[REPLY]
Rex Cykler er selve livsnerven i mit cykelliv. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. De holder liv i alle mine cykler trods min hårdhændede behandling af dem, og ofte klarer de tingene mens man står og får en hyggelig snak, eller i sidste øjeblik inden man skal ud og køre et løb. De er selv cykelnørder - og gode cykelryttere! - så de kan følge en langt når man går ud ad en eller anden tangent for at vride en smule mere fart ud af cyklen. En butik der henvender sig til både high-end folket og den almindelige motionist. Priserne er rimelige, og de forsøger i hvert fald altid at matche den laveste pris på markedet.
Kommentar på anmeldelse.
Giver Kenneth helt ret i at det ville være dejligt hvis vi havde mulighed for at have varelagerstyring på hjemmesiden. Det er også på vores ønskeliste. Problemet er bare at det i så fald er nødt til at køre sammen med vores fysiske butik hvilket er ret kostbart at indføre, men alting godt kommer til den der venter siger mand, så vi spare sammen.
MVH
Martin Rex
Lidt dyr, men man får også kvalitet, service og god rådgivning for pengene. Helt sikkert kunde igen.
Skulle have ny fælg på gearnav. Uklart svar på forespørgelse om prisen, det ender med at være dyrere end jeg havde fået opfattelsen af at det ville blive. Der var monteret farvede eger, jeg havde bestilt blanke. Arbejdet var ikke færdigt til tiden, så jeg kørte forgæves. Da jeg nogle dage senere henter hjulet, var det blevet yderligere 25.-kr. dyrere, da der var monteret fælgbånd, hvilket jeg ikke havde bedt om. Ikke på noget tidspunkt, blev jeg tilbudt et lille plaster på såret.
Alt i alt, en dårlig oplevelse.
Lars E
Helsingør
Hej Lars.
Jeg beklager den oplevelse du har fået i vores butik i Helsingør. Såfremt du har fået monteret forkert farvet eger, er du naturligvis velkommen til at komme ind i vores butik og få udskiftet dem til blanke uden beregning. Ved alle vores reparationer sender vi en SMS besked til kunden, når reparationen er klar til afhentning. Det skal tilsikre at kunden blandt andet ikke køre forgæves hvis reparationen ikke er klar. At du kom ind i butikken Torsdag, når hjulet først var klar til afhentning Fredag eftermiddag kan jeg kun endnu engang kun beklage.
Med Venlig Hilsen
Peter Rasmussen
Havde set en trek 1.5 på nettet til 6000 - og ringede derfor til Helsingør afdelingen, for at høre om de havde en i min størrelse, samt om jeg kunne få den med hjem samme dag, hvis det var den jeg ville have. (Bor i Valby - og har lang transporttid derop). Intet problem - Kom endda lidt flabet først en halv time før de lukkede, men fik god vejledning angående cyklen, samt en prøvetur inden købet. Ydermere skulle jeg lige have nogle andre pedaler på, end de monterede.
Uden af føle mig presset til at gøre noget overilet blev det hele ordnet mens jeg ventede, så jeg kunne smide min køreklare cykel bag i bilen - så jeg kunne komme ud i det dejlige sommervejr om aftenen.
Senere skulle jeg have cyklen til det gratis første service de tilbyder. Ringede derop, for at høre om dette kunne lade sig gøre at få lavet mens jeg ventede. - Fik svaret at det normalt ikke var noget de gjorde - men hvis jeg kom torsdagen ugen efter over middag kunne der formentlig godt - da de var en ekstra mand der.
Som sagt, så gjort. Fik lidt råd og vejledning (bl.a. at jeg burde benytte mig af en anden cykelolie), samt justeret gear u/b.
Alt i alt en god oplevelse, der gør at butikken i Helsingør får 5 stjerner herfra.
Var hos Rex Cykler i Helsingør, og købe min første "rigtige" cykel. Man brugte den fornødne tid, til at vejlede mig i at købe den rigtige cykel for mig. Efterfølgende har jeg været nede og få justeret cyklen et par gange, hvilket altid er sket med et smil og gode råd.
Henrik Thøgersen
Helsingør
Jeg bestilte casette, klinger og kæde til min MTB. Da de var løbet tør for et af produkterne blev jeg ringet op, hvor han vejledte mig omkring den rigtige type klinge. og jeg fik i sidste ende et bedre produkt til samme pris. Leveringen var dog lidt langsom da produktet ikke var på lager. Det burde stå på hjemmesiden om produkterne er på lager.