[REPLY]
Vi vil bestemt ikke anbefale Stjernegaard Rejser som rejsearrangør efter at have været en tur i Thailand. En ting var at bestillingen gik meget træg og at vi var nødt til at lave flere klager førend vi kunne få vores tur konfirmeret - hvilket måske burde have fået os til at finde en alternativ rejsearrangør.
Men...
Stjernegaard havde ikke informeret hotellet om at vi skulle hentes i lufthavnen. Stjernegaard havde heller ikke informeret hotellet om at vi kom tidligt, hvorfor vi skulle sidde i en lobby og vente flere timer. Vi havde betalt for transport ved skift af hotel, hvilket var en stor kamp ved hvert eneste hotel skift. Stjernegaard følger ikke op på arrangeret (og betalte ture), hvorfor man selv skal søge informationer. Stjernegaard er fuldstændig ukendt af hotellerne.
Forventer man at en rejse skal forløbe uden gnidninger og daglige kampe for at få det man har betalt for, bør man overveje en alternativ rejsearrangør.
På trods af Stjernegaards manglende kompetencer indenfor arrangering af rejser, vil vi varmt anbefale Thailand som rejsemål.