[REPLY]
Vi skulle udskifte en gammel ineffektiv brændeovn til en ny, som gerne måtte holde længe på varmen. Inden køb fik vi først god vejledning pr. mail, og ud fra et billede af stedet brændeovnen skulle stå, fik vi fra Berthelsen forslag til modeller vi burde kigge nærmere på. I selve butikken fik vi efterfølgende en grundig gennemgang af vores mulige valg, og stod tilbage med to meget forskellige ovne - en Lotus M1 i sortpoleret fedtsten og en Jøtul 371 HIghtop. Vi valgte en Jøtul 371 Hightop, og har netop fået den installeret. Det to ca. 2 timer, så stod den klar. Montørerne havde lavet det pænt, og ryddet rimeligt op efter sig. En af luftventilerne sad dog fast, men vi fik meget hurtigt svar på hvordan den kunne løsnes. Efterfølgende blev vi ringet op og fik vejledning på optænding, forbrænding, rengøring m.m.
Nu har vi haft ild første gang - og hvilken herlig varme :-)