[REPLY]
Jeg vil aldrig igen benytte mig af Minitrans. Deres priser er overkommelige, de har en flink customer service, og så stopper det positive vist også.
De står på deres, og man møder ingen fleksibilitet.
Jeg skulle selv flytte d. 28/4 2012 kl 9.45 om morgenen. Jeg ringede ind i god tid (4 dage før) og bookede. Jeg fik at vide der ville komme én mand, og at denne ville hjælpe med at bære.
Det gjorde denne mand på ingen måde. Nu var vi fire om at bære, så det var acceptabelt, selvom det så blev en høj timeløn, for at agere taxa i 1½ time.
Undervejs i transporten fik jeg dog ødelagt to møbler, samlet værdi ca. 1500-2000 kroner. Eftersom det regnede fik jeg ikke opdaget manglerne med det samme, men kontaktede minitrans inden 48 timer.
Mine problemer med minitrans:
1) Jeg var blevet lovet at kunne betale med dankort. Det kunne man ikke.
2) Jeg fik smadret to møbler.
3) De sætter en urimelig reklamationsfrist.
ad 1) Jeg var blevet lovet at kunne betale med dankort - hvilket jeg ikke kunne. Jeg måtte derfor betale kontant, og fik ingen kvittering... Jf. mine anker ovenfor, havde jeg behov for at kontakte minitrans - og eftersom det tog lang tid før de overhovedet 'kunne finde' min transport i systemet, så begynder man at mistænke dem for, at den oprindeligt var blevet kørt sort. Jeg tror dog de forstod alvoren i den anmeldelse jeg implicit måtte true med, så de fandt da også min tur kort efter. Jeg ved ikke om de rent faktisk har forsøgt at køre den sort, men det er sådan en frygt man får.
Altid kræv elektronisk betaling hos dem - og forlang en kvittering. Uden kvittering, ingen betaling. Det er mit råd fremover.
Derudover:
ad 2) At deres forsikring kun gælder når der er to mand med til at bære. Dette blev jeg ikke informeret om, da jeg bookede via telefonen, hvorfor jeg ikke mente at være omfattet af deres almindelige betingelser.
ad 3) At alle synlige mangler skulle være anmeldt omgående til minitrans. Mens dette måske er retfærdigt, så regnede det dog. Og jeg kan forestille mig at langt flere møbler var gået i stykker, hvis vi skulle stå i regnen og tjekke alle møblerne igennem.
Men jeg ser aldrig mine penge. Jeg ser heller ingen kompensation for at Preben ikke hjalp til med at bære (andet end lige at skubbe tingene på plads i vognen). Min eneste form for kompensation er, at håbe på, at den her anmeldelse koster minitrans langt mere end 1500 kr. De har i hvert fald snydt den forkerte kunde.
Jeg smider hellere mine møbler ud, end overlader dem til minitrans.
Jeg benyttede mig af Minitrans for nogle måneder siden, hvor jeg fik en ca. pris på en flytning fra Kbh. til Jylland. Prisen var betydelig lavede end de mange andre tilbud jeg havde modtaget fra andre flyttefirmaer, og selvom Minitrans ikke ønskede at komme ud og se boligen og give et fast tilbud, så valgte vi at takke ja til aftalen, da timeprisen var tilpas lav.
Desværre havde den ene flyttemand sovet over sig, og de kom derfor næsten 2 timer for sent. Det er i sig selv ikke nogen katastrofe for det kan jo ske for enhver. Problemet var desværre bare, at vi dermed fik temmelig travlt da flytningen skulle være overstået på et bestemt tidspunkt, da vi skulle holde flyttesyn. Vi nåede det lige præcis.
Udover det, var flyttebilen for lille og vi måtte derfor kassere flere ejendele, da der ikke var plads. Noget der kunne være undgået, hvis der var blevet sendt folk ud for at se boligen før flyttedagen. Noget som andre flyttefirmaer havde gjort.
Til sidst vil jeg lige nævne, at det med en mundtlig aftale omkring prisen, ikke er helt holdbart. Vi fik indtryk af, at vi nok kun skulle betale broafgift én vej, da de sikkert ville få en flytning tilbage fra Jylland igen. Det fik de ikke, og dermed betalte vi både 2 x broafgift + flyttemændene brugte en del mere tid på køreturen end forventet.
Men bortset fra det, så var vi tilfredse med flytningen, da prisen stadig holdt sig i den billige ende, og det var et par flinke og høflige flyttemænd. Jeg ville gerne anbefale Minitrans til andre, men ville klart råde folk til, at aftale en fast pris, for at undgå misforståelser.
En meget lige glade mand fra Minitrans med navnet Anthony har efter henvisning at det er mig der står først i køen taget hanen og tanket sit bil. Hen var yderst uvenlige (unpolite) og meget provokerende i sit udtale ( også mig), og jeg synes det er sku lidt for meget at får sådan en behandling tidlig om morgen.
Vores firma bruger Minitrans næsten være uge, og jeg føler mig meget udtrykke med den situation at jeg kan komme til at møde den person Anthony under arbejdsrelaterede forhold.
Håber vi mødes ikke igen
Jeg skulle flytte og minitrans var billigst og valgte dem derfor. Og den aftalte tid blev overholdt og jeg fik flyttet alle mine ting helt perfekt. Vil klart anbefale Danni og hans team til andre der skal flytte :-)
Havde aftalt med Danni Kogsbøll minitrans flytteafdeling tlf: 27283132, at de skulle komme og lave min erhvervsflytning i dag kl. 6 - de kom aldrig og jeg må nu desperat ringe rundt og se om der er andre der kan hjælpe med min flytning.
Jeg valgte at få mit nyindkøbte klædeskab og andre småting transporteret hjem fra IKEA i gentofte.
Minitrans kom til tiden, ringede mig op som aftalt, var flinke til at stille tingene hen til døren, talte op at de havde afleveret det rigtige antal varer, gav hånd og kørte videre.
Det var super.
Der er et lille bitte hak det ene sted i mit skab, men jeg vælger at tro at det stammer fra IKEA varehuset og ikke er en transportskade.
Man kan altid diskutere hvad sådan noget skal koste, jeg gav lidt over 500 kroner for transporten, men skulle jeg have lejet en bil var det blevet meget dyrere.
Jeg havde et havebord og 6 stole der skulle fra Helsingør til Lille Skensved.
Prisen var 1280,- incl moms. Damen spurgte om jeg var hjemme, og tilbød at de kunne sende bilen afsted med det samme.
Ca. 16:30 havde jeg mine havemøbler. Men chaufføren havde ikke dankort-dims i bilen, så jeg måtte køre til nærmeste hæveautomat. Det er eneste grund til at de ikke har fået 5 stjerner.
Fantastisk hurtig service. Jeg vil ikke tøve med at bruge dem igen.
Jeg fii hjælp til at bære mit køleskab op og det gamle tog han med til genbrugsppadsen . Superservice der bare holder og prisen var den samme, selvom jeg ikke havde bestilt det med genbrugspladsen
Jeg havde undersøgt prisen for min transport på minitrans.dk pg den sagde ca. 450.- da jeg fik regningen var den på 420.-
Jeg skulle have leveret et Danmarkskort fra København K til Hvidovre og indhentede tilbud fra forskellige transportfirmaer. Minitrans sendte mig et tilbud på 375 kr (angivet som en ca. pris), hvilket jeg valgte at gå videre med. Jeg fik leveret kortet, og modtog nogle dage senere en faktura på 757 kr, altså omtrent det dobbelte af tilbudsprisen. På fakturaen var angivet at dette skyldtes "snekaos i indre by". Jeg kontaktede derefter firmaet over flere omgange og fik venlig betjening, der gentagne gange gjorde mig opmærksom på at tilbuddet blot var en ca. pris og at den forhøjede pris skyldtes exceptionelle vejrforhold, hvorved chaufførens taxameter var løbet derudaf i køerne. Der var altså ikke noget at komme efter.
Minitrans lægger tydeligvis en anden betydning til ordet "tilbud" end jeg tidligere har været vant til, og juridisk set er der ikke nogen øvre grænse for en ca. pris. Ville blot dele denne erfaring med andre, og opfordre til at vælge et transportfirma, der holder hvad de lover.