8. juni 2009
Patetisk til det ekstreme
For en times tid siden blev husstandens internet pludseligt ekstremt langsomt og ustabilt, og jeg kontaktede derfor Stofanet.
Efter 15-30 minutters ventetid kom jeg igennem til en meget pædagogisk, grænsende til det nedladende, supporter.
"Jeg har et problem med min internetforbindelse," sagde jeg, "det går meget langsomt, og det kører dårligt."
"Oplever du det langsomt, eller har du fået et lavt resultat ved en måling," spurgte han så. Jeg svarede, at begge dele var tilfældet.
Så bad han mig slukke modemmet og sætte en pc direkte til det, så han kunne opdatere konfigurationen eller lignende. Da han havde gjorde det, downloadede jeg efter hans anmodning en testfil fra Stofas hjemmeside. 500-800 KB/s er vist ikke så godt med en internetforbindelse på 20 Mb! Dette var supporteren enig i, og da jeg fortalte ham, at jeg havde målt forbindelsen til 7-9 Mb/s, bad han mig vente, mens han kontaktede et center.
Så ventede jeg i 5-10 minutter mere.
Se, nu begynder situationens emotionelle effekt at være tvetydig - jeg vidste bogstavelig talt ikke, om jeg skulle grine eller græde.
Supporteren sagde, at han nu havde fået en medarbejder til at pinge vores IP, og at der intet var galt.
"Men det kører jo med 7 Mb, og du har selv lige sagt, at det ikke fungerer," svarede jeg.
"Jamen, der er altså ikke noget galt fra vores side. Det må være en fejl på computeren!"
"Nej," sagde jeg, "det lyder meget mystisk, da jeg lige har prøvet med tre forskellige maskiner."
"Jo," sagde han, "deres forbindelse til vores modem fungerede i hvert fald problemfrit!"
"Nej," sagde jeg, "problemet opstod spontant og simultant på to computere - faktisk inden for samme minut. Det lyder da meget mystisk, at to eller tre computere uden varsel får samme fejl?"
"Nej!" sagde han, "det kan sagtens ske. Desuden [et eller andet mumlen], nej, nej, det er ganske sandsynligt." Så forsikrede han mig igen om, at det i hvert fald på ingen måde kunne være deres fejl.
"Jamen lyder det ikke lidt skummelt, at tre computere spontant får samme fejl, og at jeg fra samtlige af dem kan måle, at fejlen stadig eksisterer?"
Nej, der var ikke tale om nogen faktuel fejl fra deres side. Det må være en fejl på computerne.
"Det lyder godt nok skummelt," sagde jeg mistroisk, "det lyder faktisk meget, meget usandsynligt."
"Nej," sagde han, det var med garanti en fejl på computerne! Han havde jo lige kontaktet deres center i Horsens, og de sagde i hvert fald, at forbindelsen var helt perfekt.
"Nå," sagde jeg endelig, "må jeg så ikke få lov at snakke med dine leder eller overordnede?"
Nej, der var ikke noget, de kunne hjælpe med, og fejlen var ikke på deres side, og der var ikke mere, han kunne gøre, og der var helt sikkert tale om et problem på vores computere.
Se, her var klokken blevet 21.55, og supporten lukker kl. 22.00 - noget siger mig, at den kære supporter havde mere travlt med at komme tidligt hjem end at gøre sit arbejde og hjælpe betalende kunder!
Afsluttende sagde jeg så, "nå, jamen så tak for hjælpen, da," og lagde røret på.
Sikke en hjælp, han var. Det tog over 10 minutter at få log-in-boksen på TrustPilot frem, og i mellemtiden kunne jeg nå at skrive dette ned. Til gengæld brugte jeg 15-30 min. på at komme igennem til supporten, 10-15 min. i alt på at snakke med ham, og yderligere 5-10 min. på at han snakkede med en kollega i Horsens. Det er en total tid på 30-55 min., og at dømme efter mine kig på uret før og efter ca. 45 min. Forholdsvist skuffende, taget den usædvanligt dårlige support og det fuldstændigt manglende resultat i betragtning.
Hvad kan vi så konkludere nu? Nej, Stofanet laver aldrig fejl, og jo, det er helt sikkert et problem med vores computere! Tak for lort, Stofanet, I fortjener ikke mere end en enkelt sølle stjerne!