brugt linser i flere år og udmærket godt vidste, hvordan de skulle vende. Jeg undrede mig virkelig over, hvorfor han var så ivrig efter at sige, at det var min fejl. Når jeg er til synsprøve spørges der altid til, om linserne sidder godt, og om der er ubehag ved brug af dem.
Da vi så havde snakket frem og tilbage lidt vendte han tilbage til de ekstra sæt linser jeg havde købt og begyndte at snakke meget om, at "nu havde jeg lidt ekstra at supplere med". Og den sætning formåede han at gentage 4-5 gange inden for et par minutter. Hvorefter et længere foredrag om de forskellige abonnementstyper fulgte. Og jeg fik mere og mere fornemmelsen af en yderst rutinepræget behandling af kunder, som jeg nok ikke er den eneste, der har oplevet

En grundregel ved al kundebetjening er jo, at kunden altid har ret. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men man kan også omformulere det ved at sige, at man aldrig må påstå direkte, at kunden IKKE har ret. Det virker negativt med det samme. Sandheden var jo, at jeg netop havde haft irritationer ved brugen af linserne, og det siger jo til ekspedienten i den tro, at han vil modtage den melding med interesse for at hjælpe mig. Når han med det samme påstår, at jeg tager fejl og også dermed udtrykker ligegyldighed overfor den oplevelse jeg fortæller om, så får jeg et dårligt indtryk af ham, og jeg får et dårligt indtryk af butikken, som jeg ikke havde forventet.

For at jeg skal blive ved med at være kunde hos Louis Nielsen er jeg i hvert fald ikke interesseret i at opleve en lignende hændelse igen. Håber at butikken får beskeden og vil være opmærksom på det fremover. Det er kunderne I skal leve af...

26/3: Louis Nielsen har efterfølgende kontaktet mig og tilbudt mig kompensation for de linser jeg købte den omtalte dag. Rigtig fin service og mange tak!


Louisnielsen
  • nanna
  • Farum, DK
  • 9 Anmeldelser
  • Verificeret køber
3

Kan i ikke lave solbriller?

For et år siden, købte jeg 1 par briller og et par solbriller (i deres tilbud 2 for 1)
Da jeg skulle ind og hente mine 2 par briller, var det netop 2 par briller, de havde lige glemt at lave farvet glas i det ene par.
- En taste fejl

Jeg valgte at beholde mit ene par briller og få pengene tilbage for dem der skulle have været solbriller - sommeren var nemlig ved at være forbi.
Jeg har været meget glad for mine almindelige briller.


Den 12 april måned i år, bestilte jeg så et par solbriller.
Der ville gå lidt under 14 dage, så ville de være klar til afhentning.

Den 7 Maj får jeg en mail om at mine solbriller er klar til afhentning - altså en måned efter.
Da fabrikken havde glemt at lave farvede glas, måtte de jo laves om.

Jeg fik 1/3 af original pris tilbage pga deres fejl.
Jeg er glad for solbrillen, men hold da op nogle dumme fejl de laver.

Ellers god service.


Louisnielsen
4

Louis Nielsen Herning.Godt og billigt

Mine gamle briller kostede 8000 kr. for et par ( nej det er ikke en skrivefejl ), da de var af titanium og de nye kostede 3345 kr. for 2 par. Selvom de nye briller er af stål mener jeg ikke det kan forklare den store prisforskel. Servicen er god og man føler ikke det er en discountbutik man kommer ind i.


Louisnielsen
1

UTROLIG RINGE KUNDESERVICE

AFD. på FALKONER ALLE -slap prøve periode hvor man ikke har fået udleveret de linser man skal samt tvivlsomme læger -den ene syntes ikke det var vigtigt at notere hvad slags linser jeg har brugt de sidste mange år, den anden skulle gå hver gang jeg spurgt noget og vende det med kollega,,KAN IKKE ANBEFÆLES


Louisnielsen
5

Utroelig behagelig oplevelse

Denne anmeldelse er myntet på Louis Nielsen Frederiksberg (lige ved frb metro)

Skulle have nye briller, så hoppede ind til LN på frederiksberg med min kæreste.. vi blev modtaget med en varme og et overskud man sjældent møder hos forretningsdrivende, og blev guidet super godt igennem det hele + en grundig synsprøve.

Der var et godt sammenspil mellem optikerene der tydeligvis trak på hinandens viden og kunne multitaske med forskellige kunder på samme tid.

Meget fine forklaringer og gennemgange af alt fra pudseteknik til garanti regler. Blev på ingen måde forsøgt prakket stads på, men der blev taget meget fin højde for mine behov som kunde.

Anbefaler til hver en tid butikken på frederiksberg (resten af Louis Nielsen som koncern og netbutik, kan jeg ikke udtale mig om.)



Tilføjelse: 09-05-2012

Da jeg skulle hente mine briller brugte optiikeren (en høj fyr der til forveksling kunne ligne Brian Mørk =D) lang tid på at tilpasse mine briller så de sad helt perfekt, og klippede tilmed stængerne på stellet kortere så de var helt vel propertionerede!

Meget fint og kommer helt sikkert igen når jeg får lyst til endnu et par briller!

Louis Nielsen på frederiksberg, et forbillede for resten af københavns optikere!


Louisnielsen
1

Ufatteligt ringe

Hos Louis Nielsen har jeg simpelthen aldrig fået de linser jeg har betalt for. Jeg troede jeg havde et fuldtids endags linse abonnement, men det har bare aldrig gået op med de linser jeg har modtaget. Jeg har løbet tør for linser flere gange de sidste to år og hver gang måtte tigge om at få dem sendt, og oven i købet skulle rykke efter de sendinger jeg er blevet lovet men ikke har modtaget alligevel.
Lang historie om de gentagne gange jeg har haft problemer med dem og hvor løgnagtige de er angående leveringer til side!
I sidste uge måtte jeg så rykke for dem IGEN men blev så sur over den ligeglade telefondames ”Nåh.”-reaktion at jeg opsagde mit abonnement. Hvilket hun også var bedøvende ligeglad med.

Mig: Kan jeg få dig til at tjekke hvornår min næste levering af linser skal ankomme?
Dame i telefonen: Den første juni.
(Hvilket betyder at jeg skal være linsefri i OVER en måned ifølge dem og altså betale for en måned uden linser til rådighed? Og ydermere at de har LØJET da de påstod leveringen ville blive rykket frem sidst jeg måtte tigge for at få den service jeg betaler for!)
Mig: Så vil jeg godt opsige mit abonnement.
Dame: Nå.
Mig: Ja, jeg ved ikke hvad i tror i laver men jeg har i hvert fald ikke fuldtidslinser hos jer!
Dame: Nå. Men så sender jeg en opgørelse over hvor mange linser du skal aflevere tilbage.
Mig: Hvilke linser?! Jeg har sgu ikke engang linser til resten af måneden.
Dame: Nå.

Så Louis Nielsen, hvad kan jeg sige? NÅ!

Opdatering den 26/5:
Ja, jeg har så betalt en måned for meget i abonnement (For Maj) da jeg ikke fik stoppet min PBS i tide. Selvom Louis Nielsen har emailet mig om at ”de bare tilbagefører pengene” ser det IKKE ud til jeg nogen sinde får de penge at se igen? Suk!


Louisnielsen
3

BÅDE OG!

Jeg har altid været yderst tilfreds med Loui Nielsen, indtil jeg skulle have hjælp i Randers afdeling. Jeg kom ned fordi jeg var steget i styrke og skulle have byttet mine linser. Da jeg oprettede mit abonnement fik jeg af vide at for 20 kr mere om måneden havde jeg altid mulighed for at bytte de linser jeg havde liggende ved styrkeændring. Dette tiltalte mig meget da jeg ikke bruger linser hver dag.

Da jeg så kommer ned og skal have byttet mine linser, får jeg af vide at det kan jeg ikke. Jeg kan kun få byttet dem fra sidste forsendelse. Hvilket jeg ikke var blevet informeret om da jeg blev kunde hos dem!

Jeg spurgte chefen i butikken om jeg ikke kunne få nummeret til en person jeg kunne snakke med der var over hende. Men det kunne der slet ikke være tale om. Jeg følte direkte jeg blev nedgjort over at jeg ville have mine linser byttet på de promiser de selv udlagde da jeg tegnede abonnementet! Og nærmest smidt ud af butikken.

Yderligere har jeg også problemet med at linserne klister sig fast til øjnene, at de udtørre og at de irritere!

Den eneste grund til jeg ikke skifter er at jeg automatisk sparre 20 kr op hver måned og dem vil jeg miste hvis jeg opsiger abonnementet til nedgradere det. Nu har jeg ventet i mange måneder på der skulle komme en brille jeg fandt tiltalende så jeg kunne få brugt mine penge jeg har liggende. Men synes ikke at udvalget skifter særlig tit.

Dog synes jeg altid kundeservicen over telefon er fantastisk!! Man kommer super hurtigt igennem og folk er altid så søde og forstående!


Louisnielsen
1

TAG IKKE IMOD ET GAVEKORT

For 8 måneder siden, 16-7-2011, bestilte min kone briller med flerstyrke i Korsør, på besøg hos familie.
Da vi bor i Rødby, - var det nærmere at gå til forretningen i Nykøbing F., for at få rettet dem til, - men de sagde at stellet simpelthen var for smalt til denne styrke brille......

Nu går det så galt, - for i stedet for at få pengene retur, da de ikke havde en brille i forretningen der ville passe, og samtidig faldt i hendes smag, tilbød de et "gavekort", idet de sagde at det var deres politik, og at de snart fik en ny kollektion hjem hvor der helt sikket var et stel der kunne bruges.
VI FIK IKKE ET VALG, - men "det var deres politik"......

Vi har nu besøgt forretningen rigtig mange gange, - uden at finde en brille der passede begge krav, og skrevet rigtig mange gange til dem om at få "gavekortet" konverteret til rede penge så vi kunne gå andet sted hen, - men svaret er "du har selv valgt at modtage et gavekort, - så det er sådan det er"....... - NEJ VI GJORDE IKKE, VI FIK IKKE VALGET.

For et par dage siden var vi igen i Nykøbing, og måtte konstatere at der STADIG intet var der faldt heldigt ud, - hvorfor vi besøgte en nærliggende forretning, hvor min kone fandt ikke mindre end 6 stel der passede begge krav.

Vi har så forlagt dette for Ole Clausen, men han fastholder stædigt at det er sådan det er, - dog antyder han at vi jo blot kan købe stellet, og så få isat glas hos dem, - men der er blot det ved det, - at disse briller, - ville tage sig betydeligt bedre ud med blåligt farvede glas, - som LN ikke kan levere.

Vi har netop talt med Forbruger.dk, - som opfordrer os til at indgive en klage, - da deres politik IKKE er lovlig, - det er her vi er nu, - så må vi jo se hvor lang tid det tager.

I mellemtiden må min kone så leve med daglige hovedpiner svært ved at kunne læse, - sløret fjensyn, - sløret udsyn.... flot klaret Louis Nielsen, - der skulle vi nok IKKE há gået.

OPDATERING:
efter dette, - og en mail til hovedkontoret, - lykkedes det os dog at få konverteret gavekortet til kontanter, - bare trist at der skulle gå SÅ LANG TID.......


Louisnielsen
5

Super professionelle og perfekt service

Jeg har været kontaktlinsekunde hos Louis Nielsen i 20 år. Først i Aalborg og senere i Århus.

De har altid håndteret mine henvendelser professionelt og ydet super service. Jeg er meget nærsynet og vil ikke 'overlade' mine øjne til andre end dem.

For nogle år siden skulle jeg have en ekstra brille (det gik over mit linseabonnement). Jeg skulle bare bruge brillerne hjemme om aftenen, så udseendet var ikke så vigtigt, bare de virkede. Louis Nielsen valgte uden beregning at sætte tyndere glas i uden beregning, da de synes at glassene i min styrke (-7) var alt for tykke.


Louisnielsen
  • Jens
  • 5 Anmeldelser
  • Verificeret køber
1

Mangelfuld rådgivning

Køb ikke dine briller i Nørrebro bycenter.Købte et sæt briller 2for1,men de glemte at fortælle mig hvor vigtigt at Antirefleksbehandling er,så fravalgte det til brille nr to.Det betyder så at jeg har et par briller som ikke kan bruges,og optikeren siger at det kan de ikke gøre noget ved.
De har så der noget som hedder 6 måneders/26 ugers tilfredshedsgaranti:Vi garanterer, at vi sammen finder en løsning, så du bliver 100 procent tilfreds.
Det er jo til grin.


Louisnielsen
3

Mangelfuld rådgivning

Jeg har haft linse abonnement hos Louis Nielsen i 6 år og havde optjent penge at købe nye briller for. Jeg havde en masse ekstra linser derhjemme så derfor bad jeg om at få abonnementet sat i bero så jeg kunne få brugt dem jeg havde. Samtidig spurgte jeg hvor mange penge jeg havde at købe briller for; ca. 400 kr fik jeg at vide. Hos Louis Nielsen I Brønshøj sagde de at det ikke var muligt at sætte mit abonnement i bero at det gør de ikke længere. Men at jeg kunne skifte til deltids abonnement. Det gik jeg med til og sagde så til den flinke dame at jeg næste gang ville komme og købe briller for de penge jeg havde optjent på brille kontoen. Jeg fandt så efterfølgende ud af da jeg ville til at købe nye briller at pengene bortfalder hvis man skifter abonnement. Dette fik jeg ikke at vide, selvom jeg spurgte ind til det inden jeg skiftede. Jeg synes det er dårlig rådgivning. For jeg ville ikke have skiftet abonnement hvis jeg vidste at pengene jeg havde optjent ved at være loyal kunde så bortfalder.
Episoden har ikke påvirket mit syn på Louis Nielsen. Jeg er stadig tilfreds med dem og anbefaler dem gerne til andre. Jeg håber bare at denne anmeldelse får folk til selv at læse det med småt, fordi man ikke kan regne med at den rådgivning du får kommer andre end Louis Nielsen til gode.


Louisnielsen
  • Michael
  • kbh, DK
  • 1 Anmeldelse
  • Verificeret køber
1

Sku IKKE ha gået til Louis Nielsen

Kan ikke anbefale Louis Nielsen. Meget, meget, meget, lang leveringstid.
Ringede til deres kundeservice flere gange, det var ligesom, at snakke med en telefonsvarer, (vi kan ikke gøre noget)


Louisnielsen
5

Blandt Danmarks bedste

Fik for cirka 13-14 år siden briller (i 5.klasse :-D), nye briller 3 år efter, og kontaktlinser / briller 2-3 år efter igen. Har efterfølgende købt 2 par briller mere hos Louis Nielsen hvor jeg ikke har skulle have en kr. op af lommen. Man sparer et beløb op i måneden + man kan købe på kredit. Beløbet man sparer op bliver bare fratrukket det man skylder. Genialt og en helt fantastisk service synes jeg, da man virkelig føler sig værdsat som trofast kunde gennem så mange år. Har ikke en finger at sætte på noget som helst. I butikken i Holstebro hvor jeg altid har handlet, er personalet altid smilende og flinke, og har altid været behjælpelige hvis jeg havde et problem. Priserne er desuden yderst rimelige synes jeg. Keep up the good work!


Louisnielsen
1

Louis Nielsen er ligeglad med kunderne

Da jeg kom til den aftalte tid (kl. 11,00) i butikken på Amagerbrogade, fik jeg besked på at sætte mig i en stol og vente. Først da jeg og en anden kunde havde ventet i 45 minutter, var der endelig en medarbejder der meddelte at de var forsinkede og at de ikke vidste hvornår vi kunne komme til.
Jeg forlod butikken og meddelte Louis Nielsen at jeg grundet den dårlige behandling ikke længere ønskede at abonnere på kontaktlinser. Louis Nielsen er åbenbart så vant til utilfredse kunder at de ikke gad bruge tid på at opklare hvorfor jeg ikke ønskede at forsætte som kunde.
Efterfølgende opsøgte jeg en anden optiker der kunne konstatere at Louis Nielsen havde udmålt mine linser forkert.
Hos den nye optiker var linserne i øvrigt 10 % billigere.


Louisnielsen
5

SUPER Service (Skive afd.)

Har investeret i 2 x 2 par briller hos Louis Nielsen, Skive.

Kvalificeret og venlig betjening. Kort leveringtid. Forståelige priser og fordelagtige tilbud.

Brillerne fungerer perfekt, og alle 4 par briller kostede stort set det samme som jeg plejer at give for 1 par hos en anden optikerkæde.

Fortsætter med at handle der i fremtiden.


Louisnielsen
2

Dårlig service..

Min mor og jeg var en gang inde og skulle ha os et par briller hver, vi blev lidt uenige med ekspedienterne, og efter en lang diskussion, gik vi derfra uden nogle briller.. Det eneste positive var, at hun glemte at ta penge for min synsprøve..


Louisnielsen
2

Snerrende optiker i Hillerød

Min 21 årige søn skriver:
Jeg kommer ind i Louis Nielsen i Hillerød, hvor jeg finder et par briller og får en tid til synsprøve cirka 20 minutter efter.
Da jeg kommer tilbage til butikken for at få synsprøven, bliver jeg meget overasket over at jeg skal betale 110 kr. for prøven, mest af alt fordi jeg på intet tidspunkt er blevet informeret om at det koster penge at få testet sit syn i forbindelse med køb af briller (dette er kun skiltet med et stk a4 papir som står til venstre side af disken og er ikke umiddelbart til at se hvis man ikke bliver henvist til det. Skiltet indeholder iøvrigt 3 slags informationer, hvor af prisen for synsprøven er nr. 2 på listen).
Jeg bliver som sagt meget overasket over det ekstra gebyr på regningen og forklarer den optiker som ekspedere mig, Per E., at jeg ikke er blevet oplyst omkring prisen for synsprøven.
Optikeren fare der efter op i det gule felt og er meget offensiv i sin udtale. Han siger gang på gang at det står skiltet stort oppe ved indgangen og da jeg så gør ham opmærksom på at det er dårlig service ikke at informere kunden ved tidsbestilling kvittere han med: 'Skal vi så bare stoppe det hele her?'.
Jeg bliver enormt stødt over den manglende service, men prøver med lidt humor at forklare ham at folk jo kommer ind til dem fordi de ikke kan se så godt, så derfor har jeg jo nok ikke set skiltet. Dertil snerre han 'Det tror jeg ikke på'.
På min vej ud af butikken prøver jeg så at spotte 'det store skilt', men finder som sagt kun et a4 ark, hvorpå prisen for synsprøven først fremgår som en sekundær information ud af de tre der er skrevet på skiltet.
Alt i alt, ekstremt dårlig service fra en negativ optiker og jeg køber nok ikke briller hos ham mere fremover.


Louisnielsen
4

Billige briller

Briller til en pris der gør at jeg kan skifte dem ud når jeg bliver træt af dem. Den sidste * mangler, da jeg måtte ind og få rettet brillerne til 3-4 gange før de var gode nok. Lidt irriterende at skulle bruge så meget tid på det, men fik fin betjening når jeg var der.


Louisnielsen
1

Billig og dårlig

Har købt 3 briller nu i Thisted. Første 2 briller var begge enkelt styrke og virkede okay, men blev træt af at skulle skifte imellem læsebrille og almindelig brille, så jeg besluttede at købe deres tilbud med flerstyrkeglas på tilbud. Hvor blev jeg skuffet. Læsefeltet er ikke eksisterende og det normale synsfelt er også borte. Der er ca. 1 cm i toppen af glasset som kan bruges og det er det samme i bunden, som læsefelt. Alt andet er slørret eller dobbelt.
Jeg gik så tilbage efter godt en uge og klagede min nød, men fik blot at vide at disse billige flerstyrkeglas, ikke havde større synsfelter og kunne kun tilbyde en dyrere løsning. Hvorfor sælge noget som ikke kan bruges??
Så billigt er ikke lig med godt og slet ikke i mit tilfælde. Dette var min sidste handel med Louis Nielsen.

Kirsten Agergaard fandt anmeldelsen nyttig


Louisnielsen
1

Silkeborg

Louis Nielsen Silkeborg ja, jeg købte i februar, og på torsdag regner de med at løse problemet i Horsens de selv har skabt for 4 gang, men de er da venlig trods alt.


Louisnielsen
4

Billigt og godt (Butikken i Horsens)

Min oplevelse med køb af briller hos Louis Nielsen har generelt været gode. Jeg fik 2 briller billigere end 1 hos de fleste konkurrenter. Kundeservicen har jeg ikke noget at udsætte på - personalet har været hjælpsomme og ydet god og venlig betjening. Det ene par kom jeg dog til at vente 2 måneder på (1 måned længere end lovet)


Louisnielsen
3

Ikke en HIT

Har købt to par til 1895,- Dkr de reklamerer med. I slutning ende det på 4065.- Dkr. Brillen af Titanium har nu i løbe af tre uger allerede været 2 gange til reperation.
Det afspejlede glas jeg betalte extra, er af en ikke så god kvalitet som jeg kender af en anden optiker med T......
PS Regn altid med lang ventetid.


Louisnielsen
5

god service (Herning butikken)

for 7 måneder siden købte jeg nye briller i butikken, de første jeg fik passede ikke med styrken. Der blev så lavet nogle nye briller, men dem syntes jeg heller ikke passede.
I butikken sagde de at jeg skulle tage dem med hjem for at vænne mig til dem, det kunne jeg så ikke.
Brillerne har så ligget hjemme uden at blive brugt. Så tog jeg tid til at gå ned og snakke med dem og overraskende nok fik jeg de 4600.-kr. tilbage igen. flot!!!!


Louisnielsen
4

Bedste fysiske optikerbutik jeg kender

Jeg har altid gået efter kvalitetsbriller til laveste mulige pris, da jeg ved optikerbranchen i Danmark har utrolig høje avancer i forhold til udlandet.

Det har altid irriterede mig at se butikker som Thiele og Synotik tage 3-4.000 for et par briller. Tilmed bryder jeg mig ikke om at det er så ugennemskueligt at se totalprisen for glas, briller og behandling mm.

Derfor er jeg glad for Louis Nielsen, hvor priserne er tydelige og nemt opdelt. Tilmed har de de også nogle af de laveste priser i en fysisk butik, samt kører nogle fornuftige kampagner i ny og næ.

Alt i alt en god kæde, hvis type vi har hårdt brug for her i Danmark.

bhjensen og Søren Skydsgaard fandt anmeldelsen nyttig


Louisnielsen
5

Enormt god service

Butik på Amagerbrogade. Har ikke abonnement derinde, og skulle kun have månedslinser til en måned. Dette vi de den eneste butik der kunne tilbyde mig, uden at være abonnement (skulle fremvise synstest indenfor det seneste år). Da jeg fik dem med posten efter få dage kunne jeg ikke se ordentligt med dem, på trods af at styrken passede. Var inde i butikken og klage min nød. De gav mig 6 linser med af en anden type jeg kunne prøve, og da jeg kom tilbage nogle dage senere, ombyttede de og gav mig det resterende beløb tilbage. Virkelig virkelig god service!


Louisnielsen
4

Altid fornuftig service og priser!

Har købt både briller og kontaktlinser hos Louis Nielsen. Da jeg er meget nærsynet, ville jeg gerne have mulighed for at have solbriller med styrke. Da jeg selv havde stel, sendte de det til England, for at få lavet glas til.
Resultatet var meget dårligt, og jeg fik at vide, at jeg ikke behøvede købe dem, hvis jeg ikke ville (glassene var blevet meget tykke, pga. høje styrke).

Ringer man, vedrørende ændringer eller information, så får man den! Og så er de forresten super flink at tale med!


Louisnielsen
4

Jeg kunne ikke læse med brillerne, men nu...

Det er nu ca. 8 mdr. siden jeg fik mit 3. (eller 4.?) par briller hos Louis Nielsen. De første par har været udmærkede, og jeg var udmærket tilfreds.
Desværre er de nye briller ubrugelige, og jeg er vendt tilbage til at bruge mine gamle. Louis Nielsen har faktisk prøvet at skifte glassene i de nye briller, men resultatet var desværre ikke bedre end med de første sæt glas. De næste gange jeg kom i butikken blev der rettet på næsepuder og bøjet stænger. De seneste reklamationer blev åbenbart ikke ført til protokols, og nu er firmaets officielle klagefrist udløbet - det er vist 6 mdr. de giver.

For at gøre historien kort, så er det seneste råd jeg har fået fra chefoptikkeren i Hjørring, at løfte stængerne op midt på hovedet, for så kan jeg rent faktisk godt læse med brillerne. Tja, det kan jeg jo godt, men brillerne sidder nu engang ikke så godt fast, når stængerne ikke hviler nede på ørene.

Jeg har måske været for sløv til at klage vedholdene nok. Chefoptikkeren i Hjørring fralægger sig ansvaret, da han havde fået indtryk af at problemet var løst inden klagefristen udløb.

Jeg har sendt kundeservice hos LN en lille hilsen. Hvis de lever op til mine forventninger, vil de rette op på problemet, og så vil jeg retfærdigvist lave min anmeldelse om til en solstrålehistorie.

- o -
NYT
Jeg er efter min henvendelse til kundeservice på hovedkontoret blevet ringet op af Louis Nielsen i Hjørring, og har fået tid til en ny synsprøve. Jeg vender tilbage, når jeg kender udfaldet...

NYERE
Jeg får nye briller - nyt stel og nye glas uden beregning. Chefoptikkeren i Hjørring var både venlig og hjælpsom, og nu håber jeg bare, at de nye briller er til at læse med når de kommer...

NYESTE
De nye briller er helt perfekte. Godt jeg tog fat i kundeservice på hovedkontoret, ellers havde jeg stadig haft et par ubrugelige briller.
Jeg er rigtig godt tilfreds med brilerne nu, men det var selvfølgelig lidt en omvej jeg måte gå.
Historien siger mig, at der er både vilje og evne til at yde en god kundeservice hos Louis Nielsen - men jeg vil sørge for at melde meget klart ud i tide, hvis ikke brillerne passer mig næste gang. Jeg tør nemlig godt købe mine næste briller der igen.


Louisnielsen
2

Skuffet

For et år siden tog jeg ind til Louis N, fordi jeg havde bestemt mig for ikke længere at skulle nøjes billige læsebriller. Efter en synstest fik jeg den information at jeg skulle da forsætte med de billige læsebriller i styrke +2, og ikke investere i briller med flydende overgang. Imidlertid forblev det et problem for mig at tage briller af og på hele tiden, og jeg faldt over et par billige briller med flydende overgang i Netto til 200,- DET duede bare så jeg tænkte ind i Louis N. igen og købe nogle RIGTIGE briller.. så bliver det nok endnu bedre, men ak, nu sidder jeg med briller der koster på den anden side af 3000,- ( blev lokket af et tilbud på 795,- men snakket til at købe bedre/ dyrere glas ) som føles helt ubrugelige, set op imod de gamle billige:-( Jeg føler ikke fagligheden er i højsædet, det er derimod dygtige sælgere der er ansat.


Louisnielsen
5

Rigtig god butik

Rigtig god og troværdig butik i Sønderborg, Betjeningen er i top, de sælger ikke bare briller for at tjene penge, de sælger kun til dem der har brug for dem, jeg havde ikke brug for briller men kunne da købe nogle sol briller :-)
Min kone fik et par fordi hun havde en bygningsfejl, den havde øjenlægen ikke fundet, nu har hun ikke længere undt i hovedet hele tiden.

Kan varmt anbefales til folk som gerne vil kigges efter, men som ikke vil købe katten i sækken.


Louisnielsen
1

Simpelthen for ringe

Jeg kom ind i butikken 10. juli og spurgte, om jeg kunne få noget information om kontaktlinser. Kvinden bag skranken tog en mappe frem og begyndte at opremse priser. Jeg afbrød og bad om information om brug af kontaktlinser. Svar: information kunne jeg få, når jeg var blevet målt, ellers kunne jeg intet få at vide!!!
Jeg sætter aldrig mere mine ben hos Louis Nielsen i Hillerød efter denne elendige service.

Facehunter og Tomas Sørensen fandt anmeldelsen nyttig


Louisnielsen
4

Alt i alt et godt indtryk

Jeg købte for et par måneder siden 2 par briller ved Louis Nielsen i Horsens. Jeg har egentlig kun ros til overs ved selve købet, ekpedienten var meget venlig og servicemindet, optikeren som tog synsprøven var lidt en anden snak da hun virkede til at have en lidt dårlig dag, men alt i alt er jeg super tilfreds. Også da jeg hentede brillerne var der god service så bestemt ingen brok der. De eneste ting der irretere mig lidt er, at jeg selv måtte ringe til kundeservice da tiden for mit par briller nummer 2 var overskredet og jeg ingen sms havde fået, og så er det altså lidt lavt at man ikke får et brilleetui, jeg ved godt det er briller til en god pris, men hvad kan et etui koste i indkøb? 6-7 kr. som giver et meget bedre indtryk ved aflevering i stedet for sådan en fesen pose.
Men skal ikke afholde mig fra at handle der igen :-)


Louisnielsen
4

WEBSHOP: Pris og levering af linser ok!

Hardcore linsebruger i 25 år, og kan efterhånden kun benytte linser af bedste kvalitet, hvis jeg skal undgå problemer.

Grundlæggende er linser extremt dyre i forhold til både produktionspris og indkøbspris - har jeg ladet mig fortælle af en person i branchen. Det giver selvfølgelig tommelen nedad til branchen som sådan...

Er du bruger af Johnson & Johnson Acuvue 1-dags, vil jeg mene at louisnielsens webshop er de billigeste. Send gerne en pm, hvis du kender andre leverandører :)

+ Hurtig levering


Louisnielsen
5

God service (Frederiksberg Butikken)

Altid smilende og meget imødekommende mennesker i butikken, og super god hjælp og vejledning til køb af briller og kontakt linser :)

Bestilte nogen briller i butikken, og blev informeret pr SMS hvornår de kunne hentes, og det gik meget hurtigere end hvad jeg havde regnet med, har prøvet i andre optikere, hvor der ikke kom noget info, og leveringstiden var meget længere end hvad butikken havde sagt.

Men ellers nem og overskuelig hjemmeside, med priser, onlinebooking af syns prøver osv.

Så alt i alt en tilfreds kunde, som klart vil anbefale Louis Nielsen.

AK fandt anmeldelsen nyttig


Louisnielsen
2

Dårlig service

Efter mangeårig glad kunde i Louis Nielsen føler jeg mig nu snydt efter at have opsagt linseabonnement. Jeg har købt nye briller i 2009 og har derfor fået alt for mange linser i overskud, derfor har jeg sat mit abonnement på pause, inden pausen udløber kan jeg godt se at jeg stadig har linser til mere end 1/2 år, så jeg forsøger at pause abonnementet i yderligere 1/2 år, dette kan man ikke hvorfor jeg opsiger abonnementet ind til jeg igen har brug for linser. 2 uger efter får jeg en regning på over 2300 kr for et par briller købt i 2003 og de sidste nye briller i 2009. Det skyldes den bonusordning Louis Nielsen har hvor der hver mdr. indbetales 10 kr. når man har linseabonnement hos dem. Jeg er desværre bare aldrig gjort opmærksom på at den bonusopsparing man har er et max rådighedsbeløb, så dvs at de uden mit vidne har givet mig "rabatter", da man åbenbart kan få større bonus end det der reelt står på ens bonuskonto, i forbindelse med to af mine brillekøb uden jeg viste det, rabatter de nu kræver ind igen fordi jeg har opsagt mit abonnement, et abonnement jeg bare gerne ville have haft sat på standby, for jeg har altid fået en rigtig god betjening i den butik i Odense jeg har handlet i. I følge regningen fra 2003 er det ikke muligt at se at der bliver brugt et større bonusbeløb end det der er opsparet, og i forbindelse med brillekøbet er der ikke udleveret dokumentation for hvordan bonusordningen reelt fungere.

Jeg er virkelig ked af at skulle til at finde mig en ny optiker, men jeg føler mig virkelig snydt. Trist, for det har altid været et utroligt flinkt og hjælpsom personale i butikken i Rosengårdscenteret i Odense.

Palle og J. Eriksen fandt anmeldelsen nyttig


Louisnielsen
2

Dårlig betjening!!!

Dårlig betjening!!!!!!
Jeg har gennem mange år været kunde hos Louis Nielsen i Randers. Men må nok erkende at jeg overvejer at skifte til en anden optiker og gerne betale lidt mere for briller og så få en bedre service, når jeg f.eks. skal have rettet briller eller skiftet næsepude eller hvad der nu kan være af små ting der skal laves, kan det ikke være rigtig at man skal vente på betjening i op til 1 1/2 time, jeg ventede i en time og opgav så, fordi betjeningen kun var nået til nr 2 og jeg havede nr 8 og jeg kunne se at der var flere kunder, før mig som skulle have briller, et procjekt der selvfølgelig tager lang tid. Jeg spurte om der kun var to til at betjene og ja det var der. Man kunne måske lave en hurtig kasse, hvor kunder som kun skulle have lavet små ting kunne komme til. Jeg syntes ikke det er rimligt at man skal vente så lang tid for at få skiftet en næsepude.
hilsen fra
Lise Ostrowski

karlo@mail.tele.dk


Louisnielsen
1

Manglende tid til synsprøve

Jeg købte i foråret 2008 briller og linseabbonnement i afdelingen på Boulevarden i Aalborg. Jeg oplevede lige fra start af en utrolig ringe faglig ekspertise. Det startede med at de målte min styrke temmelig rimelig meget forkert ved en synsprøve hvor der manglede grundighed og hvor jeg følte tingene blev hastet igennem. Da jeg senere var til synstest med de nye kontaktlinser, fik jeg at vide, jeg så helt optimalt med linser i forhold til, hvad jeg kunne forvente med bygningsfejl og at det er helt normalt at skulle "nøjes" med 60-80 % synstyrke i forhold til den optimale, en påstand jeg senere har fået afkræftet af en anden optiker.

Jeg stolede på deres ord, da jeg ikke havde brugt linser før, indtil jeg modtog mine nye briller. Med brillerne bliver jeg klar over, at de havde målt styrken helt forkert. De erkendte fejlen. Med de tilrettede linser blev mit syn ikke meget bedre, mit syn var stadig reduceret til 80 %, da mine øjne dannede en tyk væske på grund af linserne og de kunne ikke tilbyde bedre kvalitet af linser. I mellemtiden var mine briller kommet retur for efter der var isat korrekte glas. Da jeg fik besked om at mine briller var færdige, og jeg kom for at afhente dem, viste det sig i stedet at være en forkert og tilmed rød damebrille. Jeg modtog ikke så meget som en undskylning for fejlen, men fik blot, at vide de ville vende tilbage når engang brillerne dukkede op. Siden viste der sig også rod i deres regnskab og jeg måtte til at dokumentere hvilke beløb jeg havde betalt. En oplevelse af en butik uden styr på det faglige og ej heller på det logistiske.

Tanja Sigersted fandt anmeldelsen nyttig


Louisnielsen
5

5 stjerner!

Altid høflig og venlig betjening.. selv ved reklamtioner! :)
Et sted man handler igen..

Martin Hansen fandt anmeldelsen nyttig


fandt anmeldelsen nyttig. Enig?

Tak for din anmeldelse.

For at sikre at alle anmeldelser på Trustpilot kommer fra rigtige mennesker, bliver du nødt til at validere din e-mail inden din anmeldelse bliver lagt online.

Vi har sendt dig en e-mail med et link, som straks verificerer din e-mail.

Luk