[REPLY]
Sidste år købte vi 2 stk af de dyre kufferter. Af praktiske årsager brugte vi den samme kode til de nye, som de tidligere kufferter vi har haft, alle tidligere kufferter uden problemer. Efter brug af de nye Samsonite et par gange, ville kufferterne pludselig ikke åbne. Vi henvendte os selvfølgelig til NEYE i Lyngby med problemet. Øjensynligt var det os der var problemet, vi havde vel lånt dem ud eller selv ændret på koden og derefter glemt det. Det var faktisk umuligt at føre en almindelig samtale med personalet, for det var jo dem der havde ret, og os der var idioterne. Efter de havde haft kufferterne i et par dage, blev vi ringet op. Nu havde de da fået åbnet kufferterne på en anden kode, jeg tror det sikkert er en kode der i nødstilfælde kan åbne en hver kuffert. Vi kom til at betale 2 x 100,- kr., da fejlen jo var vores. Efter råd fra Forbrugerrådet, skrev jeg til NEYE's hovedkvarter. Her 2 måneder efter har vi INTET hørt fra NEYE, jeg kan da kun tro, at det hele drejer sig om NEYE's businesspolicy.
Derfor kære forbruger: hold dig langt væk fra NEYE og Samsonite's produkter, om personalet i andre NEYE butikker er lige så uforskammede som i Lyngby Storcenter, ved jeg ikke, men vi holder os i hvert fald væk. Heldigvis er der jo andre forretninger.
PS! Hvis du tror du kan komme i direkte kontakt med Samsonite Danmark, kan dette ikke lade sig gøre, men som en anden Samsonite forhandler sagde til mig, skriv til hovedkontoret i Amerika om problemet, men dette har jeg dog fravalgt.