[REPLY]
Da vi desværre ikke kan se tv2 news via vores antenneforening har jeg valgt at abb. på sputnik og den vej se tv2 news og det fungere fint.
Jeg har kun en ting jeg og alle andre bor være meget opmærksomme på og det er at når man er kunde hos sputnik, så acceptere man et løbende abb. dvs. husker du ikke selv at melde det fra kører den månedlige betaling hver måned lige indtil du bliver opmærksom på dette og framelder igen. (det virker lidt som bondefangeri for de glemsomme)
Mangler virkelig en rabat for blivende kunder. Jeg har skiftet email og konto de gange der har været tilbud til nye kunder. Virker perfekt. Har dog ikke system i deres forpremierer. Det virker tilfældigt hvor når de kommer online. Ønsker mig en Android/Iphone App.
Jeg ved ikke om de tidligere anmeldelser har dårlig internet forbindelse, eller hvordan det er ...
mit er 20 mb - og har haft sputnik i over 2 år
det virker som det skal - og gør det ikke, får man hurtigt hjælp eller en værdikode.
Jeg kan også sagtens se sputnik hos mine forældre, som har noget af det dårligste internet!
Fungere både på min pc, mac og ipad!
jeg elsker at se det tv jeg vil, når jeg vil!
tak sputnik!
Billedkvaliteten er ok, men desværre stopper streamingen 100% efter ca. 3 min.
Det eneste man kan gøre, er at genstarte siden og så prøve at ramme det sted hvor filmen sluttede sidst. Ikke min ide om afslapning foran TV'et.
TV2 er en døende patient...
Hele familien så frem til at se filmen som vi købte adgang til på sputnik.dk. Efter ca. 15 minutter benyndte filmen at hakke, efter 20 minutter gik filmen død og vi fik ikke liv i filmen igen. Internet forbindelsen er på 12 Mb.
Okay løsning, men mest fordi vi i Danmark ingen alternativer har, for jeg forstår slet ikke udeblivelsen af HD opløsning på alle kanalerne, eller i det mindste bare TV kvalitet.
Og så savner jeg et App til Samsung Smart Hub - men det er ikke taget med i min bedømmelse.
Jeg har Sputnik og ser det på iMac (Lion), Windows Vista, Iphone 4 og iPad2. Overordnet set fungerer det meget fint. Billedet er helt fint på alle platforme. Der er enkelte ting, som jeg tror Sputnik arbejder på at rette:
1) Deres opstart af programmet, der skal fange live signalet er temmelig humørsygt og skal overtales et par gange af den tålmodige bruger.
2) Jeg lægger mærke til, at på min iPad 2 kommer lyden nogle gange en lille smule ude af trit med ansigtet, der taler. På iMac (også trådløs her hos mig) kører det fint.
3) Streaming kan godt hakke lidt en sjælden gang, og jeg oplever også en sjælden gang, at billedet på min iMac pludselig "fryser". Men det lykkes nu ret nemt at få det i gang igen. Muligvis har Sputnik ikke hardware nok, når der sendes store begivenheder med virkelig mange brugere? Eller også er det selve Internettet, der lokalt bliver for lille, når rigtig mange skal bruge rigtig meget kapacitet samtidig. Vides ikke.
Forleden søndag aften kl. 20:20 skrev jeg til kundesupport om problem 1), som virkelig drillede den aften. Det tog kun 7 minutter (!! søndag aften) at få et venligt svar og en metode til at omgå problemet med. Man får altid god support. Også når man ringer.
Det er en stor behagelighed, at de trækker pengene hver måned. Men jeg hører så også til dem, der har penge klar på kontoen hver måned. Og jeg hører til dem, som godt vil læse hvad jeg køber. Og jeg er helt vant til fra mange andre abonnementer, at de fortsætter til man selv stopper dem. Så for mig er det en stor service.
Jeg havde købt et abonnement i forbindelse med EM håndbold, da jeg en aften ikke havde mulighed til at se det på TV. I dag kom der så en mail om at de havde fornyet mit abonnement, men dette var jeg ikke interesseret i og skrev så til deres support og 7 min senere skrev de til mig at de havde stoppet mit abonnement og returneret mine penge. Rigtig god og hurtig service og jeg vil helt klart handle der igen.
Når først pengene er sluppet, hører den gode oplevelse op. Den simple brugerflade, gav mig nem adgang til det ønskede program og jeg fik hurtigt betalt for det.
Men efter ca. 5 minutter begynder strømmen at hakke, hoppe og pause. Lyden fortsætter ufortrødent og ganske klart, men selve billedet "hakker" og opdateres ca. 1 gang hvert sekund - fuldstændigt uacceptabelt når jeg har en 50/10 Mbit forbindelse (er det ik' nok?)
Derudover stiger CPU-belastningen til omkring 80-90% af ukendte årsager.
(Disse observationer er gjort på både en Macbook samt Windows-baseret laptop og stationær PC, med samme resultat)
Emil fandt anmeldelsen nyttig
Ja, ligesom titlen siger godt udvalg af serier og film og vigtigst hurtig streaming
Kan Anbefales
Har oplevet at lyden kører uden problemer og rigtigt godt, men billedet hakker rigtigt meget har på samme vis oplevet at tv2 support blot fejer en af bordet og skriver det bliver bedre, og dette er nu 6 måneder siden uden forbedring.
Jeg har haft abonnement hos sputnik.tv2.dk af to omgange og det har fungeret rigtig fint. Jeg havde i en periode aftenarbejde, og det var derfor ikke muligt for mig at følge med i de ugentlige TV2-programmer, som jeg normalt fulgte med i. På Sputnik kunne jeg se nem når jeg ville.
TV2 Zulu er ikke en del af min TV-pakke, så jeg har også været meget tilfreds med at kunne se deres programmer på nettet.
Af og til skal forbindelsen dog bruge ekstra tid på at loade, så det kan være et irritationsmoment. Men synes ikke at det er et stort problem.
Jeg er meget glad for mit Sputnikabonnement, og føler at jeg generelt får mere og mere for pengene eftersom der hele tiden bliver bygget på.
Teknikken fungerer generelt fint, men mangler lige det sidste. Derfor "kun" 4 stjerner.
TV2 lukkede i forbindelse med deres betalings-ændring min sputnik-konto hvilket gør at jeg nu ikke længere kan se tv2 online uden igen at betale for det.
Kan ikke få en forklaring herfra hvorfor min konto er lukket.
Fuldstændig horribel kvalitet.
Jeg har forsøgt at se lidt EM-håndbold, men opgav igen meget hurtigt. man kan overhovedet ikke se hvad der forgår på banen.
Tænkt sig at de forlanger penge for det her!
Man skal åbenbart give en stjerne som minimum, men efter min mening fortjener de ikke nogen overhovedet da det reelt er et ubrugeligt produkt.
At der er nogen der giver 3 stjerner og derover er mig ubegribeligt, men vi har selvfølgelig forskellige kvalitets krav.
Michael Lajlev og Emil fandt anmeldelsen nyttig
Jeg har haft Sputnik et godt stykke tid, og er nogenlunde tilfreds med mit abonnement. Men det sker engang i mellem man støder ind i tekniske fejl, så man ikke kan se Sputnik.
Så 3 stjerner herfra.
Jeg havde det i en periode, men opgav hurtigt fordi det aldrig virkede.
Michael Lajlev fandt anmeldelsen nyttig
Det er dybt forkasteligt at I uden videre køre abonnement videre, måned for måned! Jeg finder oplysningerne på jeres side vildledende og oplysningen om abonnent fornyelse ligger skjult! Det fremgår ikke tydeligt af den tekst man man kommer i umiddelbar kontakt med, eller ved betalingen, at man medgår denne aftale. Den er skjult på forsiden. Det er så frækt at det ikke er et tilvalg at lade betalingen være fortløbende. Ligeledes hedder betalingen heller ikke.: "Månedlig ydelse" eller ligende som tydeligt ville indikere at man her får en tjeneste som er fortløbende.
Et godt produkt men fræk markedsføring!
Hilsen Theodor Heiselberg
jeg har fuld internet men sputnik står stadig og buffer i 100 år.
hvis jeg lader den buffe i en halv time, viser den ca 2 min. af videoen og så går billedet i sort. det er spild af penge i følge mig. grunden til at den ikke kun få 1 stjerne er at det er så nemt at lave en bruger, vælge en video og at man kan vælge hvilken slags program man vil vælge osv.
Kan se at nogen føler sig lidt "snydt" over en pludselig fornyelse, skete også for mig, men må sige at de ikke holder det hemmeligt. Blev lidt frustreret da de hævede mine sidste penge for 3 måneders abb. , men kunne så få minutter efter på deres side se at det var mig der ikke havde læst ordentligt efter. Bortset fra det, er jeg ret tilfreds og mindes ikke at have haft problemer indtil videre, har benyttet mig af sputnik i ½-1 år efterhånden. Eneste minus er at det kræver en ordentlig internet forbindelse at køre det uden problemer, ville nok anbefale 10 mbit +
Men jeg kan alligevel se "Natholdet", hvilket jeg benytter mig af. Normalt fungerer det rigtig godt, men der er dog en gang i mellem, at det ikke fungerer som det skal.
Jeg har købt sputnikadgang, og vil primært se tv på ipad. Min netforbindelse er på 50 mb, så ingen problemer der!
Generelt er billedkvaliteten høj, men udsendelserne stopper efter 2-3 minutter og så skal jeg starte forfra. Det gælder fx Mogensen og Kristiansen.
Da jeg i foråret også havde abbonement og kun så sputnik på PC var der det samme problem. Det havde jeg desværre glemt alt om, da jeg forleden var så dum at købe tre måneders adgang. Jeg kan se, at flere andre har samme problem. Mon TV2 kommer med en løsning?! Det er jo ikke gratis, det her!
Deres tilbud om at man kan få 1 dags gratis adgang via mobil, er fint men lidt skuffende, de oplyser ikke at man ikke kan se tv2 kanalen, kun nogle gamle tv programer
Jeg har Sputnik Sport abb. og det fungerer fint. Desværre er opløsningen så elendig. Sputnik er nødløsningen, når der ikke er TV muligheder.
Hjemmesiden mangler fuldstændig info om hvilken kvalitet man kan forvente, hvilke krav der er til netforbindelse, grafikkort, browser osv. Eventuelt en mulighed for test af kvaliteten på netop min PC, inden jeg kaster penge efter skidtet.
jeg bruger sputnik.tv2.dk næsten hver dag...
jeg har tv men ja jeg kan godt lide at have kontrol over hvad jeg ser og hvornår jeg ser det :) og så er det ikke så dyrt... men jeg mener nu de/i skal lave et ekstra tillæg så man kan se alle film hele tiden men så skal der altså også være flere film derinde og komme nye oftere og flere...
Sputnik var oplagt, da jeg lige var kommet af med mit fjernsyn. Så min kæreste og jeg skulle se en god film lørdag aften. Trods anmeldelserne herinde var ildevarslende, ville vi alligevel give det et forsøg.
Købet gik fint, bortset fra at filmen aldrig startede. Den fine ventegrafik stod bare og cirkulerede, og i kedsomhed åbnede vi for DR's live tv og så lidt fjernsyn derovre, mens jeg som en god og tålmodig kunde lod filmafspilleren gøre sig færdig. Et par genindlæsninger af siden hjalp ikke.
Men efter et afsnit X-factor USA, en kedelig DVD film fra hylden og et godnatkys senere, virkede den sørme. Og så sad jeg alene midt om natten og så filmen så mine penge ikke var spildt.
Jeg savnede en hel del svar fra sputniks ellers snaksalige "spørgsmål og svar" side. Måske det bare er mig, der er blind. F.eks. kan man lukke computeren ned og se filmen næste dag? Hvorlænge rækker købet? Kan jeg gense mit køb? Og sidst men ikke mindst undrer det mig, at I ikke skriver en bemærkning om, hvilke tidspunkter det er smartest at se en film på Sputnik - dvs. hvornår er der mest tryk på?
Som jeg ser det, har Sputnik har alle mulighederne foran sig, men klovner stadig rundt i både det tekniske og i kundeservicen.
God idé. Elendig udførelse på den tekniske del. Afspilning stopper konstant. Har lige forsøgt at se Presselogen, men allerede indenfor de første 4 minutter er afspilningen stoppet 2 gange, og man er tvunget til at reloade siden og starte forfra (man kan så manuelt forsøge at finde det sted, man var nået til). Og sådan er det med samtlige programmer derinde. Helt umuligt. Bliver det bedre fremover? Måske. Men for øjeblikket er DR's "NU" milevidt foran, teknisk såvel som æstetisk (sidedesign, overblik).
Michael Lajlev fandt anmeldelsen nyttig
Ka ikke klage over noget, lækkert nok at man bare ka smide sig tilbage på sofaen med sin laptop og bare stene noget bold fra den hjemlige liga.
2 stjener, fordi det lykkedes mig at oprette mit login i første hug :) Resten giver ingen stjerner.
Efter den vellykkede brugeroprettelse, gik det ellers bare galt. Men det kom nu ikke bag på os, for vi har over flere omgange tidligere forsøgt at se tv på Sputnik, og det er aldrig lykkedes. Husker stadig dengang vi var midtvejs i en film uden problemer, hvor vi så pausede den for at gå på toilettet, og derefter så crashede alt og det var umuligt for os at se filmen igen. Vi havde kun betalt for den pågældende film, og i følge Sputnik havde vi altså brændt vores eneste chance af ved at holde tissepause. Ingen hjælp af hente. Det var endda den eneste film, det nogensinde var lykkedes os at se på Sputnik, da alle andre har givet problemer. Surt ;)
Nu har vi så tilbragt aftenen med at forsøge at se Store boligdrømme...puha, der skal sættes godt med tid af, for den går i stå hele tiden og skal buffe. Men denne gang var vi dog forberedte og har joket med det hele aftenen. Det er jo bare Sputnik. De kan bare ikke gøre det bedre, og det ved man.
Det er vildt at man kan se film og serier fra alle mulige andre services uden de mindste problemer, men Sputnik bare fejler gang på gang.
Se kun film/tv på Sputnik, hvis du er helt på det rene med, at du måske betaler for et produkt, du ikke får. Det er ren gambling hver gang.
Selvom jeg har god forbindelse, og Silverlight er den nyeste, så stopper afspilningen pludselig og kommer ikke igen. Resultatet er at jeg må starte forfra i afspilning min. 8 gange på 45 min!
Og så irriterer det mig, at man tidligere kunne se næsten alle afsnit af The Defenders + andre, nu ligger der ca. 5 afsnit derinde!
Jeg ønsker mig det gamle Sputnik, der genstartede afsnittene "kun" ca. 3 gange under afspilning, gik ikke helt sort som nu.
Hej Helle
Jeg beklager den dårlige oplevelse du har haft med Sputnik.dk. Vores udviklere og redaktionen har testet det nye design igennem i flere måneder, inden vi lancerede. Det sagt, så kan vi ikke nå at finde alle fejl, før vi går live med sitet. Jeg vil dog tro, at det er gamle midlertidige internetfiler og cookies, der ligger og driller. Prøv derfor, at nulstille din browser, og prøv igen. Alternativt, kan du prøve en anden browser.
Hvis det stadig ikke virker herefter, er du velkommen til at kontakte os på 6518 1839 indtil kl. 15 i dag. Alternativt kan du sende en mail på kundeservice@tv2.dk
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Har haft et sputnik-abonnement fast de seneste 3 år. Har altid været godt tilfreds med udvalget og produkterne. Eneste lille minus er kvaliteten når man kører fuld-skærm.
Men Sputnik.dk kan klart anbefales...
Hej Michael
Jeg er flad for at høre at du overordnet er tilfreds. Opløsningen er noget vi kigger på, men pt. er det desværre ikke muligt for os, at skrue op for opløsningen.
PS. Hvis du har været kunde så længe, vil jeg anbefale dig at opgradere til et årsabonnement, hvis du ikke allerede har det, da du så spare penge på længere sigt.
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Kvaliteten mangler - simpelthen for dårlig signal. Hvis man kigger i fuldskærm er det ringe.
Oplever stadig hakken på trods af rigelig internet forbindelse sikkert pga overbelastede servere, men det er noget som TV streaming slet slet ikke må lide under..
Teknisk platform kunne være betydelig bedre og virker ikke som om den følger med internet udviklingen.
Ud over enkelte store begivenheder - slet ikke pengene værd.
Hej ASH
Jeg er ked af at høre, at du ikke er tilfreds med Sputnik. Mht. at det hakker, så kan det godt skyldes vores servere, men i så fald skriver vi det i en driftsmeddelelse på Sputnik. Ofte skyldes fejlen, at dit internet ikke er hurtigt nok, at din trådløse sender står langt fra din computer, sikkerhedssoftware mv.
Hvis du gerne vil have at vi går i dybden med det, er du velkommen til at kontakte os på kundeservice@tv2.dk.
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Der er så meget der er galt. De relancerer med microsoft silverlight, men bruger det ikke til noget, ikke smooth streaming, kun én bitrate som man kan se film med, og det er helt ubrugeligt. Ydermere kan man ikke se tv2 i udlandet (hele grunden til at jeg købte det), og man kan ikke streame det ordentligt med en forbindelse under 2 Mbit - selv hvis man har 2 Mbit falder den tit ud.
Billedkvaliteten er efter min mening fin nok, men at der ikke er nogen differenciering i kvalitet virker helt ubrugeligt når man tænker over at det er et betalingsprodukt. Jeg ville ikke bruge sputnik hvis det var gratis. Jeg måtte finde et andet sted at se tour de france fra I Sverige. Mildest talt til grin at købe et produkt og opdage at det er så pivringe at de gratis alternativer er klart bedre.
Hej Jakob
Første april meldte vi ud til alle kunder, at vi lancerede smooth streaming. Datoen ironisk nok, taget i betragtning at vi stødte ind i store tekniske udfordringer, så vi har ikke nået det endnu.
Det sagt, så er det på vej, så hold øje med Sputnik i fremtiden. Smooth streaming er på trapperne.
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Jeg er utrolig glad for sputnik. Dog mener jeg, til trods for hvad andre brugere skriver, at det er utrolig ringe kvalitet. Jeg sider PT og ser U21 fodbold, og med fuldskærm er det jo nærmest utydeligt at se hvad der sker. Jeg sider med en 50/50 fibernet. Måske Sputnik skulle give brugere mulighed for at vælge en HD forbidelse eller bare et lidt bedere end det nuværende. Vi betaler trods alr en del for det :)
Hej Mathuros
Jeg er ked af at høre, at du er utilfreds med opløsningen, men som sportsfan mig selv, kan jeg godt forstå din frustration.
Vores tekniske setup gør, at vi ikke "bare" kan skrue op til HD-opløsning, men det er noget vi har i tankerne, når vi kigger på, hvad vi kan gøre bedre.
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Jeg kan rigtig godt lide nogle af de programmer der findes på sputnik, specielt tv2 news.
Men vil klar fraråde siden for nuværende.
Siden er en grim rædsel uden lige. Har mange små irritationsmomenter der burde været fjernet for længst. Syntes f.eks. det er træls man skal sidde og glo på, at en udsendelse loades. For hvis siden er inaktiv mens dette sker, får man kun lyd og intet billede. Eller det, at man skal vente på at siden er loaded helt færdig inden man kan få dropdown valgmulighederen (Og den får man kun hvis siden fungerer).
Siden har på det sidste været mere nede end oppe. Fik en standard mail fra kundeservice der informerede om at siden var ustabil grundet et server flyt. Ok her er så et oplagt spørgsmål - Hvad med at melde dette ud på sitet? Hvilken anden anstændig virksomhed kan ikke finde ud af dette, for ikke at tale om at kompensere kunderne?
TV2 burde take en seriøs snak med deres udviklere og måske ansætte nogle ledere der faktisk ved noget om IT inden.
Sputnik kører dårligere end dr.dk og det er faktisk lidt af en præstation - Kom i gear!
Hej Peter
Jeg er ked af at høre om dine udfordringer med Sputnik. Vi har haft en del tekniske udfordringer med serverflytning, som slet ikke burde have eksisteret. Jeg beklager, at du havde nogle dage, hvor du ikke kunne bruge dit abonnement optimalt. Besvar gerne din kundeservice-sag pr. mail, så vil vi gerne kompensere med en gratis film.
I øvrigt, mht. design, hvad synes du om det nye design?
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Nu er det anden gang jeg har et sputnik abonnement. Første gang blev jeg mildest talt rasende på TV2 da man først skulle betale for produktet for at konstatere at jeg ikke kunne bruge det på Mac.
Senere oprettede jeg et sports abonnement da jeg gerne ville se noget NFL live på TV2 Sport, eftersom jeg ikke har TV2 Sport på fjernsynet. Men igen må man konstatere at man ikke bliver oplyst ret meget om hvad der er og hver der ikke er tilgængeligt på Sputnik. Den eneste måde som jeg ser at man kan se hvad der IKKE ligger på Sputnik er at sammenligne Sputnik sendeplanen med den almindelige sendeplan til fjernsynet. Og dette er simpelthen ALT, ALT for slapt. Selvfølgelig kan de ikke vise ting de ikke har rettigheder til. Men så skal der satme være en list man bliver henvist til INDEN man køber produktet om hvad man kan se og hvad man ikke kan se.
Nå, men nu har jeg så et alm. abonnemet som da har virket sådan som det skal i en del tid, hvilket trækker karakteren op på 3 i stedet for 1 (kan ikke blive enig med mig selv om det skal være 2 eller 3). Dog har det kørt ualmindeligt dårligt i noget tid efterhånden. Det sker tit jeg ikke kan hente programmer og at programmer bare stopper under afspilning. Som bl.a. nu hvor den har stået i snart 30 minutter for at loade Natholdet. Tilmed på en 21Mbit forbindelse.
Stram op!
RETTELSE!!!!!!:
Efter at have tvunget Firefox til en update til version 4, kører det meget bedre igen.
Hej Jens
Jeg beklager dit første indtryk af Sputnik.
Vi er klar over at informationen til tider ikke er fyldestgørende nok, derfor arbejder vi på at gøre det bedre, og vi holder løbende øje med det.
Jeg kan se, at du efterfølgende har fået det til at køre godt, det er jeg glad for at høre.
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice
Super idé til dem der gerne vil se mere end et program samtidig, jeg ser ofte sputnik indtil der kommer de andre ting i flimmerkassen jeg somme tider følger med i. Dog lidt dyrt, men dejligt med gratis/prøve abbonomenter sommetider. :)
Hej Torben
Tak for dine pæne ord.
Vi har store omkostninger med indkøb af rettigheder, og vedligeholdelse og drift af Sputnik.dk. Derudover vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at TV 2 er finansieret igennem brugerbetaling og reklameindtægter, da vi ikke modtager licens. Derfor koster det lidt mere at Sputnik.dk, end det gør at se DR.dk. :-)
Hilsen Thomas
TV 2 NET Kundeservice