[REPLY]
Tak for stor hjælp og meget humor.
Jeg måtte gå i nogle år for at tage mig sammen til at komme igang. Jeg forklarede inden start Søren at jeg nok var en lidt atypisk stor dreng der var lidt bange for at komme igang. Søren var fantastisk.
På kravlegården løb han bag mig og var et stor støtte. Efter kravlegården valgte vi sammen nogle andre der var lige netop rolige og fornuftige. Vi kørte flere gange meget nemt og jeg lærte at slappe af.
Søren var der konstant med små hjælpende kommentarer i radioen og jeg kan kun sige tak for de mange ting fra glatte riste til dyrevildt om natten vi talte om.
Jeg bestod ikke køreprøven første gang, men det var fordi jeg var rystende nervøs.
Da jeg var færdig kiggede vi sammen på mulige motorcykler og jeg har i dag en dejlig Honda CB 600 med ABS jeg nyder hele sommeren.
Og til dig Steffen: Jeg skriver dette indlæg kun fordi jeg overværede en diskusion med Søren i teorilokalet. Jeg er på Sørens side. Du virkede evigklog og meget lidt indstillet på at indlære.
0- stjerner til dig Steffen og et stort tillykke til Søren med de nye lokaler.
Du har mine fulde anbefalinger når andre spørger.
Jeg begyndte at tage kørekort til stor MC hos Søren Klausen omkring juni/juli 2010.
Prisen var fornuftig og der var mulighed for mængderabat, der var adskillige lokationer rundt om i Københavnsområdet, så alt i alt så det godt ud.
Teori:
Allerede efter første teoritime i "lokalet" (jeg vil betegne det som et kælderrum) på Gentoftegade fik jeg bange anelser. Søren Klausen brugte mere tid på at fortælle ligegyldige historier end på teori og undervisning, og når der endeligt var en form for undervisning var det stort set udelukkende i form af videoer (VHS kvalitet, svært - grænsende til umuligt - at se detaljer fra bageste række i det mikroskopiske lokale (hvor der på de mindre travle dage dog var plads ved et bord til de fleste).
Jeg oplevede på intet tidspunkt at blive vejledt i hvilke dage jeg bør komme for at få de rette teoritimer. Jeg oplevede at have den samme undervisning 3 gange (dog med lidt varierende ligegyldige historier). Der blev sjældent skrevet under efter endt teori, og når der blev skrevet under, så blev der på ingen måde taget højde for hvilken time jeg havde haft, og man skulle gerne huske ham på at han "skyldte" en underskrift fra de(n) sidste teoritime(r) hvor han "ikke havde tid til at skrive under".
Praksis:
Søren Klausen var selv med da jeg var på "kravlegård" hvilket fandt sted på Køreteknisk Anlæg på Amager. Motorcyklerne var i fremragende stand, og faciliteterne fornuftige. Sikkerhedsudstyret var tydeligt brugt, men dog i fornuftig stand. Efter en kort introduktion af motorcyklerne, gik turen til banen. Søren fortalte kort om de øvelser vi skulle udføre, og gik herefter i gang med at tale i telefon. Jeg husker mere hvor frustreret jeg var over at han ikke var til at komme i kontakt med, end noget andet fra min tur i "kravlegården".
Kort herefter skal jeg have min første køretime. Jeg havde fejlagtigt antaget at jeg skulle køre med andre på samme niveau som jeg selv, især fordi dette fremgik af den undervisningsplan jeg havde fået udleveret. Det viste sig dog at min første time skulle foregå sammen med en person som skulle have sin sidste time inden sin køreprøve og en anden som lige havde dumpet køreprøven og derfor skulle have nogle ekstra timer - altså folk der må siges at være væsentligt længere i forløbet end mig selv.
Dette afspejlede sig også i indholdet af køretimen. Intet af det der stod på planen blev overholdt.
Det groteske var dog det udstyr vi havde til rådighed.
Bukser og jakker var hullet, men kunne dog oftest findes i en nogenlunde passende størrelse som samtidigt også kunne lukkes. Skoene kunne ikke lynes, og størrelserne var meget tilfældige. Der var ét par som jeg kunne passe, og det var 2 forskellige modeller. Skoene ligger i en papkasse i en kold garage hele året rundt, og bliver smidt og trådt på uden omtanke. Søren Klausen virkede ligeglad. Handskerne er utroligt ildelugtende men dog funktionelle. Hjelmene (det der må siges at være det vigtigste) var ubrugelige, selv ifølge Søren Klausen selv. En gang lagde jeg hjelmen på jorden, hvilket Søren Klausen blev meget vred over og forklarede mig (i en meget vred tone) at sådan en hjelm kan blive ridset af at ligge på jorden. Mit svar var at de allerede var meget ridsede, så det gjorde vel ikke den store forskel, hvorefter jeg lagde den på sæddet af motorcyklen. Dette var som benzin på bålet, og Søren Klausen råbte nu forskellige ting, og fortalte at hvis en hjelm falder på jorden så skal den skiftes. Jeg sagde at jeg stod lige ved den og kunne fange den hvis vinden skulle få den til at falde af sæddet, men Søren Klausen demonstrerede, ved at skubbe til hjelmen, at det ikke behøvede at være vinden der var årsag.
Jeg fortalte ham så at nu bør han jo så kasere den hjem han havde smidt på jorden til hvilket hans svar var: Ja, alt det her udstyr bør sgu da blive kaseret. Jeg kunne aldrig finde på at tage det på og køre med det.
At motorcyklerne ikke var sprit nye kan jeg bestemt ikke klage over. Jeg forventer ikke at der bliver købt nye maskiner hvert år, men jeg forventer at de er i forsvarlig stand, og at man ikke skal bruge 10 minutter af sin køretime på at vente på at kørelæreren får startet maskinerne. Jeg forventer heller ikke at man i slutningen af sin køretime skal forbi værkstedet med den ene af maskinerne, og stå udenfor og vente i 15-20 minutter på at Søren Klausen får snakket færdig med mekanikeren.
Motorcyklerne var i så dårlig stand, at den ene blev direkte kaseret til køreprøven af motorsagkyndig, en situation motorsagkyndig aldrig havde været udsat før, og som jeg personligt finder utroligt useriøs. For at det ikke skal være løgn, var motorcykel nummer to utroligt tæt på at blive kaseret. Motorsagkyndig fandt på et enkelt blik følgende fejl: Slap kæde, manglende dækmønster og nedslidte bremseklodser.
Ud over ovenstående skal man finde sig i at det er stort set umuligt at få fat på Søren Klausen og han ringer kun tilbage meget sjældent. Hans kontordame (som han ofte anbefaler at man ringer til, hvilket jeg ofte har gjort) har jeg ALDRIG fået fat på (findes hun?). Søren Klausen kommer konsekvent for sent til aftaler, han har ingen styr på hvilke timer du har haft, han har ingen styr på hvor i dit forløb du er, og dermed er der heller ikke nogen garanti for at du kommer til køreprøven før andre som er startet senere end dig (det tog 9 måneder for mit vedkommende).
Hold jer væk.