[REPLY]
Der går meget lang tid mellem mine besøg hos Melis, og hver gang bliver jeg mindet om, hvorfor det kan betale sig at finde et andet sted at bruge sine penge. Sidste gang fik jeg en rullekebab til 60 kr (!), hvor det enest grønt er slatten iceberg, og det flyder fra brødet med en blanding af alt for meget fedt fra kødet, og den dressing der vel kun har til formål at simulere smag. Frituresteger I kødet, eller hvad er det, I synes, der er 60 kr værd? For det kan ikke være fyldet. Det er en af de mest sølle undskyldninger for et måltid mad, jeg længe har fået. I øvrigt til en voldsomt opskruet pris i forhold til hvad man får.
Derudover skulle vi også diskutere, hvad man kan tage for givet, når man modtager en bestilling. På deres menu står der döner kebab til 49,-. Det viser sig åbenbart at være for en pita, for da jeg skal hente min bestilling, er der lavet en rullekebab, som koster 60,-.
Hvis jeg bestiller noget, og der er to varianter, der hedder det samme, hvorfor antager de så, at jeg vil have den dyreste? Er det min opgave at gøre mig hele menuen klart, inden jeg bestiller for at undgå at få det forkerte? Hvorfor blev jeg ikke spurgt, hvilken af dem jeg ville have?
Jeg blev tilbudt at få lavet den, jeg havde bestilt, men jeg var ikke interesseret i at vente endnu 15-20 minutter og havde slet ikke tid. Men det er selvfølgelig godt, at de tilbyder at rette fejlen. Klagen her går heller ikke på misforståelsen (?), men primært på det ringe produkt til den alt for høje pris. Det fortjener en kommentar, fordi der går lang tid mellem mine besøg, som er sket over mange år, hvilket kunne tyde på, at kvaliteten bare ikke bliver bedre.