We are hiring!

Besvarelse fra Memira

[DATE]

[REPLY]

Memira anmeldelser

Memira Logo
Kunderne om Memira : »Helt igennem fantastisk - føles som et mirakel!« »Farvel til kontaktlinser og irriterede øjne!« »Professionelt og høfligt« 30
Godt
7.8 af 10

30 kundeanmeldelser
Bedøm virksomhed
  • Anmeldelser (30)
Memira
4

Godt på nær småting

Jeg fik lavet en FS-LASIK for et par dage siden hos memira i København. Jeg havde en tid 14:30 hvor jeg skulle komme ind og få lavet selve indgrebet. Desværre skulle de genstarte og re-kalibrere deres laser 2 gange imens jeg var der som gjorde at det hele blev forsinket med 2½ time! Selve det at de var forsinkede rør mig ikke så meget... det var mere det faktum at man, grundet deres forsinkelse, blev hastet igennem selve indgrebet. Jeg var frygtelig nervøs og håbede lidt på en kirurgen ville forklare godt og grundet alle de skridt han tog, men det var der ikke meget tid til. Heller ikke sygeplejersken havde meget tid til lidt støtte. Jeg er sikker på at såfremt de ikke var forsinkede så ville de tage mere tid til én, men her blev det altså en negativ oplevelse på den konto. Selve indgrebet var helt smertefrit. Man fornemmede meget lidt at laseren skar i overfladen og det tog nok i alt 2-3 min pr. øje. Det mest ubehageligt var den metal bøjle som skulle holde øjet åbent hele tiden... så selve indgrebet er meget hurtigt og total smertefrit for mit vedkommende! Havde dog en del smerter ca. 20 min efter indgrebet men det går øjeblikkeligt over når man drypper med de smertestillende øjnedråber.

Resten af personalet var super søde, og man fornemmer godt de grundigt er blevet instrueret i at være glade og rolige :)

Jeg var til kontrol i går og har fået konstateret at min nærsynethed -2.00 og -1.50 og en bygningsfejl er helt væk. Jeg har ligeledes fået 150% syn som var på niveau med det piloter kræves. Så det er jo helt i top. Jeg døjer nu med lidt tør fornemmelse i øjnene og det klares igen med saltvand. Jeg oplever for tiden lys omkring lyskilder om natten - det skulle være en forbi passerende ting men kirurgen sagde at for nogen vil det altid være sådan. Så hvis man er i tvivl om det så snak med dem det har en masse at gøre med krumning osv.

Så 4 stjerne for det hele. Den 5. mangler grundet deres express fart fordi de var bagud og samt den dyre behandling. Når man tænker over hvor hurtigt det hele går, og hvor lidt laseren egentlig laver i dit øje så virker det som en MEGET god timepris de hiver ind på sådan en behandling :)


Udvalgt anmeldelse om Memira

Memira
5

Helt igennem fantastisk - føles som et mirakel!

Aldrig har jeg oplevet en sådan helt igennem fantastisk service, omsorg og utrolig høj faglighed.

Jeg har i 20 år brugt kontaktlinser og briller, indtil jeg besluttede, at jeg ville gøre noget ved det. Spørgsmålet var bare, hvor skulle det gøres henne. Jeg tænkte, at en forundersøgelse var en god måde at starte på, for at finde ud af, om jeg overhovedet var egnet til operation. Så jeg bestilte en tid til forundersøgelse hos Memira i Hørsholm, hvor jeg i høj grad blev taget godt imod af Janne Vestergaard.

Mine øjne blev undersøgt, og var egnede til en laseroperation (FS Lasik). Jeg havde - 3,5 (bemærk ordet 'havde'), på begge øjne og en mindre bygningsfejl på det ene.
Da det var afklaret, at en operation var mulig for mig, fik jeg en meget detaljeret gennemgang af, hvordan operationen skulle foregå - hvis jeg besluttede, at sige 'Ja'.
Jeg var utrolig usikker og lidt angst ved tanken om, at skulle opereres i øjnene. Så jeg lyttede intens til det Pia Crone havde at fortælle mig omkring operationen. Da jeg tog hjem den dag, havde jeg stadig ikke helt besluttet mig, trods Pia havde givet mig en utrolig følelse af tryghed. Det gjorde, at jeg dagen efter ringede til hende, vi fik en god snak omkring det igen, og så tog jeg "springet". Det er den bedste beslutning jeg har taget til dato.

Vi fandt en dag til operationen, som var en måned efter vores første møde. Da jeg ankom på dagen, var Janne og Pia begge til at tage imod mig. Jeg blev præsenteret for kirurgen Thor B. og sygeplejersken, som også ville være der under hele operationen. Thor var utrolig nærværende og empatisk, fortalte mig under hele forløbet hvad han gjorde og hvorfor. Utrolig betryggende. Sygeplejersken var ved min side også under hele operationen, og lagde gerne en hånd på min arm for ligesom at sige: "Det går fint" - Og tro mig, det virkede.
Knap et kvarter efter jeg var blevet lagt i stolen, var jeg færdig. Hvorefter jeg lå og hvilede en halv times tid, hvor Pia var inde flere gange og kigge til mig.
Mens jeg lå og slappede af, fortalte Pia hvordan jeg skulle dryppe øjnene med dråber og hvor ofte jeg skulle til kontrol efterfølgende.

Jeg var hjemme igen ca. 1½ time efter jeg var ankommet på klinikken.
Hjemme skulle jeg ligge med lukkede øjne i 3 timer. Da de 3 timer var gået, åbnede jeg forsigtigt mine øjne. Og jeg kunne næsten ikke tro det - Jeg kunne faktisk allerede se teksten på mit tv helt klart (Det kunne jeg ikke uden briller før). Som aftenen skred frem, kunne jeg se mere og mere - længere og længere. Det var en helt igennem fantastisk følelse.

Dagen efter kørte jeg selv i bil til tjek på klinikken. Jeg kunne se bladene på træerne, skyerne på himlen, nummerpladerne på bilerne foran mig, vejnavnene... Ja, jeg kan blive ved. Det var fuldstændig ubeskriveligt.

I dag har jeg 0,0 på begge mine øjne og jeg er lykkelig over alt det, jeg kan se i dag, uden gener fra linser eller briller. Det har gjort mit liv større, og jeg har kun godt at sige om Memira i Hørsholm - Tak, i er fantastiske.

Der skal heller ikke herske tvivl om, at jeg ville gøre det igen på et split sekund. Jeg vil til enhver tid, anbefale jer igen og igen - selvom jeg ved, at det ikke er alle som er egnede til operation. Og jeg har dyb respekt for, at i netop undersøger så grundigt og afviser potentielle kunder, hvis øjnene eller kroppen af forskellige årsager ikke er egnet.

Det føles som et mirakel, så endnu engang 1000 tak for helt exceptionel behandling.


Memira
5

Farvel til kontaktlinser og irriterede øjne!

Jeg dyrker triathlon på eliteniveau og har altid bøvlet med kontaktlinser i forbindelse med en aktiv livsstil. Jeg fik sidste år foretaget en FS-LASIK øjenoperation hos Memira med perfekt resultat til følge og har ikke haft skyggen af bivirkninger. Faktisk var jeg allerede få timer efter smertefri og havde ikke engang behov for smertestillende eller øjendråber. Jeg har været enormt tilfreds med hele forløbet og blev klædt fint på med såvel behandlingstyper som risici. Jeg vil uden at tøve anbefale Memira til andre og vågner fortsat op og nyder at kunne starte dagen uden kontaktlinser med et knivskarp syn!


Memira
5

Professionelt og høfligt

Jeg fik en lasic behandling for nærsynethed i maj sidste år. Og jeg kan kun sige at jeg fik mere end jeg havde forventet. bedste penge jeg nogensinde har brugt.

Christof Gleie


Memira
5

Perfekt syn!

Jeg fik en opringning, af Memira, hvori jeg fik af vide at jeg kunne komme til en forundersøgelse, selvom jeg først skulle have været der dagen efter, og i samme opringning fik jeg ligeledes at vide at jeg kunne få ordnet mit syn allerede dagen efter!
Både øjenlægerne, og kirugen der har haft med mig at gøre, har været totalt proffesionelle, de tog sig tid, forklarede tingene, og var i det hele taget glade og venlige.
Siden jeg fik lavet synet, på sin vis, levet livet på en anden måde! Jeg ser tingene på en helt anden måde end jeg gjorde før jeg fik lavet synet, fordi jeg hele tiden skulle være opmærksom på entet kontaktlinser eller klossede briller.!
Det er en ting jeg stærk kan anbefale alle andre der har overvejet, eller overvejer det! Det er en stor, stor invistering i livet!!
Gør dig selv en tjeneste!


Memira
2

Total uprofessionel....

Jeg fik en FS Lasik operation hos Memira Roskilde. Den pågældende person der lavede for og efter-undersøgelserne, hun var da en total uprofessionel person. under forundersøgelsen gik hun 3 gange midt i det hele. 2 gange skulle hun ringe til SFO for at sige hendes barn/børn måtte gå hjem og den 3. gang skulle hun lige se hvordan et gik hos en praktikant eller hvad han var. Syntes det var for meget...Jeg blev opereret og havde umiddelbart ingen problemer. Da jeg kom op til efterundersøgelsen viser det sig at jeg har et ar på det ene øje. Hun er så dybt i tvivl om det er et gammelt ar som hun ikke har set under forundersøgelsen eller om det er nyt. Jeg beklager mig samtidig over at der er nogetd er generer i det samme øje, men hun slår det hen og mener det bare er pga. hun lige har sagt det om arret. Her 4 uger efter er det blevet en del værre og skal i dag til øjenlæge, da Memira ikke vil vide mere af en fordi man ikke selv har betalt, men henvist fra sygehuset....Syntes den pågældende person burde enten tage en lille orlov og revurdere sit job.....Anbefaler ihvertfald ikke Memira Roskilde til andre!!!


Memira
5

RLE operation, og ny frihed

Jeg har fået foretaget en RLE operation, hvor begge linser er skiftet ud. Det hele tog 35 minutter inklusive det rare operationspersonales omklædning mellem første og andet øje.

Og det er kanon at kunne klare sig uden briller og kontaktlinser.

Jeg havde haft en smule tanker om min reaktion, når "dolken skulle nærme sig mit øjenæble" og lave et snit. Men det hele foregik utrolig fredeligt i et kraftigt, men ikke ubehageligt lyshav, hvor jeg ikke kunne se eller mærke, hvornår der blev skåret, brugt ultralyd eller indsat ny linse. Så på det punkt var mine overvejelser helt ubegrundede.

Allerede samme dag kunne jeg læse mails på min mobil, og dagen efter kunne jeg selv køre til kontrollen. De første 3 dage havde jeg noget "grus/søvn" i øjnene, og havde lyst til at gnide dem. Men det var marginalt. Ellers har der ingen komplikationer været.

Nu, en måned efter operationen har jeg stadig lidt "rest-syn", dvs. 0,5 på venstre øje og lidt over 1 på højre øje. Det bevirker at mit lange syn ikke er 100% optimalt endnu, mens min evne til at læse bøger og brugsanvisninger er helt i top.
Jeg har af Memira fået at vide, at det sker i ca. 15% af tilfældene, og at det ikke er noget at bekymre sig om. Sandsynligvis vil synet på venstre øjre være helt på plads efter 6 måneder. På højre øje, hvor jeg før havde en pænt stor bygningsfejl skal der sikkert laves en finjustering med laser, når de 6 måneder er gået. Men det var jeg godt klar over på forhånd. Og det er med i prisen.

Inden jeg valgte Memira tjekkede jeg markedet ganske grundigt, og selvom man med lidt held kan få det en smule billigere i Sverige valgte jeg Memira fordi prisen er "all inclusive*, og fordi tiden og 5-6-7 ture til Sverige ikke opvejes af besparelsen. I Sverige koster det i øvrigt hver gang, hvis man skal have noget efterjustering. Så i det lange løb kan prisen hurtigt blive det samme.

Personalet er altid super søde og opmærksomme, så på forventning om at mit syn ender på jagerpilot niveau efter finjusteringen om nogle måneder ender karakteren på en 5er. :O)


Memira
3

Manglende selverkendelse.

"Når nogen forsøger at fremstå ufejlbarlige, bliver det deres største fejl"
Min kone skulle opereres for en kraftig bygningsfejl. Hun var til forundersøgelse og alt forløb fint. der blev berammet en dato for operation. Tre dage før operationen bliver min kone ringet op af den kiruger som skulle fortage operationen. Han oplyset at hun ikke kunne blive opereret, da data fra forundersøgelsen indikerede at den planlagte operation blot ville forværre hendes syn. Stærkt nedslået udbad hun sig en skrivelse som hun kunne fremvise til sygehus region sjælland, som havde henvist hende. Hun bestilte kontaktlinser og afventede samtidig skrivelsen fra Memira. Vi rykkede for skrivelsen og først da vi blev vedholdende i vores krav om en skrivelse sket der noget. Medarbejderen der havde fortaget forundersøgelsen ringede senere samme dag og beklagede at hun havde lavet en "helt utilgivelig fejl" ved at bytte om på nogle fortegn, hvilket i følge hende, havde givet det modsatte billede af min kones syn. Min kone havde i mellemtiden bestilt kontakt linser og forsøgte næste dag, uden held, at afbestille disse. Nu vil Memira ikke holde os skadesløs for disse kontaktlinser(ca. 1200 kr) med henvisning til at hun jo har fået operationen og at de ikke forstår hvorfor optikkeren ikke vil eftergive bestillingen. I telefonen mener de nu, at de ikke har begået nogen fejl, hvilket i den grad får mig i det røde felt. Det handler ikke om beløbet, men om principper.
Operationen forløb fint.
Jeg afventer nu et brev som svar på min fremsendte klage/krav. Den kommer "når de har tid"


Memira
1

Utilfreds

Fik opereret det ene øje. RLE
Var Langsynet, og er stadig langsynet, tog operation fordi jeg er træt af linser, dog har jeg fået udleveret linser fra Memira.
Fået tilbudt laser operation efter ca 6 mdr, ved dårlig om jeg tør.


Memira
5

Perfekt ICL-behandling

Jeg fik på Memira's klinik i Århus opereret venstre øje den 5. september og det højre øje den 26. september. Egentlig troede jeg det ikke muligt da jeg på venstre øje blev målt til en styrke på minus 18 og på højre øje på minus 15. I går til kontrol blev jeg målt til et syn på 120%, det endda inden alt igen er faldet på plads...!

Øjenlæge Thomas Olsen virker dygtig og har været et rigtigt behageligt bekendskab, - det både ved den forudgående samtale og under begge operationer, hvor man indirekte er "med".

Forinden operationen får man en beroligende pille og øjendråber over flere omgange, ligesom man bliver øjenbedøvet med sprøjte. Sprøjten føles lidt ubehagelig, men er ikke værre end den man får ved tandlægen. Ved ICL-behandlingen får man en linse placeret foran ens egen naturlige linse, - så og sige en kontaktlinse inde i øjet (Linsen kan forøvrigt fjernes igen). Man "ser" faktisk kun et kraftigt lys, hvor et lidt kraftigere lys i form af en cirkel bevæges lidt rundt. (Læg f.eks. et stykke hvidt papir hen over lyskeglen på en lommelygte og dermed har man lidt af fornemmelsen) Afslutningsvis får man et klip i regnbuehinden, så øjenvæsken kan cirkulere rundt og trykstigninger formindskes. Da man er bedøvet er der ingen smerter og egentlig gælder det bare om at ligge stille og slappe mest muligt af under de ca. 20 minutter det tager...

Efter operationen kommer man med øjet dækket til med vat og tape ind i et hvilerum med dæmpet musik og får tilbudt lidt at drikke, slik mv. Egentlig ganske hyggeligt...!

Inden sovetid skal man tage en øjentryk-nedsættende pille og ellers står den på øjendråber med 2 typer, 3 gange dagligt i 3 uger. Om natten de første par nætter, en plastic-klap for øjet. Et par panodiler kan ligeledes få en til at falde til ro...

Personalet i Memira's afdelinger i Kolding og Århus har bare været så flinke og rare. Næste kontrol er på mandag og igen om ca. 3 måneder. Efterfølgende 1 gange årligt i de næste 5 år. Meget syntes jeg man får til prisen, der er fast.

Memira opererer ikke alle, f.eks. har min kæreste og en kammerat begge i år fået afslag. Min kæreste i det hun stort set kun har syn på det ene øje og min kammerat i det der er fejl i hornhinderne for en laserbehandling. At jeg så trods mit synshandicap har kunnet opnå et så klart et resultat er bare heldigt, nærmest bedre end at vinde den store gevinst i lotto !


Memira
4

Ser på verden med nye øjne - wow

Jeg fik en FS Lasik operation hos Memira Odense for 12 dage siden.

Det har været et fint forløb, jeg har ingen komplikationer haft og mit syn er perfekt.

Var dog overrasket over, at jeg synes det var så ubehageligt at være så meget "til stede" under operationen. Jeg mærkede mere i mine øjne end jeg havde forventet. Det var ikke en voldsom smerte, men jeg havde ikke forventet at føle så stort et ubehag.

Jeg sender en stor tak til den mest fantastiske sygeplejerske, der holdt mig i hånden og talte mig stille og roligt igennem hele forløbet - det var jo trods alt hurtigt overstået - og nu hvor jeg er kommet godt ud på den anden side, har jeg ikke et sekund fortrudt, at jeg blev på briksen de 10 minutter operationen varede.

Efter operationen fulgte 4 timer med sviende øjne, men bedst som jeg synes, at nu magtede jeg det ikke mere - så stoppede det! Jeg vovede mig ud af mit mørklagte værelse - og miraklet var sket - jeg kunne se! Om aftenen kunne jeg se fjernsyn som intet var hændt. Fantastisk...

Derefter har jeg intet ubehag haft. Jeg har stadig indimellem tørre øjne og er lidt lysfølsom, men det var jeg informeret om og er blevet udstyret med dråber, som jeg kan benytte efter behov.

Jeg vil klart anbefale Memira, men er du meget følsom omkring dine øjne, så kan det være en voldsom oplevelse at lægge sig på operationsbordet - tal med personalet om det, INDEN du når operationsstuen - det skulle jeg have gjort.


Memira
5

Alle burde gøre det

Jeg fik f.s. Lasik i Kolding i tirsdags og jeg er bare så tilfreds. Jeg oplevede lidt ubehag under laseroperationen ellers har det hele været smertefrit.
Jeg var til min 1. kontrol igår og mit syn var allerede perfekt (havde minus 5 før). Det eneste jeg oplever er lidt tørre øjne, men til det har jeg fået forskellige øjendråber med hjem.

Jeg ville have gjort det for længe siden, hvis jeg vidste, at det var så nemt.

Det eneste minus var finanseringen. Der står på hjemmesiden, at man kan få en rentefri afdragsbetaling hos resursbank. Jeg opfyldte alle krav, men fik stadig en afvisning, så måtte skrabe pengene sammen selv. Måske er det tiderne, der har gjort det.


Memira
5

Fantastisk venlige og tillidsfulde medarbejdere.

Jeg var lidt skeptisk til at starte med, derfor har jeg også ventet med, at give min mening til kende, men nu er det ca. 18mdr. siden både jeg og min hustru blev opereret og fik multifokale linser. Vi er begge ovenud tilfredse med resultatet, for vi ser perfekt uden briller på alle afstande. Her for nylig, havde jeg fået noget i øjet og var ved øjenlæge, og han sagde til mig, at det var flot arbejde de havde lavet ved Memira, og det var dejligt at høre fra en anden ekspert. Vi kan kun takke alle medarbejdere ved Memira for den gode og særdeles venlige behandling Tusind tak.


Memira
5

Intet mindre end et mirakel!

Jeg er en 47 årig kvinde der igennem de sidste 4-5 år, har fået ringere og ringere syn.
Næste stop - gult armbind og fører-hund!
Min livskvalitet var kraftigt påvirket og jeg fandt ingen hjælp eller trøst i briller, og tålte ikke linser....

Tog på den bagrund til info-møde i Memira midt i april, - fik tid til forundersøgelse d. 5. maj og blev opereret i går d. 10.

Jeg kan ikke få armene ned.
Hele oplevelsen var fra ende til anden SUPER.
Og resultatet - Fantastisk...
Dygtige og dedikerede fag-folk,- hyggelig og fredfyldt stemning.

Hér, dagen efter,- kan jeg for første gang i flere år, se mig selv i spejlet ( lidt skræmmende :-), skrive sms, læse og arbejde på computer, uden famlen efter briller.
Og det skulle blive endnu bedre i de næste uger.....- måske man skulle blive pilot ;-D
Det er en gave af format og jeg er så taknemmelig.
De bedste penge jeg har invisteret i hele mit liv

Tak til alle jer søde mennesker på Memira.

Jeg vil anbefale jer til alle der gider høre... :-)


Memira
5

Fantastisk service!

God service - firma man kan stole på. Venlige og meget veluddannede mennesker der betjener "dig".

Meget beroligende, når man tænker på, at det er en indgreb i øjet.

Følte mig 100% tryg.


Memira
5

Hel i orden!

Super behandling og service.... Har anbefalet det til flere, jeg kender - Gavekortene man får til at give væk til forunderløgelse, er alle givet videre, og de skal opereres.


Memira
5

God service

Fik d. 9/3-2011 foretaget en LASEK operation hos Memira i København. Var til forundersøgelse tilbage i september 2010 hos Memira i Roskilde. Venligt personale begge steder. Jeg ønskede en LASIK operation, men da mine hornhinder desværre ikke var tykke nok, fik jeg foretaget en LASEK operation. Kirurgen var inde over beslutningen, så jeg følte mig i gode hænder. Jeg fik en masse materiale om LASEK operationen og har også selv lavet lidt research på nettet.
Hvis man ikke er sart, kan man (med fordel) se de forskellige indgreb på YouTube.com.

Operationen forløb smertefrit. Efterfølgende blev vi (min kæreste og jeg) sat ind i, hvad jeg skulle dryppe øjne med og hvornår. Personligt ville jeg ikke kunne undvære en til at assistere i de to første døgn. Jeg havde relativt få smerter efterfølgende (kun det første 1½ døgn), men jeg var ikke i stand til selv at dryppe de første to døgn, da mine øjne løb i vand så snart jeg åbnede dem.

Jeg har været til 2x kontrol efterfølgende (jf. planen). Alt har været ok. Mit syn er stadig ikke helt stabilt, men det skulle komme inden for de næste 2-3 uger.

Konklusion:
Jeg kan kun anbefale Memira København og Roskilde. Jeg har været meget tilfreds med behandlingen og den information jeg har modtaget.
Jeg vil anbefale de som overvejer en operation, at sætte sig grundigt ind i de forskellige typer. Personligt har jeg ikke oplevet de samme smerter ved LASEK, som mange andre har. Omvendt var jeg indstillet på det værste, så det 1½ døgn med relativt svage smerter, endte som en meget positiv overraskelse.


Memira
5

Super service, og kvalitet hele vejen igennem oplevelsen.

Som min overskrift siger, super service, og kvalitet hele vejen igennem. Jeg må sige at være meget overvældet af deres høje niveau. Deres operationer laves af memira.dk som de har et samarbejde med, og det må jeg jeg sige. Privat hospital oplevelsen er altså nogt andet end det lokale kommune hospital ;-)
Du bliver guided igennem alt der foregår, alt er super sterilt, dygtige fagfolk omkring dig altid, og du føler aldrig at du er til besvær selv om du stiller en million dumme spørgsmål.
Jeg havde styrke -4.75 (nærsynet), og mange ar på hornhinden, men kunne efter en ekstra undersøglese af øjenkirugen godkendes til lasek operationen trods alt. Meget kompetente hele vejen rundt, og de kan kun anbefales!


Memira
4

Glad jeg slipper briller!

Jeg var spesielt glad for at jeg har tatt RLE opperasjonen i julen, da jeg hadde besøk av en venninne som stadig lette etter de rette brillene. Det har tatt litt tid med å svare på siste henvendelse fra dere. Har vært endel bortreist og så syntes jeg synet varierer. Håper jeg snart slipper å se ekstra ringer rundt allt lys når jeg kjører i mørket. Det har avtatt en del. For det meste er jeg fornøyd med synet, men iblandt føler jeg at det er tåkete og at bokstavene flyter litt når jeg leser. Håper det er forbigående, vil ta kontakt med dere hvis det fortsetter.


Memira
2

Inkompetent forundersøgelse.

Jeg vil gerne advare andre om at stole for meget på Memiras forundersøgelser.
Var til forundersøgelse, og fik at vide at alt var fint til en RLE operation. Der blev aftalt tid til operation, og jeg mødte op på dagen. Blev venligt modtaget, og fik alt at vide omkring drypning osv.
Derefter blev jeg gjort klar og fik dryppet øjnene med div. dråber. Kom så ind til kirugen, der lige tjekkede en ekstra gang. Der fik jeg så at vide, at han ikke ville anbefale en operation pga. af skrøbelige hornhinder, og det er jo fint, at han stopper det der.
Men hvorfor bliver det ikke opdaget til forundersøgelsen??
En sådan operation er lidt af et psykisk pres at sætte sig op til og at gå at vente på.
Jeg ville hellere give f.eks. 1000 kr. for en forundersøgelse, hvis man vidste at det var øjenlæger, der lavede disse undersøgelser.
Jeg vil derfor ikke anbefale nogen at satse på Memira. før dette punkt er optimeret.


Memira
2

God service, men ikke den mest kompetente forundersøgelse

Blev undersøgt på Memira i sommer med henblik på en LASIK operation mod nærsynethed. Konklusionen af forunderøgelsen var at jeg ikke var egnet til en operation da jeg 1) havde for tynde hornhinder 2) havde 40% nedsat syn på det ene øje og 3) havde en bygningsfejl som så mærkelig ud om som jeg burde få efterset af en øjenlæge. Øjenlægen var ikke enig i 2) og 3) (han kunne ikke måle hornhindetykkelsen).

Efter turen hos øjenlægen tog jeg til Hamlet (Euroeyes) hvor et par noget mere grundige undersøgelser viste at alt var i skønneste orden. Har efterfølgende fået foretaget LASIK operationen på Hamlet, og alt er køre 100% perfekt. Hamlets personale forekommer mig noget grundigere og mere kompetent.

Jeg er glad for at jeg ikke blev opereret hos Memira. Hvis de kan tage så meget fejl med mig, kan de også gøre det med andre, og tænk hvis de opererer en patient som i virkeligheden ikke burde blive det!


Memira
5

Fantastisk oplevelse...

Fik LASIK-behandling hos MEMIRA i Roskilde i går (15.12.2010). Alt forløb perfekt, undtagen lidt meget ventetid. Oplevelsen i dag at kunne se alt klart og tydeligt, er fuldstændig fantastisk. Skal til opfølgende undersøgelse i eftermiddag, men regner med at alt er i orden :-).
Har ingen bivirkninger overhovedet.
Kan kun anbefale det til dem som har lyst.


Memira
5

var til sidste tjeck idag og alt var perfekt

Hvilket jeg også selv var kommet frem til:-)
super professionel behandling. og synet er klart( i mere end en forstand) bedre end det var med linser. min styrke var 3,25 og nu er den nul, men oven i hatten er alting blevet meget klart, både langt væk og tæt på.
Jeg havde lidt eventyr agtigt slør omkring kraftigt lys i de første 4 uger.
Men jeg forberedt på dette fordi at memira havdet forklaret mig meget detaljeret omkring hvad der ville ske. meget profesionelle og Pia Crone gav sig virkelig god tid til at forklare alt på en god og forståelig måde. Jeg var meget skeptisk inden jeg kom, men helt rolig efter min forundesøgelse.
Det eneste jeg ærgre mig over , er at jeg ikke gjorde det for længe siden :-)

god fornøjelse

hilsen
Lasse


Memira
5

Øjenoperation

Jeg blev opereret 5/5-2010 og fra at have briller med flydende overgang og +4,25 - 4,75 i styrke kan jeg nu se, læse, køre bil mv. helt uden briller. Jeg har igennem forløbet følt stor tryghed og er blevet behandlet meget professionelt.


Memira
5

Fik mere livsglæde med mit nye syn

En dagligdag med irritation over briller, ikke at kunne se, at føle sig gammel, besvær med dagligdags ting såsom klippe/rense negle, købe ind, læse, og meget andet er nu afløst af at kunne alle de ting, jeg kunne før - da jeg var yngre!
At få skiftet linser i øjnene (RLE-operation) var ikke en helt let beslutning og heller ikke billigt, men i forhold til at skulle købe nye briller jævnligt resten af mit liv eller kunne se uden briller resten af mit liv, så var der ikke så stor tøven for mig - jeg var TRÆT af briller og ønskede bare at slippe af med dem. At jeg så heller ikke kan blive ramt af grå stær, som begge mine forældre har haft, det var jo et ekstra plus.
Det er nu et år siden at jeg fik foretaget operationen, som forløb helt smertefrit for mig. De 3 uger med øjendrypning bagefter var trælse, men udholdelige - det var jo kun en kort periode.
Til gengæld var det en fantastisk oplevelse lige efter operationen at kunne se uret i min bil og se, hvad klokken var - det havde jeg ikke kunnet uden briller fra jeg havde købt bilen 1½ år tidligere!
Næste morgen kunne jeg også læse uden briller - det havde jeg ikke kunnet i flere år!
Behandlingen hos Memira har betydet meget større livsglæde for mig og en meget lettere dagligdag.
Personalet hos Memira har været fantistisk venlige, imødekommende, lyttende - og dygtige.
Jeg er meget glad for min beslutning også nu 1 år efter operationen.


Memira
5

Som at blive født påny :-)

Jeg er 47 år og fik foretaget en RLE operation (udskiftning af linserne inde i øjet) hos Memira, da jeg har haft bøvl med både briller og linser hele mit liv formentlig pga. skrå bygningsfejl. Det var umuligt at lave linser jeg kunne se ordentligt med.
Jeg valgte Memira klinikken, da min øjenlæge anbefalede det, og sagde det var en af de bedste klinikker.
Operationen tog 35 min., så havde jeg fået synet igen på begge øjne - det var vildt. Det var lidt ubehageligt, men der var intet der gjorde ondt.
Hver dag når jeg vågner nyder jeg at jeg har fået synet igen. Det er virkelig som at blive født påny. Man skal ikke rode efter brillerne mere om natten, når man er trængende. Der er ingenting der dugger, når man går ind i en bus. Man kan falde i søvn på sofaen uden at have skæve briller når man vågner. Man skal ikke rende til kontroller og øjenlæger mere - alt er bare perfekt.
Jeg oplevede Memira som dybt professionelle og ærlige ikke mindst. Jeg har anbefalet dem til mange, som er blevet lige så glade som jeg er i dag for mine nye øjne :-)
Hvis jeg skal sige noget måske negativt, så er der mange som kommenterer mine øjne og siger at der er stjerner inde i dem - alt afhængig af hvordan lyset falder. Nogle synes det er rigtig pænt, så de vil også have sådanne øjne, men andre tror jeg har fået noget i øjet - hvilket jeg jo så også har :-)


Memira
  • EB
  • 1 Anmeldelse
  • Verificeret køber
5

Memira laserbehandling

Jeg fik lavet en FS lasik behandling. Er virkelig glad for det. Rigtige gode resultater, topklasse service, flink personale.


Memira
1

Fejloperation

Der er sket utallige fejl ifm. min operation. Ligesom flere andre også har påpeget, så har jeg heller ikke modtaget information om risici - tværtimod har jeg kun fået at vide, at der ingen risici var. Når man så ER blevet opereret, så får man at vide, at det hele er normalt, selvom ens syn er totalt sløret, og at man bare er utaknemmelig... Bliv aldrig opereret igennem denne virksomhed - jeg har snakket med flere, der ligesom mig har fået en fejloperation gennem Memira.


Memira
2

Anonym

Uprofressionel og mangelfuld behandling


Memira
4

memira københavn

den eneste grund til at der mangler en stjerne er at jeg ikk har fået foretaget operationen endnu.. men jeg synes at Mette der stod for min forundersøgelse var meget professionel og fik mig til at føle mig meget bedre tilpas end jeg normalt gør hos en øjenlæge.. hun udlagde mine muligheder og fortalte mig om de bivirkninger det kunne have at få den lasek jeg skal have. derudover udleverede hun nogle papirer med alle informationerne samt en samtykke- erklæring.


fandt anmeldelsen nyttig. Enig?

Tak for din anmeldelse.

For at sikre at alle anmeldelser på Trustpilot kommer fra rigtige mennesker, bliver du nødt til at validere din e-mail inden din anmeldelse bliver lagt online.

Vi har sendt dig en e-mail med et link, som straks verificerer din e-mail.

Luk