[REPLY]
Jeg har netop købt en Audi A6 hos Max & Martin biler, hvilket var en dårlig oplevelse alt i alt.
Det startede godt. Jeg aftalte i starten med sælgeren fra Max & Martin at bilen ville blive vist frem på min privatadresse i København (M&M ligger i Frederikssund) - en fin service - men på dagen ringede sælgeren og sagde at bilen skulle have en ny reservedel isat, hvilken var blevet forsinket, og bilen stod derfor på værksted. Da jeg havde taget fri for at kunne lave besigtigelsen måtte jeg derfor selv tage toget ud til et værksted i Ballerup for at se den.
Ugen efter, da bilen var blevet færdig, fik jeg den fremvist på min adresse, så resten af familien også kunne se den. Der var også tid til en halv times prøvetur. Vi satte os ned for at forhandle slutsedlen, og jeg forlangte at denne skulle være betinget at at bilen gennemgik en FDM brugtbilstest (3 timer), da jeg ikke ville tage risikoen på evt. skader og mangler. Sælgeren indvilligede i det, men bilen der tidligere kom uden nogen form for anmærkninger fra sælgeren viste sig nu at være delvist omlakeret og havde en defekt motorkabinevarmer. Utroværdigt at sådanne ting ikke bliver lagt på bordet fra starten. Sælgeren ville have at jeg skulle acceptere at motorkabinevarmeren var i stykker, ellers ville han tage den ud, og han mente iøvrigt at denne slet ikke var nævnt i salgsannoncen. Jeg kunne så vise ham annoncen, hvor den var tydeligt nævnt, og jeg forlangte et forholdsmæssigt nedslag i prisen, hvis bilen kom uden/med defekt motorkabinevarmer. Det blev til en længere diskussion, men tilsidst indvilligede han i at sørge for at den blev lavet.
Prisen var der ingen forhandling om, da sælgeren ikke var til at rokke. Jeg synes prisen i udgangspunktet var rimelig, så vi lavede slutsedlen betinget af en fejlfri FDM brugtbilstest, som jeg skulle betale den fulde omkostning for. Nogle dage efter var bilen til test, og kom igennem uden nogen væsentlige bemærkninger (en mindre olielækage ved differentialet, som skal laves på et tidspunkt). Bilen var altså generelt i sund og flot stand, ifølge FDM.
På købsdagen tog jeg så op til Frederikssund for at afslutte handlen og få bilen. Da jeg får min regning må jeg konstatere at glemt at trække synsprisen ud at FDM testgebyret, hvilket blev aftalt under slutseddelsforhandlingerne. Vi aftalte at de 500 kr så skulle gives i rabat på et par vinterfælge, som de havde til salg istedet.
Jeg får så bilen og må konstatere at den ikke er særlig pænt rengjort, hvilket er en hån når man betaler over 3.000 kr i leveringsomkostninger. Da jeg kommer hjem må jeg også - desværre sent - konstatere at prisen for bilen er på regningen 900 kr højere end den var i annoncen. Jeg ringede til sælgeren angående dette, der kvitterede grinede med et "du bliver sgu ved!"
I mandags var jeg så igen hos Max & Martin for at få sat de vinterfælge, som jeg har fået sat til side, på bilen. Til min forbløffelse viser det sig dog at de ikke kender bil- og fælgtyperne ordentligt, så fælgene slet ikke passer til min A6. Derfor står jeg nu uden vinterdæk og skal til at finde nogle andre. Desuden skal jeg nu til at diskuttere med sælgeren om synsgebyret, som jeg forudser en kamp med at få tilbage.
BOTTOM LINE: Bilen var i fin stand, men Max & Martins sælger som jeg har været i kontakt med er ikke ærlig og uden integritet. Jeg vil stærk anbefale at lade en bil fra Max & Martin gennemgå en fuld og grundig gennemgang, eks. af FDM, for at sikre at man får den fulde historie fra dem. Derudover, når man handler for så mange penge, burde Max & Martin sikre sig tilfredse kunder ved ikke at snyde dem for 500 kr der og 900 kr der.
**** OPDATERING ****
Jeg har nu kørt i bilen i tre en halv måned, og det viser sig at der er en række fejl og mangler, som sælger uden tvivl har kendt til. Bilens kilometertal i Max og Martins salgsannonce var nemlig 157.000 km og jeg fik bilen ved 161.000 km; de har derfor kørt 4.000 km i den (sælgeren oplyste bl.a. at han havde været i Berlin i bilen).
Det drejer sig bl.a. om følgende fejl og mangler:
- et stempel er beskadiget og motoren bruger derfor meget olie og holder ikke høj kompression i den pågældende cylinder
- gummibøsningerne på højre forhjul er krakelerede og slipper, hvilket giver mislyd
- motorkabinevarmer fungerede kun i et par måneder
- fejl på klimaanlægget
- ISOFIX mangler
Jeg har henvendt mig til forhandleren og afventer svar, men på baggrund af at sælgeren uden tvivl har kendt til motorproblemet - over de 4.000 km de har kørt har det utvivlsomt været nødvendigt at hælde motorolie på adskillige gange - har jeg nedgraderet min vurdering til minimum.
Nu udestår det at se hvad forhandleren vil svare, men indtil videre har jeg absolut ingen tillid til Max og Martin Biler A/S. Jeg vil derfor fraråde at man køber til bil hos dem.