[REPLY]
Ved et tilfælde havnede jeg på susantoys.dk/susanlegetøj.dk, da jeg søgte efter legetøj. Et kig på siden viser et meget stort udvalg, og det er også muligt at købe varer, selvom firmaet hovedsageligt henvender sig til institutioner.
Som privatperson foregår betalingen via bankoverførsel. Normalt køber jeg ikke varer, hvis jeg skal betale med bankoverførsel. Her var varen dog noget billigere, og alle oplysninger på firmaet var til at finde på siden.
Jeg bestilte varen en fredag, og modtog med det samme en ordrebekræftelse. Om lørdagen modtog jeg en mail med bankoplysninger til betaling. I mailen stod også, at min pakke var klar til afsendelse, så snart betalingen var registreret.
Om tirsdagen modtog jeg en mail med track and trace nummer, og dagen efter modtog jeg min vare.
Havde jeg bestilt en mandag, er jeg sikker på, at varen var kommet efter to dage.
En meget positiv oplevelse af et køb med bankoverførsel, og jeg vil helt sikkert søge efter varer her igen.