[REPLY]
Jeg er fra en familie, der elsker at spise ude sammen. Vi rejser meget og har spist på mange lækre restauranter, så synes jeg at det er super lækkert at jeg kan komme hjem til lille Århus og få noget lækkert mad, som jeg ikke har prøvet før. I må endelig blive ved med at overraske :-)
Jeg kan også godt lide at restauranten nærmest ligger lidt gemt. Det føles som om man har fundet en hemmelighed, når man går ind i de hyggelige lokaler.
En tilståelse først: Jeg er mere til det franske end det italienske køkken. Når det er sagt må jeg notere at Svineriet nok er blandt de bedste restauranter i Århus med italiensk på programmet.
Men på trods af dette synes jeg simpelt hen ikke at den samlede vurdering af maden, vinene og betjeningen matcher den pris man forlanger for oplevelsen på Svineriet.
Jeg har kun gæstet stedet to gange. Begge gange var der travlt, og vi følte os oversete. Det tog lang tid før vi kunne påkalde personalets opmærksomhed og lang tid før bestillingerne blev effektueret, oven i købet med et par misforståelser af vores bestilling.
Maden var god, men portionernes størrelse var der ikke meget "svineri" over. Sagt af en voksen mand, der ikke nøjes med smagsprøver.
Måske har jeg bare været uheldig, den mulighed består, især da avisernes anmeldere - lidt uforståeligt for mig - generelt ses at være glade for stedet.
En enkelt detalje: Stolene i restauranten er simple og elendige med dårlig rygstøtte. Jeg burde have bedt om en ordentlig stol og havde forhåbentlig fået en sådan tilbudt hvis jeg havde spurgt.
Da Svineriet er en restaurant i den lidt dyrere ende burde helhedsindtrykket være bedre.
Vi overvejede at holde bryllup her, men valgte pga. pladsmangel en lidt større gourmetrestaurant i stedet. I forløbet fik vi professionel betjening af Svineriet, og næste gang vi skal fejre noget, bliver det der--hvadenten vi er to eller tres personer. Svineriet formår både at skabe en intim atmosfære og at håndtere et større selskab. Menuen er altid varieret og skifter med årstiden, men råvarerne er hovedsageligt lokale. Jeg nød, at der blev udvist stor kreativitet samtidig med, at den gode smag i alle retter var helt i centrum. Jeg blev glad over hver enkelt bid. Vinmenuen var uovertruffen, tjenerne meget høflige og opmærksomme. Prisen var relativt lav i forhold til andre restauranter af samme niveau. Et virkelig dejligt sted i Mejlgade.